Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - New-York (Stat) - New-York (By) - Nexø - Ney, Michel. — Josef Napoleon Ney
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
New-Yorl
naar undtages den sydvestligste Del. Af Floderne
er Hudson den vigtigste. Af Indsjøer findes et
stort Antal. Klimatet er sundt, men Varmen om
Sommeren og Kulden om Vinteren er paa de
fieste Steder meget stærk. Jordbunden er
gjennemgaaende frugtbar, og i den vestlige Del af
Staten drives der udstrakt Agerbrug; derimod er
Kvægavlen mest udviklet i det østlige. I de mere
bjergfulde Strækninger forekommer rige Skove,
ligesom af nyttige Mineralier findes Salt og
Jern. — Efterat Hudsonfloden og Øen
Manhattan 1609 var opdagede af Henry Hudson,
nedsatte Hollænderne sig 1613 paa den nævnte Ø.
1664 blev imidlertid Landet af Englænderne
under Richard Nicholls taget i Besiddelse for
Hertugen af Jork. 1673 indtoges det atter af
Hollænderne, som dog allerede 1674 maatte give
det tilbage. Under Frihedskrigen blev det 1776
erobret af Englænderne og holdt besat af dem
indtil Freden 1783. 1788 antog Staten
New-York Unionens Forfatning. Statens egen
Forfatning er en af de liberaleste i Amerika og
skriver sig fra 1846. Guvernøren vælges paa tre
Aar. Den lovgivende Forsamlings Senat har
32 og dens Repræsentanthus 128 Medlemmer.
Til de Forenede Staters Kongres sender
New-York 2 Senatorer og 33 Repræsentanter. —
Hovedstaden er Albany (s. d.).
New-York, By i den amerikanske Stat af
samme Navn, er Amerikas største By og næst
London Verdens vigtigste Handelsstad; den har
ca. 1,206,300 eller, hvis Brooklyn, Jersey-City
og Hoboken, som kan regnes for dens Forstæder,
medtages, ca. 1,800,000 Indb. Den ligger paa
Sydspidsen af Øen Manhattan, ved
New-Yorkbugten, og har en ypperlig Havn. Naar
undtages den allerældste Del er Byen regelmæssig og
prægtig bebygget; dens Glanspunkt danner
Hovedgaden, den berømte Broadway, som er ca. ½ Mil
lang og har en Mængde storartede Butiker. Af de
offentlige Bygninger maa nævnes Toldhuset,
Mynten, Posthuset, Raadhuset, Kriminalrettens Lokale
med Fængsel, Universitetet og Columbia-College.
Ogsaa af Privathuse findes der mange, som
udmærker sig ved kjæmpemæssige Dimensioner og
Pragt. Newk-Yorks [[** sic, trykkfeil **]] mest storartede Bygverk er
den berømte Croton-Aqvædukt, som daglig fører
over 5 Mill. Hektoliter Vand til Byen. Af
Kirker og andre Huse bestemte til Gudstjeneste findes
ca. halvfjerde hundre, tilhørende over tredive
forstjellige Konfessioner. De smukkefte er Tre??
foldighedskirken med et 255 Fod høit Taarn samt
den nye katholske Kathedralkirke. Af offentlige
Skoler findes ca. 250 med henved 3,000 Lærere
og Lærerinder. Desuden findes særlige Skoler
for flere indvandrede Nationaliteter. Af høiere
Undervisningsanstalter er især at mærke
Columbia-College, grundet 1754 af Kong Georg den anden,
med 71 Lærere og 1,400 Studenter, og
Universitetet, oprettet 1830, med 54 Lærere og 600
Studenter, desuden College of the City of
New-York, Uddannelsesanstalten for Læger og
Kirurger, et episkopalt og et presbyteriansk
Presteseminarium m. fl. Blandt de videnskabelige Selskaber
og Samlinger maa nævnes det historiske Selskab,
det ethnologiske Selskab, det geografiske Selskab,
Clinton-Hall-Association til Befordring af Kunst
og Videnskab, Byens Bibliothek paa 40,000 Bd.,
Ney
Astor-Bibliotheket paa 120.000 Bd., til hvis
Grundlæggelse og Vedligeholdelse den rige
Kjøbmand Jakob Astor i sin Tid testamentende 400,000
Dollars osv. De milde Stiftelsers saavelsom de
religiøse og filantropiske Selskabers Antal er
særdeles stort. 1874 udgaves i New-York 398 Blade
og Tidsskrifter, hvoraf 40 paa fremmede Sprog.
— Industrien kappes med Handelen om
Forrangen som Byens Hovednæringsvei. 1870 fandtes
7,624 industrielle Anlæg med 1,261 Dampmaskiner,
129,577 Arbeidere og en samlet Produktion af
Værdi 333 Mill. Dollars. Maskin- og
Skibsbyggeriet er de vigtigste Industrigrene. New-Yorks
Handelsflaade talte 1874 2889 Seil- og 848
Dampskibe med en Drægtighed af resp. 607,552 og
377,398 Tons. Indførselen havde s. A. en Værdi
af noget over 395 Mill., Udførselen af fremmede
Produkter af ca. 14½ Mill., af indenlandske
Produkter af over 340 Mill. Dollars. Toldintraderne
beløber sig aarlig i Gjennemsnit til 100—120
Mill. Doll.
Nexø, By paa Østkysten af den danske Ø
Bornholm, med 1,600 Indb.
Ney (udt. Næ), Michel, Hertug af Elchingen,
Fyrste af Moskva, fransk Marskal, f. 1769, d. 1815,
var Søn af en Haandverker og indtraadte 1788
i et Husarregiment. Efter Udbruddet af
Revolutionen, hvortil han med Liv og Sjel sluttede sig,
blev han Officér og 1794 af Kleber udnævnt til
Eskadronschef og Generaladjutant. 1796 tjente
han under Jourdan i Maas- og Sambrearméen
og blev efter Indtagelsen af Würzburg og
Forchheim Brigadegeneral. 1799 gik han med
Bernadottes Korps over Rhinen, overrumplede og
indtog Mannheim og blev derpaa Divisionsgeneral.
Senere kjæmpede han i Schweiz under Masséna,
vendte derpaa tilbage til Rhinarméen, overtog
midlertidig Overbefalingen og hindrede Erkehertug
Karls Forening med Russerne. Efter Freden i
Luneville udnævnte Bonaparte ham til
Generalinspektør ved Kavalleriet. 1802 istandbragte han
som Gesandt i Schweiz Freden og Mediationsakten
og blev ved Keiserdømmets Oprettelse Marskal.
1805 aabnede han med sit Korps Felttoget, foran
ledigede ved sin Seier ved Elchingen Ulms
Kapitulation og udnævntes derfor til Hertug af
Elchingen. Derpaa trængte han ind i Tyrol, fordrev
Erlehertug Johan og stod i Begreb med at trænge
ind i Kärnthen, da Freden i Presburg endte
Felttoget. I de følgende Aar deltog han i de fleste
af Napoleons Slag; 1808 gik han til Spanien,
hvor han udførte en Række glimrende Bedrifter;
1809 blev han imidlertid uenig med Masséna om
Felttogsplanen og viste sig saa paastaaelig, at han
blev fjernet fra Arméen. Forbitret trak han sig
nu tilbage til Privatlivet indtil 1812, da han
under Toget til Rusland udmærkede sig ved
Smolensk og Moskva og af Napoleon blev kaldt „den
tapreste af de tapre“. Efter paa en mesterlig
Maade at have ledet Tilbagetoget organiserede han
Vaaren 1813 sit Armékorps næsten kun af Rekruter
og kjæmpede under dette Aars Felttog atter med
sin vante Tapperhed. 1814 anstrengte han sig til
det yderste for at forsvare det truede Keiserrige,
men raadede efter Paris’s Indtagelse Napoleon
til at frasige sig Tronen. Ludvig den attende
udnævnte ham til Pair og Chef for den 6te
Division, men allerede i Januar 1815 trak han sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
