Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nominalisme. — Nominalisterne - Nominativ - Nomos - Nonchalance. — Nonchalant - Nonconformister, Navn paa de ældste engelske Puritaner (s. d.) - Non contemnendus - None - Nonius, se Vernier - Nonkombattant, se Kombattant - Nonner. — Nonnekloster - Nonnos - Nonpareille - Non plus ultra - Nonsens - Nonæ - Nora - Norangfjorden. — Norangsdalen - Norberg, Matthias - Norbert den hellige - Norby, Søren - Norcia, se Nursia - Norcross, Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nominalisme, en filosofisk Retning, som især
var fremtrædende i Middelalderen, og som
negtede, at Almenbegreberne var noget virkeligt
værende, samt erklærede dem for blotte Navne
(nomina rerum). Almenbegreberne var efter
Nominalisternes Anskuelse kun Produkter af
Erfaringen og forudsatte Erkjendelsen af Tingene
selv som sit Grundlag. I Modsætning til denne
Retning stod Realismen (s. d.). I den nyere
Tid kan man betegne de realistiske Filosofer som
Nominalister, idet Terminologien har forandret
sig saaledes, at hvad man nu forstaar ved
Realisme, er omtrent det modsatte af, hvad man i
Middelalderen forstod derved.
Nominativ, den Kasus, hvori et Substantiv
(eller et Ord, der bruges som Substantiv) staar,
naar det er Subjekt eller Prædikatsord i en
Sætning.
Nomos, gr., Distrikt.
Nonchalance (udt. Nongsjalangs), fr.,
Skjødesløshed. — Nonchalant (udt. nongsjalang),
skjødesløs, ligegyldig.
Nonconformister, Navn paa de ældste engelske
Puritaner (s. d.).
Non contemnendus, lat., „ikke at foragte“,
den tredie og daarligste Karaktér ved de akademiske
Examina i Norge og Danmark.
None, i Musiken det niende Trin fra en
hvilkensomhelst Tone (se Interval).
Nonius, se Vernier.
Nonkombattant, se Kombattant.
Nonner kaldes i den katholske Kirke de
Kvinder, som aflægger Klosterløfte og lever i Kloster
(Nonnekloster) paa samme Maade som
Munkene. De første Nonneklostre grundedes af
Pakhomius i Ægypten ca. 340. I Spidsen for en
saadan Anstalt stod en ældre Kvinde, som senere
kaldtes Abbedisse eller Priorinde. Ved
Hieronymus’s Indflydelse bragtes talrige Kvinder i Rom,
selv af de fornemste Damer, til at gaa i Kloster,
og der opstod lidt efter lidt et stort Antal
Nonneklostre, som i Orienten organiseredes efter den
hellige Basilius’s, i Vesterlandene efter den hellige
Benedikts Regel. Senere grundedes af den
hellige Bernhard Cistercienserindernes, af Franciskus
af Assisi Klarisserindernes Orden; i Sverige
opstod Birgittinerordenen. I Løbet af
Middelalderen indsneg der sig i Nonneklostrene ligesom i
Munkeklostrene de værste Misbrug og en
grændseløs Usædelighed; senere søgte man at gjenoprette
den gamle Strenghed, hvilket ogsaa for en Del
lykkedes ved de haardeste Straffebestemmelser for
Overtrædelse af Klosterløfterne. En Nonne, som
lod sig besvangre, skulde saaledes levende begraves.
Senere mildnedes disse barbariske Forskrifter noget.
Efterat Protestanterne ved Reformationen havde
ophævet alle Klostre i de Lande, hvor den
evangeliske Lære vandt Indgang, tog Nonnevæsenet fra
Slutningen af det 16de Aarh. et nyt Opsving hos
Katholikerne, og der dannedes flere nye Ordener,
som tildels gjorde sig fortjente af Ungdommens
Opdragelse og af Sygepleien.
Nonnos, græsk Digter fra Panopolis i
Ægypten, levede i det 4de eller Begyndelsen af det 5te
Aarh. e. Kr. Han skrev et Digt i 48 Bøger,
„Dionysiaka“, hvori han beskrev Bakkhos’s Tog
til Indien, og som endnu er bevaret.
Nonpareille (udt. Nongpareij), i
Bogtrykkerkunsten en meget fin Skriftsort: [[** mindre typer: **]] Nonpareille.
Non plus ultra, lat., uovertræffeligt, det
ypperste i sin Slags.
Nonsens, meningsløs Snak, Sludder.
Nonæ, i den gamle romerske Kalender (s. d.)
den 7de Dag i Maanederne Marts, Mai, Juli og
Oktober, og den 5te Dag i alle de øvrige
Maaneder.
Nora, By i Ørebro Län i Sverige, ved
Norasjøen, med 1,600 Indb. og betydelig
Bergverksdrift paa Jern.
Norangfjorden, en Arm af Jøringfjorden
paa Søndmøre; til den støder Norangsdalen,
som er bekjendt for sin vilde Natur.
Norberg, Matthias, bekjendt svensk
Orientalist, f. 1747, d. 1826, studerede ved Universitetet
i Upsala, hvor han 1774 blev Docent i Græsk.
1777 gik han med offentlig Understøttelse paa
Reiser og kom til Konstantinopel, hvor han under
Veiledning af indfødte Lærde studerede Arabisk og
Tyrkisk. Efter 1780 at være udnævnt til
Professor i Græsk og orientalske Sprog ved
Universitetet i Lund vendte han 1781 tilbage til Sverige
og virkede nu i det nævnte Embede til 1820.
Han udgav bl. fl. Skrifter den bekjendte „Codex
Nazareus“ (1815—16). til hvilken han forfattede
et Glossarium (1817), „Gilian Numa,
Geographia Orientalis, ex Turcico in Latinum versa“
(1818) og „Turkiska rikets annaler“ (1822).
Norbert den hellige, Stifteren af
Præmonstratenserordenen, var Tysker og tilhørte en rig og
anset Familie. Efter at have været Kanonikus i
Xanten og Köln drog han 1118 ud som
Bodsprædikant i Tyskland, Frankrige og Nederlandene
og grundede 1121 i et vildt Landskab i
Prémontré nær Laon en Munkeorden med meget strenge
Regler. Skjent han 1126 blev Erkebiskop i
Magdeburg, vedblev han dog at virke for sin Ordens
Udbredelse indtil sin Død 1134.
Norby, Søren, en af Danmarks mest bekjendte
Sjøhelte, levede under Kongerne Hans og Kristiern
den anden; hans Herkomst, Fødested og Fødselsaar
er ubekjendte. Efter under Kong Hans at have
udmærket sig i Kampen mod Hanseaterne,
optraadte han under Kristiern den anden med Kraft
og Frimodighed mod de Grusomheder, som
Kongen begik i Sverige, og frelste under det
stockholmske Blodbad flere Svensker ombord paa sit Skib.
Da Kristiern havde forladt sine Lande, blev Norby
ham tro; som Lensmand paa Gotland gjorde han
gjentagne Anfald paa Lybekkerne og Svenskerne,
men blev 1524 nødt til at hylde Fredrik den
første. Allerede næste Vaar gjorde han dog et
Indfald i Skåne og bragte Almuen til at reise
sig til Fordel for Kristiern. Johan Rantzau
beseirede ham imidlertid, og han blev indesluttet i
Landskrona, hvor han maatte indgaa paa Forlig
og overgive Gotland til den danske Konge; til
Gjengjeld fik han Forleninger i Blekinge,
hvorpaa han vedblev at befeide Lybekkerne. Senere
blev han nødt til at søge Tilflugt i Rusland,
hvor han sad fangen i 3 Aar; derpaa gik han i
Karl den femtes Tjeneste og faldt 1530 ved
Florens’s Beleiring.
Norcia (udt. Nortsja), se Nursia.
Norcross, Johan, engelsk Eventyrer, f. 1688,
d. 1758, gik under den store nordiske Krig som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
