Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordlands Amt - Nordlandske Kirke- og Skolefond - Nordlys. — Sydlys. — Polarlys. — Nordlyskrone - Nordmarken - Nordmøre - Nordnæs - Nordostpassagen, se Nordenskiöld, N. A. E. - Nordpolarlandene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at noget maatte gjøres for disse Landsdele, og flere
Forbedringer indførtes, men uden synderlige
Følger, da Monopolhandelen vedlev [[** trykkfeil, = vedblev **]] at bestaa.
Krigsaarene 1807—14 var en haard Tid for Nordland,
da samtidig flere Uaar indtraf. Senere er Amtet
gaaet jevnt fremad i Velstand og Folkemængde;
denne har saaledes fordoblet sig siden 1825.
Nordlandske Kirke- og Skolefond, et af
Kong Fredrik den fjerde 1715 oprettet Fond til
Missionsvæsenets Fremme i Finmarken. Fondets
nuværende Bestemmelse er dels at udrede
Pensioner til Prester og Skolelærere samt deres Enker,
dels at yde Lønsbidrag til de daarligst aflagte
geistlige Embedsmænd samt at bidrage til
Almueskolevæsenets Fremme m. m. i Tromsø Stift.
Ved Udgangen af Regnskabsaaret 1881—82
udgjorde Kapitalfondets Formue 1,238,053 Kr. 88 Ø.;
Rentefondets Indtægter var i samme Aar 73,733 Kr.
51 Ø., og dets Udgifter 80,106 Kr. 59 Ø.
Nordlys, et Lysfænomén, som undertiden viser
sig paa Himlen i den mørkere Del af Døgnet,
navnlig i de Lande, som ligger i Nærheden af Polerne.
At Fænoménet kaldes Nordlys, beror paa, at det
først er iagttaget i Landene paa den nordlige
Halukugle; paa den sydlige Halvkugle sees ganske
analoge Sydlys, og det rigtigste er derfor at
indbefatte begge Dele under den fælles
Benævnelse Polarlys. Nordlyset viser sig sædvanlig
som en lysende Bue paa den nordlige Horizont
over et mørkt Segment; ofte bestaar denne Bue
af flere udenom hverandre liggende Kredse. Fra
Buen udskydes Straaler, der strækker sig mere
eller mindre langt op paa Himmelhvelvingen,
undertiden endog forbi Zenith, og pludselig
flammer op med et stærkt Skin af ren hvid, rød eller
grønlig Farve. Naar Straalerne gaar forbi Zenith
fra en større Del af Himlen, fremkommer den
saakaldte Nordlyskrone. Fænoménet hører, naar
det antager betydeligere Dimensioner, til de
pragtfuldeste, der viser sig i Naturen. Sandsynligvis
forekommer Polarlyset ofte samtidig ved begge
Poler og fremkaldes af den samme Aarsag, der
staar i Forbindelse med Jordens magnetiske Kraft.
Nordlysets Hyppighed er, ligesom forskjellige andre
jordmagnetiske Fænoméner, underkastet den samme
11aarige Periode som Solpletterne; paa vore
Breder er der flest Nordlys, naar der er flest
Solpletter, men nærmere den magnetiske Pol,
f. Ex. i Grønland, er det omvendt; da Nordlyset
der for det meste viser sig i Sydost, staar denne
Forandring i Hyppighed rimeligvis i
Forbindelse med en periodisk Flytning af Lyset. Da
Nordlyset ikke ligesom Stjernerne viser en daglig
Bevægelse fra Vest mod Øst, maa det deltage i
Jordens Omdreining om sin Axe og saaledes
have sit Sæde i Atmosfæren. Det afficerer
Magnetnaalen og frembringer Forandringer i dens
Retning; det høieste Punkt af Nordlysbuen ligger
omtr. i Retning af Jordens magnetiske Pol.
Jordmagnetismen har kort før Nordlyset viser sig en
usædvanlig Styrke, som dog strax efter dets
Begyndelse aftager og synker under det sædvanlige.
Da den magnetiske Kraft kun er en Ytringsmaade
af den elektriske i en bestemt Form, henviser de
ovenfor beskrevne Omstændigheder til den
Antagelse, at Nordlyset bestaar i enslags elektrisk
Udladning, angaaende hvis Beskaffenhed de hidtil
udførte Observationer endnu ikke har ledet til
noget bestemt Resultat. Blandt de Naturforskere,
som har gjort sig fortjente ved Studier over
Nordlyset, kan nævnes Euler, Franklin,
Lichtenberg, Biot og Christofer Hansteen.
Nordmarken, en vidtløftig Fjeldstrækning i
Akershus Amt, et Par Mil nordenfor Kristiania,
fordetmeste skovbevoxet og opfyldt af smaa
Indsjøer og Tjern.
Nordmøre, Fogderi i Romsdals Amt, mellem
Fosens og Romsdals Fogderier. Det udgjør det
tidligere Norðmörafylki, og havde før Harald
haarfagres Tid egne Konger. Se forøvrigt
Romsdals Amt.
Nordnæs, en Del af Bergen, bekjendt ved den
Seier, som Sverre SigurdssM den 31te Mai 1181
her vandt over Magnus Erlingssøn og Heklungerne.
Nordostpassagen, se Nordenskiöld, N. A. E.
Nordpolarlandene kalder man alle de Lande,
som ligger indenfor den nordlige Polarcirkel,
altsaa de nordligste Dele af Europas, Asiens og
Amerikas Fastland, hvortil derhos kommer et stort
Antal Øer. De hidtil bekjendte af disse sidste er
Grønland, Spitsbergen, Kong Karls Land (47°
ø. L.), Arkipelaget Franz Josefs Land, Jan Mayn,
Beeren-Eiland, Novaja Semlja, de nysibiriske Øer,
Wrangels Land og Ploverøen, Heraldøen samt det
udstrakte Arkipel i Nord for det amerikanske Fastland,
hvortil hører Grinnelland, Parryøerne, Banks-Øen,
Prince of Wales Land, Melvilleøerne, Baffinsland
og North-Somerset. Omtrent 120,000 Kv.mil
af den Strækning, som ligger indenfor
Polarcirkelen, er endnu uudforsket. — I disse nordlige
Regioner er naturligvis i den største Del af Aaret
Kulde, Sne og Is fremherskende; en Undtagelse
danner dog den nordlige Del af Norge, som paa
Grund af Golfstrømmens varmende Indflydelse
har en langt høiere Temperatur end nogen
anden Landstrækning under samme Bredegrad. —
Under den 70de Bredegrad varer den længste
Dag og den længste Nat 2 Maaneder; under
80° varer Vinternatten og Sommerdagen over
3 Maaneder, og ved selve Nordpolen er Solen
186 Dage aarlig ikke under og 179 Dage ikke
over Horizonten. I de lange Vinternætter kan
Temperaturen synke langt under Kviksølvets
Frysepunkt (−40° R), og Solens skraafaldende
Straaler om Sommeren formaar ikke at optø den
stivfrosne Jordbund mere end til en ringe Dybde.
Ved Jakutsk i Sibirien har man ved Boring af
en Brønd fundet Jorden frossen lige til en Dybde
af 371 Fod. Det synes imidlertid, at den
laveste Temperatur ikke netop hersker ved selve
Nordpolen, men at der gives en særegen eller
endog to Kuldepoler. — Ligesom Klimatet er
forskjelligt i de forskjellige Dele af Nordpolarlandene,
saaledes er ogsaa det samme Tilfældet med
Plantevexten. Medens denne f. Ex. i den nordligste
Del af Norge er forholdsvis yppig, er den i
mange andre Egne af Nordpolarlandene omtrent
kvalt under Is og Sne og fremviser kun faa
Arter foruden de allerlaveste Planter, som Lav og
Mose. Af de vilde Dyr er Renen det vigtigste;
den findes saavel i de til Amerika og Asien som
til Europa hørende Polarlande. Mere indskrænket
er det Gebet, paa hvilket Moskusoxen trives,
idet denne kun findes i de nordamerikanske
Polarlande. Isbjørnen forekommer overalt ved Kysterne.
Af andre Landpattedyr findes indenfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
