Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norge - Geografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Norge
Folkemængden var ved den i 1875 afholdte Folketelling
1.818,853; ved Udgangen af 1880 beregnede??
den til 1,913,000. — Norge er i udproeget
Grad et Kyst- og Fjeldland; kun forholdsvis
mindre Strakninger er Sletteland. De forstjel??
lige crldre og yngre geologiske Formationer er
rigelig reprcesenterede. Den crldste af alle Forma
tioner, Grundfjeldet, ligger isar i Dagen i det
fydlige Norge, i Thelemarken, Hallingdal, Roms
dalen og flere Egne i Bergens Stift; i det mellem
ste Norge, Bsterdalm o. fl. St. er det store Spa
ragmitfteld fremherskende, medens Silnrfjeldet op
trcrder mellem Mj^sen og Langesundsfjorden. I
orografiss Henseende indgaar Norge som Led i det
store skandinaviske Fjeldsystem, der ogsaa strcrkker
sig ind i russifl Lapland og Finland. Intetfteds
antager dette Fjeldsystem saa vilde Former og har
saa mange og saa hpie Toppe at fremvise som i
Norge. Hele det vestlige og nordlige Norge er et
sammenhengende HMand, som styrter brat ned i
Havet, medens HMandet mod ??ft og Sydoft straaner
mere sagte af. Det beregnes, at ca. 39,000 km².
(704 geogr. Kv.mil) af Norges Overstade ligger over
1,000 m. over Havet; 91,000 km². (1,640 Kv.mil) lig
ger mellem 500 og 1.000 m. Høide, og hele Landets
Middelhpide over Havet er 490 m. Norges Fjeld
masser deles af Geograferne almindelig i 3 Hoved??
strM, Kjølen, Dovre og Langfjeldene. Kjp
len omfatter den nordligste Del af Fjeldmassen
langs den svenske Grcendse nedover til RMas og
mod Nordost strekkende sig ind i russisk Lavland.
Den danner Vandfiillet mellem Ishavet og At
lanterhavet i Nord og Best og den botmske Bugt
i Bst. Den nordligste Del af KjKen, fra Tana??
elven og nedover mellem Finmarkens og Troms??
Amter vaa den ene og Lapland paa den anden
Side er endnu forholdsvis ??bekjendt, og man har
fra denne Strcekning ingen n^iagtige HKdemaa
linger. HKderne synes imidlertid her ikke at
vere meget betydelige. Paa Grændsen mod Rus??
land, strax nordenfor det Sted, hvor Grændsen
mod Sverige tager sin Begyndelse, hæver sig
Ortasoaive til en Høide as over 940 m. Længer mod
Syd kommer Vaggivarri og Doderetsfjeldet,
videre Olmajolos (1,590 m.) og Sulitjelma
(1,880 m.) med store Sne- og Isbræer. I Hemnes
Prestegjeld i Nordland kommer faa Oxtinderne
(over 1,250 m.) og i Sydost for Rssvandet
Hatfjeldet (1,150 m.); i Syd for det sidstnævnte findes
et dybt Pas, der setter Vefsenelvens Dalføre i
Forbindelse med den svenske Voimselvs. Strax sønden??
for Passet hever sig Store Børgefjeld, en om??
fangsrig Fjeldstrækning paa 380 km². (ca. 7 geogr.
Kv.mil). Paa Sydsiden findes Toppen
Vuenjaolki (1,570 m.), noget længere mod Vst
Jadnemfjeldet (1,250 m.) og længere mod Syd Sibmek
(1,410 m.). Naar man kommer saa langt mod Syd
som til Namdalen, senker Kjelen sig og omgives
vaa begge Sider af betydelige IndsjFer. Paa
denne Strekning er Jormfjeldet (1,150 m.)
og Portfjeldet (640 m.) de høieste Toppe.
Fra det sidftnevnte af bøier Kjelen med Rigs
grendsen ud mod Jemtland i Finliderne, hvor
man sinder Muruhatten, Hestkjølen,
Haarkjølen (over 940 m.), og længere mod Syd
hever Kjølen fig atter til betydelige Toppe,
saasom Guslidpiggen, Fosdalshøgda (1,100
m.), Andorfjeld, Jævsjøhatten (1,320 m.),
Norge
Sjækerhatten (1,160 m.) m. fl. Søndenfor
den Fjeldgruppe, Sjækerfjeldene, hvortil den
sidstnævnte Top hører, findes atter en Forsænkning i
Kjølen, frembragt af Værelvens, Åresjöns og
Kallsjöns Vasdrag. Strax i Syd for det Pas,
hvorigjennem Hovedveien fra Levanger gjennem
Værdalen gaar til Jemtland, findes Kjølhaugen
1,280 m.). Endnu sydligere findes et nyt Pas,
Skurdalsporten, i 650 m. Høide over Havet.
Søndenfor dette Pas begynder en lang
sammenhængende Strækning af Kjølen, der har en Høide
af ca. 1,000 m. Blandt Toppene paa denne
Strækning kan mærkes Store Glukfjeld (1,000
m.), Lille Hammerklep (990 m.),
Syltoppene (1,790 m.), Skarsfjeldet (1,520 m.),
Haftorstøt (1,150 m.) og Rutefjeld (1,110
m.). Mellem dette sidstnævnte og det
søndenforliggende Store Vigelfjeld (1,610 m.) gaar
der et Pas i en Høide af 850 m., gjennem
hvilket Vei fører til Sverige. Fra Vigelfjeldet
fortsættes Kjelen med Svukufjeld (1,420 m.),
Grøthaagna (1,430 m.), Elgehaagna (1,490
m.), Salsfjeldet (1,210 m.), Drevfjeld (1,050
m.), [[** originalens F. er rettet, kf „F.“, læs: m., i Rettelser, Bind 3, s. 472 **]] Fulufjeld (1,080 m.) og Faxefjeld (940
m.). Fra dette sidste bøier Kjølen af ind i
Sverige. — Vestenfor Kjølens sydlige Del og
nordenfor Glommens Dalføre udbreder sig den
trondhjemske Høislette, hvis Middelhøide i Syd er ca.
940 m. og længere mod Nord ca. 630 m. —
Dovre strækker sig fra Tunnas og Orklas
Dalfører i Bst gjennem den fydlige Del af Brkeda
lens Fogden, samt nordre Gudbrandsdalen og
gaar i Vest lige til Havet, hvor det udbreder sig
i en Række Halvøer mellem Surendalsfjorden i
Romsdals og Sognefjorden i Søndre Bergenhus
Amt. Den østlige Del af Dovre er forholdsvis
flad og har en Middelhøide af 1,100 m.; de
høieste Toppe er her Fokstuhø (1,730 m.),
Knudshø (1,660 m.)og Rottesjøhø (1,650 m.).
Nordvest for denne saakaldte Dovres Fjeldmark
kommer Dovres Høifjelde med Toppe som
Snehætten (2,320 m.), Skredshø (2,290 m.),
Skrimskolla (2,070 m.) m. fl. Søndenfor
Gudbrandsdalslaagen kommer Lesjekjølens Fjelde med
en Gjennemsnitshøide af 1,250 m.
Skardstinden naar her en Høide af 1,880 m.,
Skardvangen 1,730 m., Skardhø 1,630,
Lomshorungen 1,820, Aursjøhø 1,300,
Sletflykampen 1,380, Heggerbothøvde 1,370 og
Synstaalkirken 1,330 m. Nordenfor Dovres
Høifjelde og vestenfor Orkla hæver sig
Surendalsfjeldene, hvoraf flere naar en Høide af
ca. 1,600 m.; mellem Sundalsfjorden og
Romsdalsfjordene stikker Sundalsfjeldene ud (høieste
Toppe Kalfonna og Kalken, ca. 1,250 m.).
Mellem Romsdalsfjorden og Storfjorden paa
Søndmøre findes et andet betydeligt Fjeldsystem,
som er blevet kaldt Romsdalsalperne; til de
høieste Toppe her hører Storhøgda (2,040 m.),
til de mest bekjendte Romsdalshorn (1,250 m.)
og Troldtinderne (ca. 1,700 m.); talrige Toppe
i denne Gruppe saavel paa Søndmøre som i
Romsdalen er af over 1,300 indtil 1,800 m. Høide.
Søndenfor Storfjorden, mellem denne og
Nordfjord, kommer Horninfjeldene, hvor
Hornindalsrokken naar en Høide af 1,590 m.
Disse Fjelde danner Vestlandets vildeste Partier,
med bratte Styrtninger, trange Dale og smale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
