Norsk Haandlexikon / K-R / 624 (1881-1888) Author: Chr. Johnsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norge - Befolkning - Næringsveie: Agerbrug

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Af Sindssyge har Norge et forholdsvis stort
Antal; foruden de mange, som ikke nyder nogen
medicinsk Pleie, behandledes i 1880 i de
forskjellige Sindssygeasyler tilsammen 1610
Sindssyge. Antallet af samtlige Sindssyge, Idioter ikke
medregnede, var 1875 4,568, hvoraf 2,186 af
Mandkjøn og 2,382 af Kvindekjøn. 1865 var
det samlede Antal 3,156. Af Idioter er Antallet
ganske vist betydeligt, men paa Grund af disse
Aandssyges eiendommelige Tilstand, der er i det
uendelige forskjellig i Grad, er det ikke muligt
med nogen Sikkerhed at bestemme deres Antal. —
Af Døvstumme var der 1865 1,569, 1875 1,571;
af Blinde 1865 2,320, 1875 2,468. — Hvad
Folkemængdens Fordeling efter Kjøn angaar, var
der ved Folketællingen i 1875 ialt 888,571 Mænd
og 930,282 Kvinder. Med Hensyn til
ægteskabelig Stilling var der s. A. 564,631 ugifte
mandlige Personer og 567,467 ugifte kvindelige do.
291,317 Mænd og 292,243 Kvinder af den det
nævnte Aar i Norge hjemmehørende Befolkning
var gifte; Enkemandenes Antal var 31,808,
Enkernes 69,443; af fraskilte fandtes 815 Mænd og
1,129 Kvinder. Af de gifte Mænd var 358 i en
Alder af 15—20 Aar, 7,141 var 20—25 Aar og
25,091 25—30 Aar; af de gifte Kvinder hørte
henholdsvis 1,536, 16,222 og 33,512 til de tre
nævnte Aldersklasser. Af de ugifte Mænd var
12,324 i en Alder af over 50 Aar; af de ugifte
Kvinder var 20,628 over denne Alder. Med
Hensyn til de uægte Børn og disses Antal i Proportion
til de ægtefødtes stillede Forholdene sig i Tiaaret
1866—75 i Rigets Amter og større Byer saaledes:

	Absolut Antal af uægte:		Pct. af samtlige levende fødte:
Smaalenenes Amt	199		0.26
Akershus Amt	315		0.29
Hedemarkens Amt	471		0.40
Kristians Amt	327		0.28
Buskeruds Amt	197		0.25
Jarlsberg og Laurviks Amt .	128		0.20
Bratsbergs Amt	96		0.i4
Nedenæs Amt.	65		0.11
Lister og Mandals Amt ...	37		0.07
Stavanger Amt	104		0.13
Søndre Bergenhus Amt ...	139		0.12
Nordre Bergenhus Amt ...	169		0.20
Romsdals Amt. .	276		0.28
Søndre Trondhjems Amt. .	361		0.39
Nordre Trondhjems Amt. .	224		0.29
Nordlands Amt	309		0.33
Tromsø Amt	122		0.27
Finmarkens Amt	51		0.28
Kristiania	388		0.58
Bergen	61		0.20
Trondhjem	96		0.46
Stavanger	31		0.17
Drammen	33		0.22
Kristianssand	16		0.14
Bygderne	3,590		0.25
Byerne	978		0.32
Hele Riget	4,568		0.26

Med Hensyn til Livsstillinger inddeltes i 1875
Befolkningen paa følgende Maade: 1)Embedsmænd;
a) Hovedpersoner 2,291, b) Familielemmer og
Tjenere 11,401, tils. 13,692. 2) Bestillingsmænd;
a) Hovedpersoner 10,493, b) Familielemmer og
Tjenere 25,769, tils. 36,262. 3) Selvstændige
Ervervsdrivende; a) Hovedpersoner 230,229, b)
Familielemmer og Tjenere 731,383, tils. 961,612.
4) Private Betjente; a) Hovedpersoner 35,596, b)
Familielemmer og Tjenere 46,434, tils. 82,030.
5) Arbeidere; a) Hovedpersoner 211,873, b)
Familielemmer og Tjenere 378,655, tils. 590,528.
6) Uproduktive; a) Hovedpersoner 71,019, b)
Familielemmer og Tjenere 32,986, tils. 104,005.
7) Ufuldstændig betegnede 18,355. 8)
Extrahusholdninger (Børn i Waisenhuse o. desl.) 416.
— Næringsveie. I et Land med Norges
Naturbeskaffenhed er det klart, at Agerbruget aldrig
kan faa den Betydning som Næringsvei som i de
frugtbare Slettelande. Det spiller dog en ganske
stor Rolle ogsaa i Norge, og det overveiende
Antal af Befolkningen lever af denne Næringsvei.
Agerbruget har i den senere Tid taget et ikke
ubetydeligt Opsving i flere Distrikter ved Indførelse
as forbedrede Driftsmethoder og Anvendelse af
større Kapitaler; Slettebygderne kan saaledes paa
flere Steder brødføde sig selv, hvilket ikke er
Tilfældet med Landet i det hele. De mest dyrkede
Kornsorter er Havre og Byg, dernæst Rug; Hvede
trives vistnok og giver et ikke ringe Udbytte, ialfald i
de sydligere Egne af Landet, men hvad der avles
af denne Kornsort er dog forholdsvis ubetydeligt.
Af andre Brødplanter dyrkes navnlig Erter. Blandt
Rodfrugterne indtager Poteter en aldeles
overveiende Plads. Her meddeles en Opgave over
Agerarealet samt Udsæden og Avlingen af Korn,
Erter og Poteter i 1875 tilligemed Avlingens
Værdi efter Middelpriserne i 1871—75:

Amt.	Areal tilsaaet med
	Hvede. Hektarer.	Rug. Hektarer.	Byg. Hektarer.	Blandkorn. Hektarer.	Havre. Hektarer.	Erter. Hektarer.	Poteter. Hektarer.
Smaalenene	1,344	4,360	3,528	85	13,981	272	2,245
Akershus	598	2,184	5,884	778	15,441	579	2,408
Kristiania	1	6	31	0	3	0	21
Hedemarken	30	1,907	4,709	7,775	6,647	1,657	3,562
Kristians	19	1,119	10,490	5,735	504	1,487	2,901
Buskerud	527	1,540	4,882	1,660	4,119	310	1,811
Jarlsberg og Laurvik .	1,191	2,117	2,586	24	7,439	35	2,038
Bratsberg	420	508	3,434	169	2,783	20	1,551
Nedenæs	224	119	1,674	144	517	1	1,432
Lister og Mandal . . .	115	140	860	559	2,003	0	1,513
Stavanger .......	3	252	1,127	205	7,242	0	2,103

[[** (forts...) **]]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>