Norsk Haandlexikon / K-R / 630 (1881-1888) Author: Chr. Johnsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norge - Industri - Religion - Undervisningsvæsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

	Anlæg.		Arbeidere.
Sagbrug		743		7,677
Høvlerier		51		2,532
Møbelfabriker		13		538
Kornmøller		552		2,039
Ølbryggerier		47		1,513
Brændevinsbrænderier		23		452
Tobaksfabriker		51		1,160

— Hvad Religionen angaar, tilhører det
overveiende Antal af Norges Befolkning den
evangelisk-lutherske [[** skal bindestrek beholdes? **]] Kirke. Til den hørte ved Folketællingen
i 1875 1,800,846 Personer. Af romerske
Katholiker fandtes samtidig 502, af græske Katholiker
61, Methodister 2,759, Baptister 819, Kvækere
432, andre kristne Dissenter 879, Mormoner 542
og Jøder 34. For 26 Personers vedkommende
opgaves ingen Troesbekjendelse. Da den
evangelisk-lutherske [[** skal bindestrek beholdes? **]] Kirke er Statskirke, er dens Presteskab
Statsembedsmænd, der nyder Løn af Statskassen.
Landet er delt i Sognekald, hvert med sin
Sogneprest og undertiden derhos med én eller flere
Kapellaner. Flere Sognekald er forenede til et
Provsti under en Provst, der af Sognepresterne
vælges inden deres egen Midte. Endelig staar
over Provsterne Biskoperne, der udnævnes af
Kongen blandt dem, som ved Presteskapets Valg
har faaet det største Antal Stemmer. Det øverste
Hoved for Kirken er Kongen. Til Prest kan
ingen ordineres uden ved Universitetet at have
underkastet sig saavel den theoretiske som den
praktisk-theologiske [[** skal bindestrek beholdes? **]] Examen. — Undervisningsvæsenet
er ligeledes ordnet som offentlig Institution.
Landets høieste Undervisningsanstalt er Universitetet
i Kristiania, der stiftedes 1811 og traadte i
Virksomhed 1813. Det har for nærværende (1883) 52
Professorer fordelte i 5 Fakulteter: et theologisk, et
juridisk, et medicinsk, et historisk-filosofisk og et
mathematisk-naturvidenskabeligt. Det theologiske
Fakultet har 5, det juridiske 6, det medicinske 8, det
historisk-filosofiske 18 og det
mathematisk-naturvidenskabelige 15 Professorer. Desuden har Universitetet
10 Stipendiater, som aarlig udnævnes af det
akademiske Kollegium (samtlige Fakulteters Dekaner); de
oppebærer et Stipendium og er til Gjengjeld
forpligtede til at holde Forelæsninger og deltage i
Afholdelsen af Universitetets Examina. Ved Universitetet
meddeles Undervisning gratis til alle de Studerende,
ligesom der ogsaa er Adgang for andre til uden
Godtgjørelse at høre Forelæsningerne. Som
akademiske Borgere indskrives de, som har bestaaet en
hvert Aar i August afholdt Optagelsesprøve
(Examen artium), som hidtil (1883) er holdt ved
Universitetet, men som fremtidig aflægges ved Skolerne;
en Andenexamen (Examen philosophicum) giver
Adgang til de forskjellige Embedsstudier, der
afsluttes med Embedsexamina. De Studerendes Antal
var ved Udgangen af 1882 888, af hvilke 100
Theologer, 256 Jurister, 193 Medicinere, 65 Filologer,
68 Real- og Bergstuderende og 206
Andenexamensstuderende. Til Universitetet er knyttet et Bibliothek
paa 235,000 Bind, en botanisk Have med Bibliothek,
en botanisk Samling, et astronomisk og magnetisk
Observatorium, et meteorologisk Institut, en
Samling af nordiske Oldsager, et Myntkabinet, en
zoologisk og en zootomisk Samling, en fysiologisk
Apparatsamling, et fysiologisk-kemisk Laboratorium,
en mineralogisk Samling, et metallurgisk
Laboratorium, et kemisk Laboratorium, en anatomisk
og en pathologisk-anatomisk Samling, en
farmakologisk og en hygienisk Samling, et fysisk
Kabinet, en kirurgisk Instrumentsamling, en obstetricisk
Instrumentsamling, en teknologisk Modelsamling,
en ethnografisk Samling, en Samling af
Grubekarter, Atlasser m. v. og en Samling af
kunsthistorisk Undervisningsmateriale. I Universitetets
Lokaler foregaar Undervisningen i det
praktisk-theologiske [[** skal bindestrek beholdes? **]] Seminarium, der staar under Bestyrelse af
Biskopen i Kristiania Stift og det theologiske Fakultet.
— Til Universitetet forbereder de offentlige Skoler
for den høiere Almendannelse. Af saadanne
findes 14, nemlig Kathedralskolerne i Kristiania,
Kristianssand, Bergen og Trondhjem samt
Skolerne i Fredrikshald, Hamar, Lillehammer,
Drammen, Skien, Stavanger, Aalesund, Molde,
Kristianssund og Tromsø. Disse Skoler bestaar af
Middelskole og Gymnasium; derhos findes 3
offentlige Middelskoler, paa Kongsberg, i Laurvig
og i Arendal. Undervisningen i Middelskolerne
afsluttes med en Examen, som er Betingelse for
at kunne optages i en af de offentlige Skolers
Gymnasier samt for at underkaste sig Examen
Artium ved Universitetet. Kommunale
Middelskoler med Statsbidrag findes i de fleste Byer,
hvor der ikke findes offentlig Middelskole eller
Gymnasium; disse Skolers Antal er 24, og de
fleste af dem har Ret til at afholde Middelskolens
Afgangsexamen med samme Virkning som de
offentlige Middelskoler. Den samme Ret har
endvidere 6 private Latin- og Realskoler i Kristiania
og en i Bergen samt Kristiania Borger- og
Realskole, Trondhjems borgerlige Realskole og 3
Pigeskoler i Kristiania. I Byerne findes 36
kommunale Borger- og Pigeskoler og 63 private
Gutte- og Pigeskoler udenfor Almueskolerne. — Paa
Landet og i Byerne findes Almueskoler, hvor
Børnene fra sit ottende Aar (eller tidligere) er
tvungne til at deltage i Undervisningen, saafremt
det ikke dokumenteres, at de paa anden Maade
nyder tilstrækkelig Undervisning. Disse Skoler
er kommunale, men modtager Tilskud af
Statskassen. I 1879 fandtes paa Landet 6,376
Skolekredse med 3,386 Lærere og 136 Lærerinder; i
Almueskolerne paa Landet undervistes det samme
Aar 206,320 Børn. I Byerne fandtes 142
Almueskoler (hvoraf i Kristiania 19, i Trondhjem 10, i
Bergen 9 og i Stavanger 7) med 385 Lærere og
407 Lærerinder; i disse Almueskoler undervistes
41,929 Børn. Til Uddannelse af Almueskolelærere
haves 7 Skolelærerseminarier, i Asker, Hamar,
Hvideseid, Kristianssand, Stordøen, Klæbo og
Tromsø; desuden findes to Lærerskoler, i
Flekkefjord og Kopervik. Flere Lærerskoler har tidligere
været i Virksomhed, men er nu nedlagte. For
den af Almueskolen udskrevne Ungdom i
Landdistrikterne findes Amtsskoler (i 1882 43) og
Aftenskoler i de enkelte Skolekredse, begge med
Statsbidrag. Lignende Formaal som Amtsskolerne har
Folkehøiskolerne, hvoraf flere har Statsbidrag.
Almueskolerne, Amts- og Aftenskolerne staar
under Skoledirektørernes Opsyn; af disse
Embedsmænd findes 6, en i hvert Stift, hvilke sammen
med Biskopen og Stiftamtmanden danner
Stiftsdirektionen for Almueskolevæsenets vedkommende
og antager og afskediger Almueskolelærere m. v.
— Af særlige høiere og lavere Fagskoler
findes i Norge en Krigsskole (i Kristiania) og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>