Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norge - Forfatning - Administration og Inddeling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udvælger Storthinget en Fjerdedel til at udgjøre
Lagthinget; de øvrige tre Fjerdedele udgjør
Odelsthinget. Begge Things Sammensætning forbliver
uforandret paa alle de Storthing, der afholdes
efter samme Valg. Det tilkommer Storthinget:
1) at give og ophæve Love, paalægge Skatter og
Afgifter, Told og andre offentlige Byrder, som
dog ikke gjelder længer end til 1ste Juli det Aar,
da næste ordentlige Storthing sammentræder;
2) at aabne Laan paa Rigets Kredit; 3) at føre
Opsyn over Rigets Pengevæsen; 4) at bevilge de
til Statsudgifterne fornødne Pengesummer; 5) at
bestemme Udgifterne til Kongens og Vicekongens
Hofstat samt den kgl. Families Apanage, som ikke
maa bestaa i faste Eiendomme; 6) at lade sig
forelægge til Gjennemgaaelse Regjeringens Protokoller
samt alle offentlige Indberetninger og Papirer,
militære Kommandosager undtagne; 7) at lade sig
forelægge Forbund og Traktater, som Kongen paa
Statens Vegne har indgaaet med fremmede Magter;
8) at kunne fordre enhver til at møde for sig i
Statssager, Kongen og den kgl. Familie
undtagen; 9) at revidere og efter Forgodtbefinnende
forandre midlertidige Gage- og Pensionslister;
10) at udnævne 5 Statsrevisorer til aarlig at
gjennemgaa alle Statens Regnskaber; 11) at
naturalisere Fremmede. Alle Lovsager foreslaaes først for
Odelsthinget, enten af et af dettes Medlemmer eller
af Regjeringen. Er Forslaget bifaldt af
Odelsthinget, sendes det til Lagthinget; hvis dette bifalder det,
sendes det ved en Deputation til Kongen eller den
norske Regjering for at sanktioneres; hvis derimod
Lagthinget forkaster det, sendes det med Lagthingets
Anmærkninger tilbage til Odelsthinget for at
undergives fornyet Behandling. Har et Forslag
to Gange været underkastet Afstemning i saavel
Odelsthing som Lagthing, uden at begge
Afdelinger derom har opnaaet Enighed, behandles
det i samlet Storthing og afgjøres der med ⅔
Stemmeflerhed. Hvis Kongen billiger en af
Storthinget fattet Lovbeslutning, forsyner han den
med sin Underskrift, hvorved den bliver Lov.
Hvis han ikke billiger den, tilkjendegives dette
Storthinget, førend det opløses. Antages en
Lovbeslutning uforandret og ordlydende af tre
ordentlige Storthing, sammensatte efter forskjellige Valg,
bliver den Lov, hvad enten Kongen sanktionerer
den eller ikke. Kongens Sanktion udkræves ikke
til de Stortingsbeslutninger, hvorved 1)
Storthinget erklærer sig samlet ifølge Forfatningen;
2) det bestemmer sin egen Forretningsorden og sit
indvortes Politi; 3) det antager eller forkaster
tilstedeværende Medlemmers Fuldmagter; 4) det
stadfæster eller forkaster Kjendelser om
Valgstridigheder; 5) det naturaliserer Fremmede; 6)
Odelsthinget beslutter Tiltale for Rigsret. Enhver
Handling sigtende til at forstyrre Storthingets
Frihed og Sikkerhed straffes som Landsforræderi.
— Den dømmende Magt i alle sædvanlige civile
og kriminelle Sager er i sidste Instans hos
Høiesteret, som ikke maa bestaa af færre end
Justitiarius og 6 (Antallet er nu [1883] 8)
Assessorer. Høiesterets Domme kan i intet Tilfelde blive
Gjenstand for Paaanke eller Revision. Til
Høiesteretsmedlem kan ingen beskikkes, som ikke er 30 Aar
gammel. Sammen med to høie Officérer er
Høiesteret i Fredstid anden og sidste Instans i
alle Krigsretssager, der angaar Liv, Ære eller
Frihedstab for længere Tid end 3 Maaneder.
Sammen med Lagthingets Medlemmer danner
Høiesteret Rigsretten, der i første og sidste
Instans dømmer i alle de Sager, som af
Odelsthinget anlægges mod Statsraadets eller
Høiesterets Medlemmer saavelsom mod
Stortingsrepræsentanter for Forbrydelser, de som
saadanne maatte begaa. I Rigsretten fører
Lagthingets Præsident Forsædet. — Foruden
ovenanførte Bestemmelser om den enhver af
Statsmagterne tillagte Myndighed indeholder ogsaa
Grundloven en Del almindelige Bestemmelser,
hvoraf følgende er de vigtigste: Til norske
Embedsmænd maa kun udnævnes norske Borgere, som
taler Landets Sprog og enten er fødte i Landet
af Forældre, som da var norske Undersaatter, eller
er fødte i Udlandet af norske Forældre, som da ikke
var fremmed Magts Undersaatter, eller har opholdt
sig i Riget i 10 Aar, eller af Storthinget er
naturaliserede. Disse Regler gjelder dog ikke Lærere
ved Universitetet og de lærde Skoler, Læger og
Konsuler paa fremmede Steder. Alle
Embedsmænd maa bekjende sig til den evangelisk lutherske
Religion; Undtagelse kan ved Lov gjøres for alle
andre Embedsmænds vedkommende end
Statsraader og Dommere. Ingen kan dømmes uden
efter Lov eller straffes uden efter Dom. Pinligt
Forhør maa ikke finde Sted. Ingen Lov maa
gives tilbagevirkende Kraft. Ingen kan arresteres
uden i lovbestemt Tilfælde og paa lovbestemt
Maade. Militærmagt maa ikke anvendes mod
Statens Medlemmer uden efter de i Lovene
bestemte Former, medmindre nogen Forsamling
forstyrrer den offentlige Rolighed og ikke
øieblikkelig adskilles, naar de Artikler i Loven, der angaar
Oprør, tre Gange er lydelig oplæste af den civile
Øvrighed. Trykkefrihed finder Sted; frimodige
Ytringer om Statsstyrelsen og hvilkensomhelst
anden Gjenstand er enhver tilladte. Nye
Indskrænkninger i Næringsfriheden tilstedes ikke.
Husinkvisitioner maa kun i kriminelle Tilfælde finde
Sted. Jord og Boeslod kan ikke i noget Tilfælde
forbrydes. Naar rørlig eller urørlig Eiendom
fratages nogen til Fordel for Staten, skal derfor
gives fuld Erstatning af Statskassen. Odels- og
Aasædesretten maa ikke ophæves. Nye Grevskaber,
Baronier, Stamhuse og Fideikommisser maa ikke
oprettes. Almindelig Værnepligt finder Sted.
Norge beholder sin egen Bank og sit eget
Penge- og Myntvæsen. Det har ogsaa Ret til at have
sit eget Koffardiflag; Orlogsflaget er et
Unionsflag. Forslag til Forandring i Grundloven,
hvilket aldrig maa modsige dens Principer, men
alene angaa Modifikationer i enkelte Bestemmelser,
der ikke forandrer Konstitutionens Aand, maa
fremsættes paa første ordentlige Storthing efter
nyt Valg og kundgjøres ved Trykken; derefter
afgjøres det af et af de ordentlige Storthing efter
nyt Valg med ⅔ Stemmeflerhed. —
Administration og Inddeling: I Spidsen for den
civile, geistlige og militære Administration staar
Regjeringskontorerne eller Departementerne, hvis
Antal er 7, nemlig Kirke- og
Undervisnings-Departementet, Justits- og Politi-Departementet,
Departementet for det Indre, Finans- og
Told-Departementet, Armé-Departementet, Marine- og
Post-Departementet samt
Revisions-Departementet (se disse Art.). Hvert Departement bestyres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
