Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norge - Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Norge
Fredrik for at bringe Penge ind i Statskassen
solgte de norske Kirker og de dertil horende Eien
domme til Privatmcrnd. Dette Overgreb krenkede
Almuens Rettigheder dybt og bidrog maasle mere
end noget andet til at for^ge Misstemningen.
De fyrste Tegn til en mere levende Sans for
Kristendommens Udbredelse blandt Hedningerne
spores paa denne Tid. Saaledes drog Nord
manden Hans Egede til Grenland for at pre
dike Evangeliet der, og omtrent samtidig virkede
en anden Nordmand, Thomas von Nesten, blandt
Lapperne i Finmarken. Fredrik den fjerde dMe 1730.
GMnen, Kristian den sjette, som nu overtog
Regjeringen, var en svag og indskrenket Mand,
derhos menneskefiendsk og i h^i Grad intolerant,
for hvem en Ydmyg og pietistisk Optreoen gjaldt
mere end Dygtighed ’og Begavelse. Det verste
var dog, at Kongen, for at befordre en stren<
gere Religi??sitet i sine Lande, underkuede Fol’
kets frie Villie ved formelig at kommandere det
til at gaa i Kirke ved hver Gudstjeneste; den, som
ikke efterkom Befalingen, udsatte sig for Mnlkt og
vanerende Straffe. Dette i Forbindelse med
meget andet fremavlede et Hykleri og et Skin-??
vesen, hvis Mger havde en uheldig Indflydelse
Paa den offentlige Forvaltning. For Befolkningens
materielle Tarv fargede den indstrenkede Konge
ikke. Godseierne fik tvertimod endnu stirre Magt
over sine Festere end ff<r. Rigtignok gjordes der
baade i Danmark og Norge Fors^g paa at op
hjelpe Fabrikoriften, men paa en saa baguendt
Maade, at disse Forsog og de Summer, som
pdstedes derpaa, gjorde ofte mere Skade end
Gavn. I Norge begyndte imidlertid Handelen at
t??ge Opsving, iser med Trelast; derimod skadede
det Norge betydeligt, at det paalagdes at hente
fra Danmark, hvad det belivede af Kornvarer.
For Rigets Forsvar blev der dog s??rget, idet den
virksomme og dygtige Grev Dannestjold satte
Flaaden i ypperlig Stand, anlazde Magasiner,
optog npiagtige SjMrter, forbedrede Sj??krigs
skolen osv. For Oplysningen droges der ogsaa
megen Omsorg; de hpiere Undervisningsanstalter
i begge Lande udvidedes, og i Norge opretttdes
Almuefioler, hvor der underviftes i Lesning og
tildels i Skrivning. Konfirmationen indfMes
1736. Under Kristians Regjering blev
Landeværnet indført i Norge (1742), nærmest foranlediget
ved en Krig mellem Rusland og Sverige. Han
døde 1746 og efterfulgtes af sin Søn Fredrik
den femte. Det var en mild og venlig Mand,
men paa Grund af sin svage Karakter uduelig som
Regent og overlot, derfor ganske Styrelsen til sine
Ministre. En Krig, som Keiser Peter den tredie
as Rusland truede med, krevede store Rustninger
sg forFgede den dansk-norske Statsgjeld, som den
pragtelstende og Fdsle Konge endnu mere for^gede.
Det gik saa vidt, at Regjeringen for at fylde den
bundlpse Statskasse endog paalagde en Serfkat,
Kopskatten, som bestod i, at enhver over 12
Aar skulde betale 8 Stilling maanedlig, — en i
den Tid ualmindelig trykkende Byrde. Under Mi??
nisteren Grev Johan Bernstorffs Styrelse gjordes
meget for at fremme Rigernes materielle
Opkomst, skjønt adskillige af de tagne Forholdsregler
vidner mere om god Villie end om Fremsyn og
grundig Indsigt. Saaledes forsøgte man fremdeles
ved Monopoler, der aldeles kuede den private Fore??
Nsrge
tagsomhed og den personlige Dygtighed, at ophjelpe
Handel- og Fabrikdrift, og hvad den sidste angik,
ofte ved at sl??a ind paa Industrigren^ hvori den
dansknorske Stat paa Gruud af sin Beliggenhed
og med den Tids Kommunikationsmidler umulig
kunde holde de heldigere stillede Lande Stangen.
Grendsestridighederne mellem Norge og Sverige
blev 1759 for Fremtiden forebyggede ved, at
Grcrndsen blev ordentlig opmaalt og opryddet,
idet en 10 in. bred Vei blev hugget overalt, hvor
det lad sig gjsre, og Rigsgrendsen afmerket ved
Steneser. For Bidenskaben og Oplysnmgens
Fremme gjordes der meget. I Trondhjem stifte
des saaledes Videnstabsselskabet, i Kristiania anl??g
des en mathematisk Stole, den senere Krigsskole,
og en Undervisningsanstalt for Bergvesen grun
dedes paa Kongsberg. Fredrik døde 1766. Den
17aarige Tronfølger, Kristian den syvende,
var ikke uden Begavelse, men han lod sig lede af
sine Yndlinger, som snart førte ham paa Afveie,
og som lagde Spiren til hans senere Vanvid.
Strax efter sin Tronbestigelse foretog han en
Udenlandsreise, paa hvilken han ledsagedes af sin
Livlege, Tyskeren Struensee (s. d.), en dygtig
og begavet Mand, men derhos med en
temmelig slap Moral. Denne beherskede fuldkommen
den svage Konge, og snart kom det dertil, at han
som ene raadende Minister ftyrede Landet efter sit
eget Hoved. Han mdfMe flere nyttige Reformer,
deriblandt Trykkefrihet,, og s^gte at ofthjelpe Ri
gernes Pengevesen, Handel og Ncrringsveie. Efter
Struensees’ Fald kom Guldberg i Spidsen for Sty
relsen, og nu blev de fleste af de indf^rte Reformer
ligesaa snart ophevede eller indskrenkede, ogsaa
Trytkefriheden. Guldbergs Styrelse var dog af ad??
Mig Nytte for de forenede Riger. Bidenskaberne
blev ’kraftig understMede, Skolevesenet forbedret og
det tysse og det franske Sprog udelukkede fra de offent
lige Forhandlinger. Under den nordamerikanske
Fribedskrig blev’ Regjeringen enig med Sverige og
Rniland om at danne den saakaldte vebnede Neutra
litet (s. d>). Den danfl-uorfle Handel og SkibSfart
tog nu et hidtil ukjendt Opsving, og Velstand strsm??
mede ind, men Pengevesenet var i en daarlig Forfat
ning, og Statsgjelden steg Aar for Aar. Da
Kronprinsen, den senere Fredrik den sjette, 1784 blev
konfirmerer, overtog han selv Regjeringen og
udnævnte den dygtige Andreas Bernstorff til
Udenrigsminister. Under ham blev Trykkefriheten
udvidet, Forsvarsvæsenet forbedret, og for
Handelens og Agerbrugets Opkomst droges der
Omsorg. Saaledes blev i Norge den finmarkske
Handel given fri, og Byerne Tromsø,
Hammerfest og Vardø anlagte. For Retspleiens
hurtigere Fremme i Norge sørgedes der ved at fire
Stiftsoverretter oprettedes, en i hver af
Stiftsstederne, og de gamle Lagstole, Raadstueretterne og
Overhofretten afskaffedes; derved blev Retsvæsenet
lettere og enklere. Ligesaa indførtes
Forligelseskommissioner for at forebygge de kostbare og
ødelæqqende Processer. I Sveriges Krig med
Rusland 1788 blev ifølge et 1767 sluttet
Forbund Danmark-Norge indviklet. Ved dette havde
Danmark og Rusland forpligtet sig til gjensidig
at understøtte hinanden med et vist Antal
Tropper og Skibe. En norsk Hjelpehær samledes i
det sydlige Norge under Prins Karl af Hessen.
Hovedstyrken sammendroges mellem Fredriksstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
