Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nyrop, Jens Larsen. — Agnes Nyrop, f. Lange - Nysa - Nyséland. — Maorier - Nyselandsk Hamp - Nysen - Nyserod - Nysibirien - Nyskotland, se Nova Scotia - Nystad - Nysted - Ny-Sydwales - Nysølv, Argentan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ansat, indtil hun 1864 fik Engagement ved det
kgl. Theater.
Nysa, Navn paa en af Planetoiderne.
Nyséland, en Øgruppe i Australien, i
Sydost for det australiske Fastland, bestaar af to
større og flere mindre Øer, der ligger mellem 34°
30′ og 47° 30′ s. B. og mellem 163° 45′ og 175°
50′ v. L. Samtlige Øers Fladeindhold anslaaes
til 270,050 km². og Indbyggerantallet til 422,000.
De to Hovedøer er adskilte ved Cooksstrædet; den
nordligste af dem kaldes af de Indfødte
Te-Ika-a-Maui, den sydligste Te-Bahi-Pu-vamu. Kysterne
er stærkt indskaarne af Havet; af større Bugter
kan nævnes paa Nordøen Haurahibugten,
Manuhaubugten, Plentybugten og Hawkebugten, paa
Sydøen Blindbugten med sin Gren
Massacrebugten, Pegasusbugten og Pewywybugten. Begge
Hovedøerne saavelsom den søndenfor Sydøen
liggende Ø Stuart er i sin Længderetning
gjennemskaarne af en Fjeldkjæde, som er høiest paa
Sydøen og der naar 4,024 Meters Høide (Cooks
Bjerg). Flere Vulkaner findes, dels udslukte, dels
endnu virksomme. Af Floder findes et stort Antal
og tildels temmelig betydelige, ligesaa af
Indsjøer. Klimatet er særdeles mildt og behageligt,
idet Sommervarmen ikke er meget trykkende;
Europæere trives overalt meget godt. Vegetationen
er af en sjelden Rigdom og der findes udstrakte
Urskove af nyttige Træer. En for Øerne
eiendommelig Plante er den nysélandske Hamp, en
Lilieart, hvis Blade forarbeides paa samme Maade
som Lin (se nedenfor). I den senere Tid har
Dyrkningen af alle europæiske Kulturplanter
vundet Indgang. Agerdyrkningen er af mest Betydning
paa Sydøen. Dyrelivet har at opvise flere
eiendommelige Former, særlig inden Fugleverdenen;
af større firføddede Dyr hører derimod ingen Art
hjemme paa Nyséland. De europæiske Husdyr
er indførte dertil og trives særdeles vel. Af
Mineralier findes Guld, Kobber og Jern, endvidere
Chrom og Grafit samt Stenkul. En Stenart,
der findes paa Øerne, Grønsten, anvendtes af de
Indfødte, førend de lærte Jernet at kjende, til
Vaaben og Redskaber. De oprindelige
Indbyggere er Maorier, en kraftig og ganske intelligent
Race, som antages at være indvandrede fra
Sandwichsøerne eller Skipperøerne i det 15de Aarh.
De har tidligere været tilbørlige til
Menneskeæderi, men er nu for en stor Del døbte og
civiliserede. Deres Antal synker forresten stadig og
hurtig, saa at der nu neppe findes 40,000 af dem.
— Nyséland opdagedes 1642 af Hollænderen
Abel Tasman, som kaldte Landet Staatenland;
Cook besøgte paa sin første Reise Nordøen 1769
og opdagede n. A. det efter ham opkaldte Stræde.
Efterat engelske Missionærer siden 1814 havde
prædiket Kristendommen og omvendt Størstedelen
af Maorierne, tog England 1840 Landet i
Besiddelse som Koloni. Det styres af en Guvernør, der
ved Siden af sig har et lovgivende Raad og et
Repræsentanthus. Blodige Krige mellem Maorierne og
de indvandrede Kolonister (siden 1860) har paaført
Kolonien store Udgifter og bragt Statsgjelden til
at stige. Udgifterne var 1874 2,960,711 Pd.
Sterl., Indtægterne 3,024,348 Pd. St., Gjelden
13,366,936 Pd. 5t. — Hovedstad Auckland (s. d.).
Nyselandsk Hamp (Phormium tenax), Plante
af Kronliliernes Familie, har pragtfulde gule
Blomster i Klaser og store, sværdformede Blade.
De fine og stærke Basttrevler, som findes i
Bladene, bruges paa samme Maade som Lin og
udgjør en vigtig Handelsartikel. Dette er det
stærkeste Spindestof, som man hidtil har fundet i
Planteriget. Planten hører hjemme paa
Nyséland, men dyrkes nu paa flere andre Steder,
saaledes ogsaa i Syd- og Vesteuropa.
Nysen bestaar i en kraftig og pludselig
Udaanding, som foregaar gjennem Næsen efter en
rask og dyb Indaanding og river den i
Næsehulen tilstedeværende Slim med sig. Den er en
Reflexbevægelse, hovedsagelig begrundet i Irritation
af Næsens Nerver.
Nyserod (Helleborus), Planteslægt af
Ranunkelfamilien, med Rodstok, læderagtige Blade og
kræmmerhusformede Kronblade. Alle Arter, hvoraf
kan nævnes Helleborus niger, H. purpurascens
og H. viridis, indeholder et stærkt Giftstof og
bruges i Medicinen; flere af dem dyrkes ogsaa i
Haver som Prydplanter.
Nysibirien, en Vgruppe ved Asiens Nordkyst,
østenfor Lenaflodens Munding, mellem 73° og 75°
n. Br. og 155° og 169° østl. L. Øerne, som er
ubeboede, er lidet kjendte paa Grund af, at de i
Regelen er omgivne af Is. Deres samlede
Størrelse anslaaes til 26,000 km.². De største
af dem er Kotelnoi, Novaja, Sibir,
Fadejv [[** trykkfeil for Fadejev? kf http://runeberg.org/nfak/0760.html **]] og Blishnij. Øerne besøges om
Sommeren af Russerne, som der driver Jagt paa
Hvalros, Sæl og Rensdyr samt Isbjørn og Ræv.
Desuden udgjør den Mængde Mammuthtænder,
som findes her, en indbringende Handelsartikel.
Nyskotland, se Nova Scotia.
Nystad, By i Guvernementet Åbo,
Bjørneborg i Finland, ved den botniske Bugt, ligeoverfor
Ålandsøerne, har 4,000 Indb., en god Havn og
betydelig Handel med Trælast, Lærred m. m.
Skibsfarten er ligeledes af Vigtighed. Byen
anlagdes 1617 af Gustav den anden Adolf; her
sluttedes 10de Septbr. 1721 Fred mellem Sverige
og Rusland, hvorved den store nordiske Krig endte.
Nysted, By paa Sydsiden af den danske Ø
Lolland, med 1,400 Indb.
Ny-Sydwales, engelsk Koloni i Australien,
tidligere omfattende hele den østlige Del af det
australiske Fastland samt Tasmanien og en Del
mindre Øer; herfra er nu skilt Sydaustralien,
Viktoria- og Queensland, saa at Koloniens
Fladeindhold nu er 799,128 km². med en Befolkning
af 586,000 Mennesker. I Øst findes talrige
tildels ligeløbende Fjeldkjæder; i vest for disse er
Landet en stor Slette, hvorfra der længer mod Vest
hæver sig lavere Fjeldpartier. Fra Kystbjergenes
Vestside kommer flere betydelige Floder, som for
det meste har sit Afløb til Floden Murray. Klimatet
er mildt og sundt. Agerbrug og Kvægavl er
Hovednæringsveiene; derhos drives ogsaa
Bergverksdrift, især paa Guld, Kobber og Jern, samt
Industri og fremfor alt betydelig Handel.
Kolonien staar under en Guvernør, som ved Siden af
sig har et udøvende og et lovgivende Raad.
Hovedstad Sydney (s. d.).
Nysølv, Argentan, en Legering af Kobber,
Nikkel og Zink; Forholdet mellem de forskjellige
Bestanddele i Legeringen er noget varierende.
Nysølv er haardere end Sølv og modtager en
smuk Politur, ligesom det holder sig godt i Luften;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
