Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Næshorn. — Det indiske Næshorn. — Det javanesiske Næshorn. — Det sumatranske Næshorn. — Det sorte Næshorn. — Det hvide eller stumpnæsede Næshon. — Keitloa-Næshornet. — Det nordiske Næshorn. — Rh. incisivus - Næshornsbille - Næshornsfugl - Næskonger - Næsne - Næsodden - Næsseby - Næsset - Næstved - Næs Verk, fra Begyndelsen af Baaselands Jernverk - Næveret - Nævius, Gnæus - Nævninger - Nød - Nøddekraake - Nøddeolie - Nøddetræ - Nødhjelpere - Nødværge - Nøgenfrøede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Næshorn (Rhinoceros), Pattedyrslægt af de
Tykhudedes Familie, udmærker sig ved at have tre
Tæer paa Fødderne og ét eller to store Horn
paa Næseryggen. Disse Horn er kun forbundne
med Huden. Næshornene har et stort, plumpt
Legeme og temmelig lave Ben; Huden er meget
tyk, nøgen eller kun forsynet med nogle faa stive
Børster. Halen er kort med en Børstedusk i Enden.
Næshornene lever i de tropiske Egne af Asien og
Afrika, hvor man træffer dem i Flokke; de
opholder sig fortrinsvis paa sumpede Steder, nærer
sig af Planteføde og er dorske og tungvindte, men
kan, naar de tirres, blive meget farlige. Det
indiske Næshorn (Rhinoceros Indicus) lever
i Indien og udmærker sig ved et enkelt, ca. 60
Centimeter langt Horn og en stærkt rynket Hud;
det javanesiske Næshorn (Rh. Sondaicus),
som er meget mindre, har ligeledes kun ét Horn.
To Horn har det sumatranske Næshorn (Rh.
Sumatranus) samt de afrikanske Arter, det sorte
Næshorn (Rh. bicornis), det hvide eller
stumpnæsede (Rh. simus) og
Keitloa-Næshornet (Rh. Keitloa). Af disse Arter er det
hvide Næshorn det største, det sorte det farligste
og vildeste. Kjødet spises, og af Huden, der i frisk
Tilstand skjæres i Remmer, gjøres Svøber og
Ridepiske. — Af uddøde Arter kan især mærkes det
nordiske Næshorn (Rh. tichorhinus), hvoraf
man har fundet flere Exemplarer i de nyere Lag
i Europa og Sibirien; paa det sidstnævnte Sted
har man truffet Kadavere af dette Dyr, der har
været indefrosne i Isen ligesom Mammuthen og
har vist sig at være vel bevarede. Dyret har
havt en tæt Haarbeklædning og et meget stort
Horn. Til samme Slægt hører et andet fossilt
Dyr, Rh. incisivus, der har manglet Horn.
Næshornsbille (Oryctes nasicornis), en stor
brun Bille. Hannen udmærker sig ved en
brunagtig Forlængelse paa Hovedet.
Næshornsfugl (Buceros), Slægt af store,
mørkfarvede Skrigefugle, der lever i Indien og
Afrika og har et meget stort, men tyndt og let
Næb, fra hvis Overdel der udgaar en hornagtig
Forlængelse af samme Beskaffenhed som Næbbet,
og som tjener som Sangbund til at forstærke
Skriget. Hunnen lader sig i Rugetiden indmure
i et hult Træ og strækker Næbbet frem gjennem
en Spalte for at mades af Hannen.
Næskonger, i Middelalderen i de nordiske
Lande Benævnelse paa saadanne Smaakonger, som
herskede over mindre Landstrækninger ved
Sjøkysterne.
Næsne, Prestegjeld i Nordre Helgeland,
Nordlands Amt, bestaar af Sognene Næsne og
Dønnæs.
Næsodden, Prestegjeld i Akershus Amt, paa
en Halvø af samme Navn, der fra Syd stikker
ud mellem Bundefjorden og Drøbakssund.
Prestegjeldet bestaar af Sognene Næsodden og
Oppegaard.
Næsseby, Prestegjeld i Varanger, Finmarkens
Amt, bestaar af Sognene Næsseby og Polmak.
Næsset, Prestegjeld i Indre Romsdal,
Romsdals Amt, bestaar af Sognene Rød, Vistdal og
Erisfjord.
Næstved, By i Præstø Amt paa Sjælland.
ved Susaaen, med 5,000 Indb. og flere
industrielle Anlæg, nævnes allerede i det 12te Aarh.
Her stod i Juni 1259 et Slag, i hvilket den
sjællandske Almue blev overvundet af den rygiske
Fyrste Jarimar.
Næs Verk, et af Norges ældste og vigtigste
Jernverker, ligger i Holts Prestegjeld i Nedenæs
Amt, ¾ Mil fra Tvedestrand. Det fik sine første
Privilegier 1665 og kaldtes fra Begyndelsen af
Baaselands Jernverk. 1799 kjøbtes Verket af
Jakob Aall, i hvis Families Eie det siden har
været, og som gjorde meget for at udvide dets
Drift. I den senere Tid har Næs Verk delt
Skjebne med Landets evrige Jernverker, idet
Driften paa Grund af de lave Jernpriser har
maattet indskrænkes.
Næveret, Selvtægt med Vaaben i Haand.
Nævius, Gnæus, f. i Campanien, romersk
Digter i det 3die Aarh. f. Kr. Han har skrevet
flere Tragedier og Lystspil, af hvilke der kun er
nogle faa Brudstykker tilbage.
Nævninger, i Danmark efter den gamle Ret
et vist Antal Mænd, som i vigtigere, navnlig
kriminelle Sager havde at erklære den Anklagede
for skyldig eller ikke skyldig, hvorefter Dommen
afsagdes. Nævningerne lignede saaledes i
betydelig Grad Juryinstitutionen, dog med den
Forskjel, at de, efter de fleste Forfatteres Mening,
var et Bevismiddel og ingen Domstol eller Led
i en saadan. — I Sverige svarede tidligere til
Nævningerne de saakaldte „Nämnder“; nu betegnes
med dette Navn i Sverige Meddomsmænd.
[[** NB Nääs, se artikkel i Tillegg, Bind 3, s. 473 **]]
Nød kaldes i Botaniken en Frugt, der har et
tørt, ikke opspringende Frøgjemme, som i Regelen
kun indeslutter ét Frø (Kjærne).
Nøddekraake (Caryocatactes guttatus), Fugl
af Ravnefamilien, er brun og hvidflekket og har
et stort, ret Næb. Den bygger Rede i
Trætoppene og lever af Insekter samt Nødder og andre
Frugter.
Nøddeolie kaldes den Olie, som ved
Presning faaes af Hasselnødder og Valnødder.
Hasselnødolien er af lysgul Farve og ikke tørrende;
derimod er Valnødolien tørrende og bruges
derfor til finere Oliemaling istedenfor Linolie.
Nøddetræ, almindelig teknisk Benævnelse paa
Veden af det almindelige Valnødtræ (Juglans
regis), som bruges i Møbelsnedkeriet.
Nødhjelpere, hos Katholikerne 14 eller 15
Helgener, som særlig paakaldes under Sygdom
eller anden Nød. Det er St. Georg, Erasmus,
Pantaleon, Dionysius, Achatus, Ægidius,
Blasius, Vitus, Kristofer, Cyriacus, Eustachius,
Katharina, Margrete og Barbara.
Nødværge, Anvendelsen af Magt for at
hindre en hvilkensomhelst Retskrænkelse. Nødværge
kan udøves enten af den, der selv trues af
Retskrænkelse, eller af en anden, der optræder som
hans Forsvarer. Dog maa selvfølgelig aldrig
Nødværget være af voldsommere Beskaffenhed, end
der behøves for at hindre den tilsigtede
Forbrydelse. Derhos er det omtvistet, om Nødværge
kan udøves, naar det eneste Middel, der staar til
Raadighed, ikke staar i Forhold til det angrebne
Retsgode, saaledes om man som Nødværge kan
benytte sig af Midler, der truer Angriberens Liv,
i andre Tilfælde, end naar der er Fare for den
Angrebnes Liv eller Helbred.
Nøgenfrøede (Gymnospermae), en af de 3
Hovedklasser af de blomsterbærende Planter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
