Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ophaug - Ophiologi - Ophit, d. s. s. Serpentin (s. d.) - Ophiter, Ophianere ell. Naassener - Opiat - Opie, John - Opinion - Opitz, Martin - Opium - Opland (Indlandsdistrikt) - Oplandene (Hedemarkens og Kristians Amter) - Oplysningstiden - Oplysningsvæsenets Fond, det norske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ophaug, Gaard paa Ørlandet, Søndre
Trondhjems Amt, var den fra Olav Tryggvessøns
Historie bekjendte Høvding Jernskegges Bopæl.
Ophiologi, Læren om Slangerne.
Ophit, d. s. s. Serpentin (s. d.).
Ophiter, Ophianere ell. Naassener
(Slangebrødre), Benævnelse paa flere gnostiske
Religionssekter, som opstod i det 2det Aarh. Ved sine
religiøse Mysterier betjente de sig af en levende
Slange, som skulde forestille Klogskaben og den
menneskelige Sanselighed. I det 6te Aarh.
forsvinder de af Historien.
Opiat, opiumholdigt Præparat til Lægebrug, [[** komma, settefeil **]]
Opie, John, engelsk Maler, f. 1761, d. 1807,
udmærkede sig især som Kolorist. Hans store
Billede „Rizzios Mord“ skaffede ham Udnævnelse som
Medlem af det engelske Akademi. Han var ogsaa
en meget søgt Portrætmaler.
Opinion, lat., Mening; især den offentlige
Mening.
Opitz, Martin, tysk Digter, f. 1597, d. 1639,
udgav allerede 1616 en Samling latinske
Epigrammer, studerede derpaa i Frankfurt a. d. Oder
og Heidelberg, paa hvilket Sted han samlede en
Kreds unge Digtere om sig, og gik 1620 for at
undgaa Krigsurolighederne til Nederlandene og
Danmark. 1622 ansattes han ved Gymnasiet i
Weissenburg i Siebenbürgen, men vendte 1623
tilbage til Schlesien og blev 1624 hertugelig
Raad hos Hertugen af Liegnitz og Brieg. 1626
blev han Sekretær hos Kammerpræsidenten i
Schlesien. 1628 blev han optagen i
Adelsstanden og gik 1630 i et diplomatisk Ærinde
til Paris, hvor han lærte at kjende Hugo
Grotius. 1637 blev han kongelig polsk Historiograf
og Sekretær hos Vladislav den fjerde. — Opitz
frembragte en ny Blomstring i den paa hans Tid
dybt sunkne tyske Poesi og indlagde sig især
Fortjeneste af Formens Udvikling. Af hans Digte
og øvrige Verker kan nævnes det beskrivende
Digt „Vesuvius“, Syngespillet „Dafne“,
Læredigtet „Zlatna“ eller om Sindsro, „Trøstedigte
mod Krigens Ulykker“ og „Buch von der deutchen [[** sic, trykkfeil?? **]]
Poeterei“. Han udmærker sig mere ved Reflexion
end ved Forstand og Følelse: hans Digtning har
et afgjort moralsk og belærende Præg. Han blev
Grundlæggeren af den første schlesiske Digterskole.
Opium, den indtørrede Melkesaft, som faaes af
de modne Frøhuse af Valmuen (Papaver
somniferum). Omtrent 14 Dage før Modningen gjør
man Ridser eller Indsnit i disse Frøhuse, og
der udflyder da en tyk, hvidagtig Saft, som i
Luften antager en brun Farve, og som man i
Luften eller over en sagte Varme tørrer,
sædvanlig i Form af flade Kager. Opium er for
Størstedelen opløseligt i Alkohol og Vand. Det
indeholder Harpixer, en organisk Syre, Mekonsyre,
samt forskjellige krystalliske Alkaloider, af hvilke
Morfin (s. d.), Codeïn, Thebaïn, Papaverin,
Narkotin og Narceïn er de vigtigste. Opium er en
overordentlig stærkt virkende narkotisk Gift; dets
Egenskaber skriver sig hovedsagelig fra Morfinen,
som indeholdes deri i en Mængde af indtil 10 pCt.
I smaa Doser virker Opium først svagt oplivende,
derpaa beroligende, smerte- og krampestillende samt
søvnbringende. Det er derfor et meget vigtigt
Lægemiddel. I større Mængder frembringer det
Bedøvelse, Søvn under Drømme og
Hallucinationer og endelig en Lammelse af det centrale
Nervesystem, der medfører Døden. Allerede 1⁄50
Gram kan dræbe et Barn, ¼-½ Gram en
voxen Person. I Orienten benyttes Opium som
narkotisk Nytelsesmiddel, idet det dels spises i
Form af Piller, dels røges for at fremkalde en
behagelig Rus; denne Skik, som især er
fremherskende blandt Kineserne, er imidlertid yderst
fordærvelig, da den hurtig ødelægger Kræfterne
og Sundheden saavel paa Sjel som paa
Legeme. Under en anden Form, nemlig som
Indsprøitninger under Huden af en
Morfinopløsning, har Brugen af Opium i den sidste Tid
udbredt sig ikks lidet ogsaa i flere europæiske
Lande, navnlig blandt de bedre stillede Klasser.
— Ved Opiumsforgiftninger bør man først og
fremst se til at fjerne Giften fra Maven ved
Hjelp af et Brækmiddel og modarbeide Patientens
Tilbøielighed til Søvn ved at lade ham drikke
stærk Kaffe, tage en Kaffeïnopløsning eller lign.
En Opløsning af Tannin eller ogsaa af Jod i
Jodkalium anvendes som Modgift. — Den Mængde
Opium, som aarlig produceres, er meget stor.
Det meste kommer fra Indien, Persien, Ægypten
og det tyrkiske Asien, men ogsaa i Syd- og
Mellemeuropa produceres en Del. Fra Smyrna
udførtes der 1872 2756 Kister à 90 Kilogr.
Opland, Indland; det Indlandsdistrikt, hvor
en By har sin fornemste Afsætning af Varer, og
hvorfra den igjen modtager andre.
Oplandene kaldes i Norge med et fælles
Navn Hedemarkens og Kristians Amter. Til det
tidligere „Upplønd“ regnedes vistnok ogsaa en Del
af Buskeruds Amt.
Oplysningstiden kaldes et Tidsafsnit i
Europas Kulturhistorie, der strækker sig gjennem en stor
Del af det 18de Aarh., fornemmelig dets anden
Halvdel. Mod tidligere snevrere Synsmaader,
laugsmæssig Lærdom og trykkede Samfundsforhold,
reiste sig en kraftig og betydningsfuld Opposition,
som gjorde Frihed og almindelig Oplysning til sit
Løsen, og en Række fremragende Mænd virkede med
Mund og Pen for Tankens Realisation.
Efterhaanden udartede dog Bevægelsen, der fra
Begyndelsen stod i Pagt med en vis Rationalisme, til
Materialisme og Naturdyrkelse, idet alt, som den
menneskelige Fornuft ikke kunde begribe, forkastedes
som Fabel og Overtro. Bevægelsen udgik fra
England, hvor Newton og Locke først traadte i Skranken
for den frie Forskning og selvstændige Tænkning;
i Frankrige fandt den i sin udartede Skikkelse
Tilslutning hos Mænd som Voltaire, Diderot,
d’Alembert, Rousseau m. fl. Ogsaa i Norden spores, om
end i det hele taget senere, Indflydelsen af denne
Aandsretning, der navnlig under Struensees
Ministerium søgte at faa fast Fod i Danmark og Norge.
Se forøvr. Art. Encyklopedi og Encyklopedister.
Oplysningsvæsenets Fond, det norske,
oprettedes ved Lov af 20de Aug. 1821 og bestyres
af Kirke-Departementet. Det havde 1881—82 en
Kapitalformue af 15,012,170 Kr., derhos Kapitaler,
tilhørende forskjellige Embeder og Bestillinger,
1,641,340 Kr., samt et Byggefond paa 359,220 Kr.
Af Renterne af førstnævnte Kapital tilfalder en
Trediedel Universitetet, Resten Understøttelsesfondet,
hvoraf udredes Bidrag til Almueskolevæsenet og til
Fremme af almennyttige Foranstaltninger,
Pensioner til Prester, Lærere og sidstnevntes Enker m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
