Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ostindien. — Forindien. — Bagindien. — De bagindiske Bjerge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ostwdien
bestaar af f??lgende Landsdele: Prcrstdentstabet Ben<
galen med Hovedstaden Kalkutta (s. d.), hvor
Regjeringens Sade er, Nordveftprovinserne, Pand
schab, Centralprovinserne, Brinst Binna, Kommis
sariaterne Avdh, Assam, Atschmir, Berar, Mysore
og Kurg af hvilke de 4 sidstnavnte ftaar direkte
under Generalguvern??ren samt Prasidentstaberne
Madras og Bombay, hvortil regnes Sind. Disse
Prasidentskaber har hver sin Guvern??r. I Spid
sen for den hele Styrelse ftaar Generalguvernpren
eller Bicelongen. Ven Ceylon har en egen Gu<
vernar, som er aldeles uafhangig af Bicekongen.
De talrige indftdte Fyrster erkjender alle Englands
OverWhed, men deres Afhangighedsforhold er
ellers meget forfljelligt; nogle maa ftlge den en
gelske Regjerings Raad i administrative Sager,
andre betale Tribut og stille Tropper til den en
gelske Arme. Denne taller ca. 200,000 Mand,
hvoraf ca. 80,000 er engelske Ofsicerer og Menige.
??? Engelftmcrndene har i overordentlig M Grad
bidraget til Landets og Befolkningens Udvikling
ved Anlag af Jernbaner, Kanaler og deslige Sam>
fardselsmidler, ved Udvidelse af Sj??havnene og
Lettelse af disses Tilgjengelighet?? ved Oftrettelsen
af Kystfyre, ved at ophjelpe Agerbruget og Fa??
driften osv. Desuden har de oprettet tusinder af
Almuestoler, Middelskoler og L??reanstalter for
Voxne. I Kalkutta, Madras og Bombay findes
desforuden Universiteter, hvortil saavel Indfsdte
som Engelflmand har Adgang. Et ikke ringe An
tal Museer, saasom det indiske og det geologiske,
bidrager ogsaa meget til Befolkningens Opdragelse.
— Historie. Ca. 2000 f. Kr. begyndte de ariske
Indere fra det nordvestlige Indien at oversv??mme
de lavere liggende Lande og undertvang efter
haanden Urbeboerne. Af Blandingen mellem Erob
rerne og Urbeboerne er det nuvcerende Hindufolk
fremstaaet. Landet var i hine Tider udftykket i
en Mangde Smaaftater, hver enkelt under en
Rajas (Smaakonges) Styrelse. Af disse stod igjen
flere under en Maharaja (Overkonge). Brahma
nerne (Presterne) strev Lovene og havde storlnd
flydelse paa Styrelsen. Omkring 600???540 f. Kr.
blev. Buddhismen udbredt. Nogen Kundskab om
Indien havdes ikke udenfor Landet f^r Alexander
den stores Fremtrcrngen til Pendschab (326). Ef??
ter dette Felttog begyndte Handelen med Graken^
land, dels tilsjos og dels ved Karavaner. Mange !
Grcrkere udvaudrede til Indien og nedsatte sig
som Handelsmand. Det gamle Indieus litercrre
og kunstneriske Glansperiode var under Kong !
Wikramaditya, med hvis Regjeringstid (57 f. Kr.) !
den Tidsregning begyndte, som endnu benyttes af >
Inderne. Forbindelsen med Europa foresattes og !
afbrpdes fprst i det Bde Aarh. e. Kr., ved Arabernes !
Erobring af Persien og en Del as Indien. Under !
Muhamedanernes senere Herredpmme udryddedes !
efterhaanden den eiendommelige, nationale Udvik?? !
ling. Kun det utilgjangelige Dekan bevarede !
fin Uafhangighed. Cfterat flere muhamedanske
Kongestcrgter havde regjeret grundedeS 1526 Stor??
mogulens Rige af Babur, Timurs Spnnespn.
Mogulernes Residensftad var vexelvis Delhi og
??gra. Imidlertid havde Portugiserne sundet SjF- !
veien til Ostindien (1498) og her grundet flere l
befastede Handelsstader, hvorfra de nersten alene !
i omtrent hundre Aar drev Handelen med En- <
ropa. Men ved Enden af det 16de Aarh. blev
Ostwdien
de fordrevne af Hollcrnderne og Engelstmcendene.
Ogsaa Franstmcrndene havde erhvervet fig Teni
torium og Handelsforbindelser. Og da det ost
indiske Kompagni (s. d.) stiftedes 1600, og Eng
lcrnderne fik Enehandelen, opstod der Uenighed
mellem disse og Frcmstmandene, hvis Krig i
Hjemlandene forplantede sig til Ostindien. Bed
Freden til Paris 1763 mistede Frankrige St??rste
delen af hvad det havde erhvervet i Ostindien.
1757 grundfcrstedes Englcrndernes Magt ved Lord
Clives Seier ved Plassy over Naboben af Ben
galen, som i lcrngere Tid havde Plaget dem med
Oprfir og Overfald. Paa Grund af hyppige
Tronskifter og de derved frembragte anarkiske Til
ftande forfaldt efterhaanden Stor-Mogulernes Rige,
og en hel Del uafhcengige Smaastater opstod. Af
dette RFre forsagte Franskmandene at skaffe fig
Fordel og forbandt sig med Hyder-Ali, Sultanen
af Myfore, i den Hensigt at knakke Englcrndernes
Herred??mme. Men under Generalguvern??ren
Narren Hastings energiske Ledelse feirede Eng^
lcrnderne. 1784 ftuttedes Fred med Tippo Sahib,
Hyder-Alis SM, men under Lord Cornwallis’s
Regimente kom det atter til Krig med Tippo
Sahib (1789???92) med det Udfald, at denne
mistede St??rsteparten af sine Besiddelser. Franst
mcrndene forsogte endnu en Gang at ophidse de
Indfpdte mod England, og flere Fyrster, hvori
blandt Tippo Sahib, sluttede sig til dem. Men
Generalguvern??ren Wellesley kvede hurtig Op
rf<ret. Tippo Sahib blev drcrbt under Stormen
Paa Seringapatam 1799. Englands Magt voxede
efter dette betydelig, og da Maharatterne 1818
var fuldstcrndig Belagte, var dets Herred??mme
over Indien sikret. De eneste uafhcrngige indiske
Fyrster efter dette var Rajaen af Nipal, Emiren
af Sindh og Maharajaen af Lahore. 1824 ud
brpd Krig med Binna. Ved Freden til landaba
llfstod Binna til Englcenderne Arrakan og Pro
vinsen Tenasserim paa Bagindiens Kyst. 1838
foraarsagede Russernes Intriger Cnglcrnderne en
Krig med Afghanistan, hvilken 1842 endte med
Englandernes ulykkelige Tilbagetog. 1843 gjor
des Sindh til engelsk Provins, efterat Sir
Charles Napir havde slaaet Emiren ved Miani.
Samme Aar blev Maharajaen af Sindiah under
tvungen. 1844 udncrvntes General Hardinge til
Generalguvern??r. Han kom strar i Krig med
Sikherne, der lange gjorde tapper Modstand, men
tilsidst maatte flutte Fred i Lahore 1846. Ved
denne mistede Lahore sin Selvstandighed. Trods
dette forbandt de sig 1848 med Muhamedanerne
mod Englanderne. Doft-Muhamed og en Del
andre Smaafyrster sluttede sig til dem, og snart
var Oprpret i fuld Gang. Men Sir Hugh Gough
kvede Oprpret, dog f^rst efter flere blodige Slag.
Pendschab og PeschMur, Sikhernes Land,’ blev nn
indlemmet i det britisk-indiske Rige. Fra April
til Oktober 1852 havde Cnglanderne atter Krig
med Binna. Ved denne mistede dette Land Pro
vinsen Pegu, hvorhos Floden Irawaddi aabnedes
for Englandernes Handelsflaade. I de ??armest
Paaftlgende Aar udvidedes Englandernes Besid
delser for en stor Del derved, at regjerende Fyrste??
huse uddpde, hvorefter Vasalstaterne indlemmedes
i det britist-indifie Rige. 1856 indlemmedes Konge
riget Audh paa Grund af daarlig Styrelse. Lord
Dalhousie, som i disse Aar var Generalguvern??r,
710
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
