Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottar Birting - Ottar fra Haalogaland - Ottar svarte - Ottava rima - Ottawa - Ottensen - Otterelv - Otterø - Otto (Prins af Danmark) - Otto (tyske Keisere). — Otto den første. — Otto den anden, kaldet „den røde“. — Otto den tredie, den unge. — Otto den fjerde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ottar fra Haalogaland
nok til llt irettesatte Kongen, da han i et Anfalt, af
Vanvid havde forgaaet sig. Ester Harald Gilles
Drab stuttede Ottar sig ftrst til hans SM Si??
gurd i Kampen mod Magnus blinde og Sigurd
Slemmedegn og var en af dem, som under de
unge Konger Sigurds og Inges Mindreaarighed
ftyrede Riget. Han blev gift med Harald Gilles
Enke Ingerid og tog sit Ofthold i Trondhjem.
Senere gik han over til sin StedsMKong Inges
Parti; ikke lange efter blev han snigmyrdet netop
som han stulde gaa i Kirke, som man tror paa
Foranstaltning af Kong Sigurd.
Ottar fra Haalogaland, en meget bereist
Nordmand paa Harald haarfagres Tid, gik i den
engelske Konge Alfred den stores Tjeneste og gav
denne Konge vigtige og interessante Oplysninger
om det nordlige Norge og Rusland til Hvidehavet,
hvilke Egne han havde befaret. Hans Beretning,
der blev nedskreven i England, er den fyrste paa
lidelige Beskrivelse af disse Egne.
Ottar svarte, Skald af islandsk Herkomst
paa Olav den helliges Tid, opholdt sig en Tid
hos den svenske Konge Olav Skötkonung og vir??
kede ivrig for et Forlig mellem Kongerne ved Olav
den helliges Giftermaal med den svenske Konges
Datter. Efter Olav Skötkonungs DFd drog han
til Norge, og den af ham digtede Draapa om
Olav den hellige indeholder vigtige Oplysninger
om denne Konges tidligere Bedrifter.
Ottava rima, 8liniet Stanze, en Strofeform,
der beftaar af 8 Verslinier, hvoraf de 6 ftrste
afvexlende rimer (Iste, 3die og ste og 2den, 4de
og 6te indbyrdes), medens de to sidste rimer paa
hverandre. Dette Versemaal egner sig isar for
episk Fremstilling og benyttedes for fyrste Gang i
et sterre Digt af Boccaccio i hans „Teseïde“.
Ottawa, d. e. den store Flod. Flod i Nord
amerikll, udfpringer under 48?? 30′ n. Br., lpber
mod Vstfydost, idet den danner Grandsen mellem
Vft?? og Vestkanada, og falder efter 1300 km.s
Lj??b i Lorensftoden. Den danner flere pragtige
Fossefald. ??? Ottawa heder ogsaa Kanadas
Hovedstad, der ligger ved Floden af samme Navn,
paa den veftkanadiste Side, og har 22,000 Indb.
Det dervarende Parlamentshus ansees for det
smukkeste og mest praktisk indrettede i Verden.
Ottensen, By i den preussiste Provins Sles
vig^Holsten, grandser umiddelbart til Altona og
kan betragtes som dennes Forstad. Den har
13,000 Indb. og livlig Fabrikvirksomhed og Handel.
Her ligger Digteren Klopstock begravcn.
Otterelv, Elv i Lister og Mandals Amt, ftber
ud fra Sesvandet i Satersdalen, gaar mod Syd
gjennem den Mlige Del af Mandals Fogderi og
falder i Havet ved Kristianssand. Længden er 226 km.
(20 norske Mil). Den modtager fra begge Sider
talrige Till^b fra de omliggende IndWer. I sit
LM danner den tildels ikke ??betydelige Vandfald,
hvoraf flere driver industrielle Anlag.
Otterø, en 111 km.² (ca. 2 Kv.mil) stor Ø uden
for Moldefjord i Romsdals Amt, udgjf<r et eget
Sogn af Akerjil Prestegjeld.
Otto, Prins af Danmark, SM af Kristofer
den anden, gjorde efter Faderens Df??d mod Hol??
ftenerne et Forssg paa at bemagtige sig Dan
mark, men blev flagen ved Biborg 1834 og holdt
i Fangenfkab til 1341. Efterat hans yngre Bro??
Otto
der Baldemar Atterdag havde besteget Tronen,
frasagde han sig alle Krav paa denne og indtraadte
i de tysse Ridderes Orden; senere vides intet om
hans Skjebne.
Otto, Navn paa 4 tyske Keisere. — Otto
den første, den store, f. 912, d. 973, var Søn
af Kong Henrik Fuglefanger, efter hvis Død han
936 blev kronet til Konge. Hans Regjering var
kraftig og arefuld, men foruroligedes uafiadelig
af Fyrfternes Opstande. Den bphmiste Hertug Bo
leslau blev efter 14 Aars Krig tvungen til at er
kjende det tyste Riges Overhstihed, og Hertug
Eberhard as Franken og de ??vrige oprjllrste Va
saller blev nMe til at falde tilfode. hvorefter
Kongen gav de ledige Len til sine Slcegtninge og
Venner og paa denne Maade styrkede sin Magt.
Under ham blev Lothringen erobret fra Frankrige,
og Slaverne ved Oder og Spree blev undertvungne
og nMe til at lade sig dche. Overhoved gjorde
Otto meget for at udbrede Kristendommen baade
i Tyskland og Danmark, hvor han 965 stadfaftede
de tre celdste jydste Bisped??mmer og gav dem Pri
vilegier. 951 kaldtes han af Enkedronning Adel
heid til Italien, hvor han ovcrvandt Berengar
den anden og agtede Enkedronningen. Efterat
han var vendt tilbage, gjorde Berengar Opstand:
Otto oveivandt ham paa et nyt Tog til Italien
og lod sig 962 i Rom af Paven krone til romersk
Keiser; fra den Tid af var den romerske Keiser??
vardighed knyttet til den tyste Kongekrone. I
Mellemtiden mellem disse to Tog havde han kuet
et Oprpr, som hans SM Ludolf havde vakt. og
forjaget de hedenske Ungarer, der gjorde Indfald
i Tyskland. Han ligger begraven i den af ham
opfprte Domkirke i Magdelmrg. — Otto den
anden, kaldet ??den r^de", f. 955, d. 983, den
foregaaendes SM med Adelheid, kronedes allerede
961 til romerfl Konge og tiltraadte ved Faderens
D^d Regjeringen. Han gjorde et Tog mod den
danske Konge Harald Blaatand og trcrngte helt
frem til Limfjorden, flog derpaa 978 sin Fatter,
den franske Konge Lothar, i Lothringen og begav
sig nn til Italien, hvor han beseirede Crescentius
og erobrede Neapel, Salerno og Tarent fra Gra
kerne, men 982 blev flagen ved Bascmtello og
maatte flygte. Han dpde i Rom. — Otto den
tredie, den unge, f. 980, d. 1002, foregaaen
des SM, blev opdragen af den senere Pave
Sylvester den anden og tilegnede sig en omhygge
lig klassifl Dannelse. 996 blev han af Paven
kronet til Keiser og omgikkes med Planen til at
gjjsre Rom til sit Riges Hovedstad, men dFde alle
rede i sit 22de Aar i Biterbo. — Otto den
fjerde, TM af Henrik LMe, f. 1174, d. 1218,
valgtes efter Henrik den sjettes D^d af Welferue
til Konge og kronedes i Aachen 1197; herved op<
stod en tiaarig Borgerkrig, som ff??rst endte med
hans Modkonge Filip af Schwabens Mord 1208,
hvorefter Otto kronedes af Paven 1209. Da han
vilde gj^re sine Rettigheder gjeldende ligeoverfor
Paven, blev denne hans Fiende og lod til hans
Modkonge udncevne Hohenstauferen Fredrik den
anden, med hnem Otto derpaa med lidet Held
maatte stride om Magten. Efter at vare staaet
ved Bovines 1214 nnder et Forsflg Paa at hjelpe
sin Morbroder Johan uden Land mod den franste
Konge Filip August trak han sig tilbage til
Brunsvig og dode paa Harzburg. Han var den
713
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
