Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Parias - Parieu, Marie Louis Pierre Felix Esquiron de - Parini, Giuseppe - Paris, ogsaa kaldet Alexandros (Kong Priamos’s Søn) - Paris (Hovedstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Parieu
Afsky og Foragt hos Hinduerne. De driver de
laveste, snmdsigfte og besvcerligfte Handteringer
ag var tidligere fuldstændig retløse; efterat
Englænderne har faaet Magten i Indien, har deres
Kaar forbedret sig betydelig.
Parieu (udt. Pariø), Marie Louis Pierre
Felix Esquiron de, fransk Statsmand og
mist Forfatter, f. 1815, blev 1841 Advokat, valg.
tes 1848 til Medlem af den konstituerende Na??
tionalforsllmling og sluttede fig her til de maade
holdne Republikanere. 1849—51 var han Under??
visningsminister, 1851—70 Medlem af Stats
raadets Finanssektion og 1870 Minister under OM??
vier. 1876 valgtes han af de Konservative i Cantal
til Senator. Han har forfattet en Række Skrifter
om Frankriges og Udlandets Skattevæsen m. m.
Parini, Giuseppe, italiensk Digter, f. 1729,
d. 1799, var en Tid Profesfor ved den palatin??
ste Skole i Mailand, sluttede sig ved den franske
Okkupation til det republikanske Parti og var
derpaa til sin DFd Medlem af Mailands Munici
palitét. Han blev fjsrst beljendt ved sin Satire „Il
mattino, il mezzogiorno, il vespro e la notte“,
hvori han gjorde Nar af det saakaldte gode
Selskabs Liv og Sæder. Senere strev han bl. a. en
Operatert „Ascanio in Alba“ samt en Række
lyriske Digte og Prosa’arbeider.
Paris, ogsaa kaldet Alexandros, efter de
gamle græske Sagn den trojanske Konge
Priamos’s anden Søn med Hekabe. Medens hans
Moder gik frugtsommelig med ham, drømte hun,
at hun havde født en Brand, der satte hele Byen
i Flamme; Seerne udtydede Drømmen saaledes,
at Sønnen skulde blive Aarsag til Fædrelandets
Undergang, hvorfor Priamos lod ham udsætte paa
Bjerget Ida. Her blev han imidlertid ernæret
af Bjørne og senere opdragen af en Hyrde.
Medens han vogtede Faar paa Ida, kom de tre
Gudinder Here, Athene, og Afrodite til ham, for
at han skulde dømme, hvem der var den
skjønneste. Han tilkjendte Afrodite Prisen og fik af hende
Løfte om, at han skulde vinde den skjønneste
Kvindes, Helenas Kjærlighed. Efter at være
anerkjendt af Priamos som hans Søn begav han sig
til Lakedaimon under Menelaos’s Fravær og
bortførte Helena til Troia. Da Menelaus paa sit
Forlangende ikke fik hende tilbage, samlede han de
græske Fyrster om sig og begyndte den trojanske
Krig (s. d.). Under denne dræbte han Akhilleus
ved et Pileskud i Hælen, men døde selv efter at
være saaret af en af Filoktetes’s forgiftede Pile.
Paris (paa Fransk udtalt Pari), Hovedstad i
Frankrige, paa begge Sider af Floden Seine samt
paa to af denne Flod dannede Øer, har noget
over 2 Millioner Indb. Den bestaar af følgende
Dele: 1) La Cité paa de to Øer i Seinen, 2)
La ville paa den høire og 3) L’Université eller
Quartier latin paa den venstre Seinebred.
Derhos er den paa alle Kanter omgiven af Forstæder,
som tidligere har udgjort egne Byer og Kommu
ner, men nu ved Paris’s stadig voxende Udvidelse
er inddragne i dens Territorium. Hele Kom
plexet af Bydele og Forstckder er omgivet af en
Foestningsmur, udenfor hvilken der igjen ligger
detacherede Forter. Over Seinen fører 27 Broer,
af hvilke især kan mærkes Pont d’Austerlitz, Pont
neuf, Pont des Arts, Pont des invalides m. fl.
Af mcerkelige Bygninger sindes et stort Antal fra
Paris
ældre og nyere Tid. Især mærkes Frankriges
prægtigste Kirke, den berømte gothiske
Notredamekirke, opført i det 12te—14de Aarh.,
endvidere Kirkerne St. Eustache, St. Roch, St.
Vincents de Paul, Nortre [[** sic, trykkfeil **]] Dame de Lorette, St.
Sulpice, St. Germain des Prés og Ste.
Clothilde; det store Hospital Hôtel-Dieu, der allerede
grundlagdes i det 7de Aarh.; Palais de justice,
som i tidligere Tider (indtil 1431) var Residens
for de franske Konger; Conciergeriet, et
berømt Fængsel; Raadhuset (Hôtel de Ville),
opført i det 16de Aarh., ødelagdes under
Kommunen 1871, men er nu gjenopbygget (udvidet 1882),
beliggende ved Strandpladsen (Place de la Grève),
hvor de berygtede Massehenrettelser under den
første franske Revolution fandt Sted; Slottet
Louvre, med berømte Kunst- og arkæologiske
Samlinger; det stod tidligere i Forbindelse med
Tuilerierne, der i dette Aarhundrede var
Residensslot, men blev afbrændt under Kommunen og nu
med Undtagelse af enkelte Paviljoner er nedrevet.
Ved Tuilerierne ligger en prægtig offentlig Have,
der støder til Konkordepladsen, hvor der er reist
en ægyptisk Obelisk og talrige Statuer.
Konkordepladsen støder igjen til Champs Elysées, en
prægtig Spadsérplads. Her findes det i 1855
opførte Industripalads samt Palais Elysé, hvor nu
Republikens Præsident residerer. I Nærheden af
Konkordepladsen ligger den i græsk Stil opførte
Madeleinekirke; herfra strækker sig i en Halvkreds
udenom den gamle Bydel paa den nordlige
Seinebred Bulevarderne, brede, beplantede
Spadserveie, omgivne af prægtige Butiker osv. De ender
ved Bastillepladsen, hvor det under Revolutionen
nedrevne Fængsel Bastillen laa, og som nu er prydet
med en Søile til Minde om Julierevolutionen
1830. En Række nyere Bulevarder strækker sig
rundt Kvartalerne udenfor de indre Bulevarder.
Ved de ydre Bulevarder ligger Place de l’Etoile
med den af Napoleon den første paabegyndte og
under Ludvig Filip fuldendte Triumfbue Arc de
l’Etoile. Af andre Pladse og Bygninger paa den
nordre Seinebred kan mærkes Vendômepladsen
med den under Napoleon den første opførte,
under Kommunen omstyrtede, men senere
gjenopreiste Vendômesøile, støbt af erobrede Kanoner
og med Napoleon den førstes Statue; Théâtre
français. Verdens berømteste Theater; det store
Bibliothet (1,200,000 Bd., 100,000 Manuskripter,
2 Mill. Kobberstik). Udenfor de ydre
Bulevarder ligger Parkerne Buttes Chaumont og Parc
Monceaux samt den berømte Kirkegaard Père
Lachaise. — Paa den sydlige Side af Seinen
findes foruden det prægtige Kvartal Faubourg
St. Germain, der beboes af det høie Aristokrati,
mange gamle og uregelmæssige Kvartaler, som
dog i den senere Tid for en stor Del har maattet
vige for mere moderne. Her findes Sygehuset La
Salpetrière for kvindelige Patienter, de store
Vinhaller, Mynten, Institut de France,
Kunstakademiet, Deputeretkammerets Lokaler,
Invalidehotellet, en pragtfuld og rigt doteret Stiftelse for gamle
Soldater, Militærskolen og Pantheon med
Mindesmærker over berømte Franskmænd. I denne
Bydel ligger ogsaa den smukke Boulogneskov
Jardin des Plantes, en berømt botanisk og zoologisk
Have, samt den store Exercérplads Marsmarken,
hvor Verdensudstillingerne i 1867 og 1878
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
