Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pastor. — Pastoralbreve. — Pastorale. — Pastoraltheologi. — Pastoralseminarier - Pastorat - Pasvikelv eller Patsjokka, se under Norge, 3det Bd., S. 619, 1ste Spalte - Patagonien. — Patagonierne - Patchouli. — Patchouliplante - Patena - Patent. — Opfindelsespatent - Pater. — Paternitet. — Paternitetssager - Paternoster, Fadervor. — Paternoster, Rosenkrans (s. d.) - Paternostererter - Paterson - Pathologi. — Pathologisk. — Pathologisk Anatomi - Pathos. — Pathetisk - Patience - Patient - Patina - Patkul, Johann Reinhold eller Reginald von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paftorat
Menigheden. — Pastoralseminarier,
Anstalter, hvor praktisk Theologi foredrages for
vordende Geistlige.
Pastorat, Prestekald, prestegjeld.
Pasvikelv eller Patsjokka, se under Norge,
2det Bd., S. 619, 1ste Spalte.
Patagonien, den sydligste Del af det
amerikanske Fastland, mellem Rio Negro og
Magellanstrædet, ca. 894,000 km.², med henimod 28,000
Indb., staar i Navnet under den argentinske
Republiks Herredømme, ligesom ogsaa Chili gjør
Fordring paa Landet, men er i Virkeligheten
uafhængigt. Den østlige Del stiger langsomt og
i parallele Trappetrin op mod Andesbjergene,
der gjennemskjærer den vestlige Del langs Kysten
og falder steilt af mod det Stille Hav, som gjør
mange Indskjæringer og danner Øer, der minder
om den norske Vestkyst. Store Jøkler strækker
sig tildels helt ned til Havet. Forresten er
Vestkysten for en betydelig Del skovbevoxet, medens
den østlige Del af Landet paa Grund af Mangel
paa Vand næsten er blottet for Vegetation.
Dyreverdenen er forholdsvis fattig; der findes dog et
større Antal smaa Gnavere samt Guanacoen og
den amerikanske Struds (Nandu). Forvildede
findes paa flere Steder Heste og Hornkvæg. —
Patagonierne danner en egen Stamme af
den amerikanske Folkerace og maa ikke forvexles
med Ildlænderne; de lever af Kvægavl og streifer
om tilhest som Nomader, er vilde og tapre og
udmærker sig ved sin høie Vext.
Patchouli, en moskuslignende Parfume, som
faaes af Bladene af den i Indien og paa de
indiske Øer voxende Patchouliplante
(Pogóstemon Patchouly), som hører til de Læbeblomstredes
Familie.
Patena, lat., Skaal, Tallerken, især den lille
Tallerken af Guld eller Sølv, hvorpaa Oblaterne
ved Nadverden ligger.
Patent, lat., af patens, d. e. aaben, egentlig
aabent Brev (s. d.). I Almindelighed forstaaes
nu ved Patent Opfindelsespatent, d. e. en
Bevilling, som af Staten meddeles en Opfinder
paa Eneret til i et bestemt Antal Aar at
forfærdige og forhandle de af ham opfundne Gjenstande.
For at erholde et saadant Patent, der i Norge
meddeles af Departementet for det Indre, maa
vedkommende Opfinder indsende nøiagtig
Beskrivelse (og i Tilfælde Tegning) af den opfundne
Gjenstand eller af den Fremgangsmaade, som
anvendes ved dens Fremstilling, hvis den er et
teknisk Produkt. For Meddelelse af Patent betales
et bestemt Gebyr.
Pater, lat., Fader. — Paternitet, det at
være Fader [[** punktum mgl i kilden trass i plass, trykkfeil **]] — Paternitetssager kaldes
saadanne Retssager, som opstaar af Tvist om, hvem
der er Fader til et uægte Barn og som saadan
vligtig til at yde Opfostringsbidrag. Efter norsk
Lov staar det den, der er bleven udlagt som
Fader til et uægte Barn, frit for at fralægge sig
Paterniteten ved Ed inden en vis Tidsfrist; hvis
dette ikke finder Sted, betragtes hans Paternitet
som bevist ved Barnemoderens Udsagn.
Paternoster, lat., Fadervor; ogsaa en
Rosenkrans (s. d.).
Paternostererter, Frøene af en i Indien og
Ægypten hjemmehørende Plante, Abrus
precatorius, er kuglerunde, af en smuk koralrød og
sort Farve og stenhaarde; de benyttes til
Forfærdigelse af Rosenkranse (s. d.). Man finder dem ofte
limede paa Æsker og lignende Gjenstande, hvorfor
det er nødvendigt at vide, at de er meget giftige.
Paterson (udt. Pæters’n), By i den nord
amerikanske Stat New-Jersey, ved Fl. Passaic, med
51,000 Indb., og storartet Fabrikation af
Uldvarer, Papir og Maskiner.
Pathologi, Læren om Sygdommene, udgjør
en af Medicinens Hovedgrene. Man skjelner
mellem almindelig og speciel Pathologi; den første
beskjeftiger sig med Sygdomsbegrebet og
Sygdommene i Almindelighed, hvorimod den specielle
Pathologi befatter sig med de enkelte Sygdomme.
— Pathologisk, hvad der staar i Forbindelse
med Pathologien; hvad der er eiendommeligt for
den syge Organisme. — Pathologisk
Anatomi, Læren om syge Organers eller
Legemsdeles anatomiske Forhold.
Pathos, gr., Lidelse, Lidenskab; stærk
Sindsbevægelse, Affekt; ogsaa Udtrykket for en
Lidenskab eller Affekt. — Pathetisk, lidenskabelig,
stærki bevæget; i dadlende Betydning svulstig.
Patience (udt. Pasjangs), Taalmodighed; ogsaa
enslags Kortspil.
Patient, Lidende, en, som er angreben af en
Sygdom.
Patina, lat., den ved Luftens Indflydelse
frembragte Forandring af Overfladen paa en
Kunstgjenstand eller lign., specielt paa en Broncegjenstand,
naar denne i Tidens Løb oxyderer og overtrækkes
med et Lag Oxyd af smuk grøn eller brunlig Farve.
Paa de fra Oldtiden stammende Broncegjenstande er
Patinaen sædvanlig grøn, paa lignende Sager fra
Renaissancen brunlig. I Nutiden antager
Broncesager i Luften en smudsig, sortagtig Farve, hvilket
rimeligvis skriver sig fra, at de ikke ciseleres saa
glatte som tidligere. Da en smuk Patina er en
stor Prydelse for en Broncestatue, har man
forsøgt at frembringe den ad kunstig Vei ved
Ætsing o. desl.; navnlig har de franske
Broncefabrikanter opnaaet stor Dygtighed heri.
Patkul, Johann Reinhold eller Reginald von,
liflandsk Adelsmand, f. 1660, d. 1707, indtraadte
i den svenske Armé og blev Kaptein, stod derpaa
i Spidsen for den liflandske Adels Modstand mod
den under Karl den ellevte gjennemførte
Reduktion og deltog 1689 i den Deputation, som i
denne Anledning henvendte sig til Kongen. Da
Deputationens Forestillinger ingen Virkning havde,
henvendte han sig 1692 atter til Kongen,
hvorefter han 1693 sammen med flere andie blev
stevnet til Stockholm. 1694 reiste han ogsaa, efter
at han havde faaet sikkert Leide, til Stockholm,
men vendte snart tilbage derfra, hvorefter han
dømtes til at miste den høire Haand og Hovedet,
medens hans Godser skulde konfiskeres og hans
Skrifter brændes af Bøddelen. Patkul begav sig
nu til Schweiz og Frankrige og blev 1698
Geheimeraad i sachsisk Tjeneste. Da August den
anden af Sachsen og Polen havde besluttet i
Forning [[** sic i kilden, trykkfeil for Forening **]] med Danmark og Rusland at begynde
Krig med Sverige og igjen forene Lifland med
Polen, tilbød Patkul ham sin Tjeneste og gik
1702 til Petersburg, hvor Forbundet blev sluttet.
Efter som russisk Generalkrigskommissær at have
gjort Tjeneste ved forskjellige diplomatiske
Forretninger gik Patkul 1704 som Peter den stores
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
