Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Peiho - Peile - Peipus ell. Tschudskoie Osero - Peirithoos, se Pirithous - Peisistratos, se Pisistratus - Peitho - Peking - Pektinstoffer. — Pektose. — Pektin. — Parapektin - Pekuniær - Pelagianer. — Pelagius. — Semipelagianisme - Pelagiske Dyr - Pelagoskop - Pelargonium - Pelasger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Peiho, Flod i Kina, udspringer i
Nordnordvest for Peking, løber i mange Krumninger mod
Sydost forbi denne By og falder i
Petschylibugten; Længden er 556 km. Den er ikke
særdeles vandrig, men er af stor Betydning som den
eneste Vandvei til det kinesiske Riges Hovedstad.
Peile kaldes i Sjømandssproget at finde den
Retning, hvori en Gjenstand (f. Ex. et Skib)
ligger. Peilingen af faste Punkter (Forbjerg,
Fyrtaarn, Landkjending osv.) sker hovedsagelig for at
bestemme Skibets Plads.
Peipus ell. Tschudskoie Osero, Indsjø i
Vestrusland, 3,513 km.² stor, har gjennem Narova
eller Narva Afløb til den Finske Bugt. Den er
rig paa Fisk og vigtig for Samfærdselen.
Peirithoos, se Pirithous.
Peisistratos, se Pisistratus.
Peitho, hos de gamle Grækere Navn paa
Overtalelsens Gudinde. — Ogsaa Navn paa en
af Planetoiderne.
Peking, Hovedstad i det kinesiske Rige, er
beliggende i Provinsen Petschyli, ved Peihofloden
og har en Folkemængde, som angives forskjellig,
fra 1,700,000 til 2 Millioner. Den bestaar
egentlig af to forskjellige Byer, som gjennem flere
Porte staar i indbyrdes Forbindelse; den sydlige
Del er den kinesiske By, der er Handelens
Hovedsæde; den nordlige, mandsjuiske eller tatariske By
omslutter Keiserpaladset. Byen har en
Mangfoldighed af Templer og andre offentlige
Bygninger, er i det hele taget regelmæssig anlagt og
gjør et smukt og malerisk Indtryk. Den er meget
gammel og var allerede flere hundre Aar før
Kristus Hovedstad i Riget Yan. Siden 1403 har
den været Residens for de kinesiske Keisere; 1644
indtoges den af Mandsjuerne, i hvis nye Rige
den ligeledes blev Hovedstad. Under Kinas Krig
med de europæiske Vestmagter blev Peking 1860
uden Sværdslag besat af Europæerne; siden den
Tid er Byen Sæde for Gesandter fra forskjellige
europæiske Magter.
Pektinstoffer kaldes en Del organiske Stoffer,
som forekommer i kjødede Frugter og Nødder og
er af en geléagtig Natur, men hvis kemiske
Egenskaber paa Grund af Undersøgelsens Vanskelighed
er lidet kjendte. I umodne Frugter og Roer
forekommer en kvælstoffri, i Vand, Alkohol og Æther
uopløselig Substans, Pektose, som imidlertid
er overmaade foranderlig og derfor endnu ikke
har kunnet isoleres; naar Frugterne modnes eller
koges med fortyndede Syrer, gaar den over til
Pektin, som er neutral og opløselig i Vand.
Ved videre Indvirkning af Syrer eller af et
eiendommeligt, i Frugterne forekommende
Gjæringsstof, Pektose, gaar Pektin over til Parapektin,
som med Tiden atter overføres til en Række
beslægtede Former, af hvilke den sidste,
Metapektinsyre, har vist sig at være identisk med Arabin.
Pektin fremstilles bedst af Saften af modne Pærer,
idet denne først ved Oxalsyre befries for sin Kalk
og ved Garvesyre for sine albuminagtige Stoffer,
hvorefter Pektinen udskilles ved at tilsætte Alkohol.
Pektin danner Hovedbestanddelen i Frugtgeléer.
Pekuniær (af lat. pecunia, Formue), som
angaar Formuen.
Pelagianer, Benævnelse paa en Sekt i
Kristendommens første Aarhundreder, der i Modsætning
til den orthodoxe Kirkes Lære hævdede, at den
menneskelige Natur ikke ved Syndefaldet var
bleven helt ond, men kun havde faaet en ved
Vanens Magt forstærket Tilbøielighed til det onde.
Navnet kommer af en britisk Munk Pelagius,
som levede i Rom i det 5te Aarh. og senere kom
til Afrika, hvor Augustin heftig optraadte mod
ham og fik hans Lære fordømt paa flere
Kirkemøder. Pelagius flygtede derpaa til Jerusalem,
hvor han døde i en høi Alder 420. Han fik
et stort Antal Tilhængere, og i en Tid var
Pelagianismen herskende i Størstedelen af den
østerlandske Kirke; men efterhaanden vandt Augustins
Lære om Retferdiggjørelsen ved Troen alene
almindelig Anerkjendelse. En modificeret
Pelagianisme lærte senere, at Naaden vistnok var
nødvendig til Omvendelsen, men at Mennesket dog
havde Evne til af egen Magt at imødekomme
Naaden og tilegne sig den. Denne Lære, som af
Augustins Tilhængere benævntes
Semipelagianisme (d. e. Halvpelagianisme), var i
Virkeligheden hele Middelalderen igjennem og er endnu
herskende i den romersk-katholske Kirke med dens
stærke Betoning af de gode Gjerningers virksomme
Kraft til Salighed. Luther og med ham den
evangeliske Kirke vendte tilbage igjen til den strengt
augustinske Lære om Naturens fuldkomne
Fordærvelse. Senere har forskjellige religiøs-filosofiske
Partier og Retninger i større eller mindre Grad
nærmet sig Pelagius’s Lære.
Pelagiske Dyr kaldes i videste Forstand alle
saadanne Dyr, som fører et frit omflakkende Liv
paa eller i de store Verdenshave og i større
Afstand fra Kysterne. Saagodtsom blandt alle
Hovedafdelinger af Dyreriget findes saadanne pelagiske
Former. Af Fuglene kan saaledes Havsuler,
Havheste, Albatrosser, Fregatfugle osv. ansees for
pelagiske, af Pattedyrene Hvalerne. Ialmindelighed
tænker man dog ved Begrebet pelagisk nærmest
paa virkelige Sjødyr, som da udmærker sig derved,
at de svømmer frit om mere eller mindre nær
Overfladen af Havet, uden at være afhængige af
Bund- eller Dybdeforhold. Af Fiske findes der
mange, som er ægte pelagiske, saaledes blandt de
madnyttige Fiske Sild og Makrel. Disse lever
igjen af lavere pelagiske Dyr, hovedsagelig af
Smaakrebsenes Gruppe (saakaldt Aate), der ofte
optræder i saa enorme Masser, at Havet over
større Strækninger synes at antage en egen Farve.
Pelagoskop, Vandkikkert.
Pelargonium, Planteslægt af
Storkenæbfamilien, omfatter Urter, Halvbuske og Buske, som
næsten alle har sit Hjem i Sydafrika i Egnene
om det Gode Haabs Forbjerg. Pelargonierne har
femdelte Blomsterkroner, der ofte har pragtfulde
Farver; flere Arter har ogsaa vellugtende Blade,
hvorfor de almindelig dyrkes som Prydplanter
saavel i det Frie som i Potter i Værelser.
Pelasger, de ældste bekjendte Beboere af flere
af Grækenlands Landskaber, synes at have været
en græsk Stamme, som tidligere end de andre
havde forladt det oprindelige Hjemsted i Asien.
De har vistnok været et fredeligt Folk, som
hovedsagelig drev Agerbrug og Kvægavl, men ogsaa
boede i Byer, der tildels var omgivne af
Fæstningsverker. Senere hen i Tiden underkuedes de
af andre græske Stammer, med hvem de smeltede
sammen; dog holdt de sig i enkelte Byer endnu i
længere Tid ublandede og bevarede sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
