Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Peru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Peru
Beliggenhed er Temperaturen her tildels HMre end
ved Kysten, ??verst oppe paa Plateauet, hvor??
fta Andesbjergenes (Cordilleras, s. d.) Toppe
haver sig, er det hele Auret rundt kjMgt. Perus
Dyreverden omfatter de Arter, som er sadvanlige
i Sydamerika, saaledes Jaguaren, Pumaen m. fl.
Rovdyr, Tapirer, Dovendyr, Myrestngere, Balte
dyr, Lamaer, Alpakas, Vikunnaer og Guanaloer.
Af Fugle findes den kjampemassige Kondor samt
flere Arter af Papeg^ier. Floderne i den Mlige
Del af Landet er Tilholdssteder for en Masse Fisk
faavelsom for Alligatorer. En Eiendommelighed
??r den Guano, som findes paa flere ??beboede Ver
ved Perus Kyst; den bestaar as Cxkrementer af
Sjangle o. lign. og har allerede fra celogamle Ti
der varet benyttet som Gj??dning. — Plantevexten
er ligeledes den samme, som er typisk for det tro
piske Amerila. Af eiendommelige Arter forekom
mer iscer Cocatraet, hvis Blade benyttes som sti
mulerende Middel, og Kinatraet. Af Befolkningen
i Peru er noget over Halvdelen af indiansk Her
komst; af Mestizer findes henimot?? en Fjerdepart,
af Hvide 14 pCt., af Negre, Mulatter og Zam
bos 7 pCt. Den herskende Religion er den romersk
katolske; i Lima residerer en Erkebiskop, under
hvilken ftaar 5 Biskoper. Oplysningen er ikte
stor, sWnt der i den senere Tid er gjort adslilligt
for Skolevesenet, saavel det leiere som det lavere.
Flere Universiteter har tidligere varet i Virk
somhet??, men ensterer nu vasentlig kun i Navnet.
Indbyggernes Hovedbeskjeftigelser er Agerbrug,
Kvagavl, lagt, Fissen, Skov- og Bergverksdrift.
Industrien leverer vcevede Sager i Uld og Bom
uld, fine flettede Varer af Palmetrevler, saaledes
Hatte o. lign., Guld- og Splvarbeider, Lceder,
Sabe m. m. Industrien er dog i det hele taget
lun lidet udviklet, og de af Europaerne gjorte
Forsj<g paa Anlceg af Fabriker er mislykkede af
Mangel paa dygtige Arbeidere. Mere betydelig
er Handelen. Der uWres navnlig Guano (i
1870 482,299 Tons), Salpeter, Sukker, Metaller,
Bomuld, Alpaka- og anden Uld, Lader, Tobat
og Salt. UdfFrselens samlede Vcrrdi angives til
gjennemsnitlig 133 Mill. Kr. aarlig. Handelsman
nen talte 1876 147 Skibe med en samlet Dragtig
hed af 49,860 Tons. Handelen lettes i den senere
Tid betydelig af en Rakke omfattende lernbane
anlceg, der dels er udf^rte, dels projekterede. —
Peru er Mge Forfatningen af 1860 en Republik,
i Spidsen for hvilken der staar en af Folket paa
4 Aar valgt Prasident. Nationalforsamlingen
(Kongressen) sammentrcrder hvertandet Aar og
bestaar af to Kamre, et Deputeretkammer, hvis
Medlemmer ucelges ved almindelig Stemmeret,
en for hver 30.000 Indb., og et Senat, hvis
Medlemmer vcelges af Grundeierne i de forstjel
lige Departementer. Begge Kamre fornyes ved,
at Trediedelen af Medlemmerne hvertandet Aar
udtrceder. For Retspleien er der s??rget ved en
Hfliefteret i Lima, Overretter i de forskjellige De
partementer samt Underretter og Fredsdommere.
Statens Budget er saavel paa IndtagtS- som paa
Udgiftsfiden steget starkt, siden man begyndte sy
stematisk at udnytte Guanoleierne, hvis Drift er
Statsmonopol. For Aarene 1875 og 1876 bel^b
Statsindtagterne sig til 65,566,000 Soles (?? ca.
Kr. 3.56), Udgifterne til 73,600,000 Soles; Stats??
gjelden var 1876 213,883,000 Soles. Haren be-
Peru
stod samme Aar af 8 Bataljoner Infanteri, der
tilsammen talte 5.600 Mand, 3 Regimenter Ka
valeri (1200 Mand) og to Brigader Artilleri
(1000 Mand); dertil kommer en Gendarmeri
styrke paa 5,400 Mand. Flaaden talte 1876 4
Panserskibe, 6 armerede og 5 uarmerede Dam
pere og 3 Skoleskibe med tilsammen 66 Kanoner.
Perus Vaaben bestaar af et Skjold, i hvis
nedre r^de Felt er anbragt et OverDdigheds
horn, medens der oventil findes en Lama i blaat
og et Kinatra i S^lvfelt. Flaget bestaar af en
horizontal hvid Stride mellem to røde.
Hovedstaden er Lima (s.d.). — Historie. Peru
dannede ftr Spaniernes Ankomst til Amerika et
blomstrende Rige under Inkaernes Herred??mme;
deres Dynasti ssriver sig omtrent fra det 12te
Aarh. Riget var paa den Tid meget sterre
end dm nuvcerende Republik. Efterat Francisco
Pizarro af Pascual de Andagoya havde faaet de
ftrste Underrewinger om Landet og dets Rigdom
forenede han sig med Eventyreren Diego de Al
magro samt Hernanoo de Luque og udrufteoe en
Expedition, som ester i 1524 at vare udgaaet fta
Panama 1526 kom til San Mateo, hvor den fik
en Del ncermere Oplysninger om det peruanske
Rige. Den vendte nu tilbage, hvorefter der 1531
udsendtes en ny Expedition, i Spidsen for hvilken
Pizarro selv stod. Paa denne Tid var Inkaen
Huayna Capac d^d, og der var udbrudt Krig mel
lem hans to SMner Atahualpa (s. d.) og Huascar;
denne Omftcendighed bidrog meget til Spaniernes
Fremgang. Efterat Atahualpa 1532 var t??gen
til Fange og 1533 henrettet, erobredeS Riget indtil
Cuzco; men nu opstod der ogsaa indbyrdes Stri
digheder mellem Erobrerne. Det seirende Parti
erklarede sig for uafhangigt af Sp??men, men
Landet blev 1547 underlagt den spanske Krone,
ligesom en senere Opftand i 1554 blev undertrykt.
Peru forblev nu i SpanierneS Besiddelse indtil
1810, i hvilket Tidsrum der ikke forefaldt nogen
farlig markelig Begivenhed. I 18 W trcengte
Republikanerne fra Laplatastaterne ogsaa ind i
Peru for at fordrive Spanierne derfra; der ftrtes
nu i flere Aar Krig, som endte med, at Spanierne
1820, uagtet de i det hele taget havde havt Lyk
ken med sig i Kampen, maatte opgive Bvreperu.
1821 trcrngte General San Martin ind i Lima,
hvorefter Penis Uafhcengighed 28de Juli s. A.
blev proklameret. 1823 flog den spanske Arme
de peruanske Republikanere og tog paany Lima i
Besiddelse; men Byen maatte snart opgives igjen,
for at de fpanske Tropper kunde m^de Kolumbierne,
der rylkede frem mod dem. I Slutningen af
1824 tog den kolumbiste General Sucre den spansk
Nordarme tilfange, hvorved der for stedse blev
gjort en Ende Paa det spanske Herred??mme i Peru.
Senere har Landet i h>i Grad varet hjemftgt
af Borgerkrig og Uroligheder, der har virket hem
mende paa dets Udvikling. 1845 lykledeS det den
da tiltradende Prasident, General Ramon Eaftilla,
at skaffe lidt mere Fred og Orden tilveie, hvoraf
fulgte et betydeligt Opsvmg i flere Retninger.
Eaftillas EfterMger vakte adstilligt Misn^ie og
blev llfsat ved en Opftand, hvorefter Castilla op.
traadte som Diktator og bl. a. dekreterede Neger
slaveriets Ophavelse. Ester at have hersket en
Tid som Diktator, valgtes han atter til Prasident,
hvilken Stilling han indehavde indtil 1862. Efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
