Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Peter den store, Alexejevitsch. — Peter den anden Alexejevitsch. — Peter den tredie Feodorovitsch - Peter af Amiens, ogsaa kaldet Peter Eremit - Peter af Husestad - Peter-Paulsdagen - Peter Skulessøn - Peter Steyper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Peter
begavet, og om der end ikke i Rusland paa den
Tid var stor Anledning til at erhverve nogen
høiere Dannelse, lykkedes det dog den unge Czar
at skaffe sig en Del Kundskaber, som han senere
ved enhver Leilighed søgte at udvide.
Udlændinger, især Schweizeren Frans Lefort (s. d.),
underviste ham i Krigsvæsenet. Efterat Peter ved sit
Giftermaal var kommen i Svogerskab og Venskab
med flere af Landets mægtigste Familier, kunde
han aabent optræde mod Søsterens Anmasselser
og afkrævede hende Regnskab for hendes Styrelse.
Hun vandt nu en Del af Strelitzerne for sig, der
skulde overfalde og myrde Peter, som imidlertid
flygtede til et Kloster, hvorhen hans Venner og
Tilhængere fulgte ham. Han organiserede nu sin Styrke,
tvang Sofia til at gaa i Kloster og holdt 1689
sit Indtog i Moskva som Enehersker. Broderen
Ivan var kun i Navnet Medregent til sin Død i
1696. Peters første Bestrebelser gik ud paa at
danne en Hær i Overensstemmelse med de
Fordringer, den europæiske Krigskunst paa den Tid
stillede. Dette lykkedes ham ogsaa i kort Tid ved
Leforts og Skotten Gordons Hjelp. Det var ogsaa
gjennem Udlændinger, at han opnaaede at faa en
Flaade organiseret; i det hele forstod han, at han
for at reformere de gammeldagse og stagnerede
Tilstande i Riget maatte ty til Udlandet og ikke
afstænge sig fra dets Indflydelse. Dette vakte
imidlertid ikke ringe Misfornøielse blandt den Del
af Befolkningen, som stærkest hang fast ved de
gamle Sæder og Skikke, især da Peter ikke tog
det lempeligt med Midlerne til at gjennemføre
selv mindre vigtige Reformer; da han saaledes
havde paabudt, at Russerne skulde afklippe sit
lange Haar og Skjæg og anlægge en kortere Dragt
end hidtil brugeligt, lod han de Gjenstridiges Haar,
Skjæg og Klæder offentlig afklippe. 1700
begyndte Peter Krig med den svenske Kong Karl den
tolvte; denne vandt et blodigt Slag mod ham
ved Narva 30de Novbr.; men dette Nederlag blev,
som Peter selv sagde, for ham og Russerne den
Skole, hvori de lærte at seire. Medens Krigen
fortsattes, lagde Peter 1703 Grunden til
Petersburg, som han bestemte til at blive Ruslands
Hovedstad for Fremtiden. Efter flere Aars Krig
slog han endelig Karl ved Pultava 1709 og
knækkede derved den svenske Magt, hvorefter han
seierrig kjæmpede i Lifland og Karelien. 1711 fik
han Krig med Tyrkerne, som af Karl den tolvte
var ophidsede mod ham, og opnaaede først Fred,
da han afstod Asov m. m. 1713 erobrede han
Finland fra Sverige, men først efter Karl den
tolvtes Død lykkedes det ham at tilendebringe
Krigen med Svenskerne, som ved Freden i Nystad
maatte afstaa ham hele Lifland, Estland og
Ingermanland samt Viborgs og Kexholms Län. Efter
Freden antog han Titel af Keiser og Selvhersker
over alle Russer samt forandrede Arvefølgen
derhen, at Keiseren selv skulde bestemme sin
Efterfølger, hvorhos han udnævnte sin Gemalinde
Katharina til Keiserinde efter sig. 1722—23 førte
han en heldig Krig med Persien og erobrede flere
Provinser. I sin indre Politik vedblev han at
gjennemføre en Række Reformer, i Regelen paa
en meget skaanselløs og despotisk Maade; selv sin
egen Søn Alexei, som satte sig imod ham, lod
han henrette. Han anlagde Kanaler og andre
offentlige Bygverker, arbeidede for Handelens
Udvikling og grundede et Handelsakademi m. v. Det
anstrengende Arbeide i Forbindelse med hans
udsvævende Levnet undergravede imidlertid hans
Helbred, og da han ved at deltage i Redningen af et
strandet Stib paadrog sig en heftig Forkjølelse,
gjorde denne 8de Febr. 1725 Ende paa hans
daadrige Liv. Faa Herskere har gjort mere for sit
Lands baade materielle og aandelige Udvikling end
Peter den store, selv om de Midler, han for en
stor Del benyttede sig af, ikke kan billiges af
Nutiden. 1782, 100 Aar efter hans Tronbestigelse,
reistes der ham i Petersburg en Rytterstatue. —
Peter den anden Alexejevitsch,
foregaaendes Sønnesøn, f. 1715, d. 1730, efterfulgte 1727
Keiserinde Katharina den første. Han lod sig
beherske af den megtige Familie Dolgorukij, forviste
Menschikov til Sibirien og stod i Begreb med at
forbinde sig med Dolgorukijerne ved Ægteskab, da
han døde af Kopperne. — Peter den tredie
Feodorovitsch, f. 1728, d. 1762, var en
Dattersøn af Peter den store og oprindelig Hertug af
Holstein-Gottorp. Han udnævntes 1742 af sin
Tante, Keiserinde Elisabeth, til Tronfølger og
besteg efter hendes Død Tronen i Januar 1762.
Hans Forkjærlighed for alt Tysk og hans Mangel
paa Forstaaelse af det russisk-nationale fremkaldte
Misnøie med ham, og denne Omstændighed blev
klogelig benyttet af hans intrigante Gemalinde
Katharina. Allerede 9de Juli s. A. blev han
afsat og Katharina udraabt til Keiserinde; faa Dage
efter blev han for Sikkerheds Skyld dræbt.
Peter af Amiens, ogsaa kaldet Peter
Eremit, en af de ivrigste Korstogsprædikanter i det
11te Aarh., samlede 1096 en stor Skare af alskens
Pak, hvormed han drog afsted til det hellige Land.
Han var imidlertid uheldig og løb tilsidst bort
fra sine Tropper. Han døde 1115 i det af ham
stiftede Kloster i Huy.
Peter af Husestad, Erkebiskop i Nidaros paa
Haakon Haakonssøns Tid, var en fjern Slægtning
af Erkebiskop Eystein (s. d.). Han sluttede sig
strax til Skule og de øvrige af Kongens Fiender,
uagtet han for en stor Del havde denne at takke
for sin Værdighed. Saaledes tog han Sigurd
Ribbung i Beskyttelse, da denne krævede en Del af
Riget, og truede endog med Ban, hvis nogen
angreb Sigurds Parti, førend Forlig var prøvet.
Peters tidlige Død (1226) hindrede imidlertid
ethvert aabent Brud mellem ham og Kongen.
Peter-Paulsdagen, den 29de Juni, ansees
af Katholikerne for Apostlerne Peters og Paulus’s
Dødsdag og feires som en stor Festdag.
Peter Skulessøn, en Søn af den norske
Hertug Skule og Anders Skjaldarbands Hustru
Ingeborg, blev efter Anders’s Død af Skule
erkjendt som hans Søn og var især virksom for
at faa Faderen anerkjendt paa Ørethinget 1239
som Konge. Da Skule efter sit Nederlag ved
Oslo flygtede til Trondhjem, fulgte ogsaa Peter
ham did og tog tilligemed Faderen sin Tilflugt
i Elgesæter Kloster, hvor han blev dræbt af
Birkebeinerne.
Peter Steyper, en Søstersøn af Kong Sverre
Sigurdssøn, blev af Sverre udnævnt til
Befalingsmand ved hans Hird. Han tog hæderlig Del i
Sverres Kampe og var en af hans mest
betroede Mænd. Efter Sverres Død tilføiede han
Baglerne et alvorligt Nederlag i Buknfjorden og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
