Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Picard, Louis Bénoît - Picard, Louis Joseph Ernest - Picardiet - Picart, Bernard. — Etienne Picart - Piccini, Nicolo. — Luigi Piccini - Piccolo. — Piccolofløite, se Fløite - Piccolomini. — Æneas Sylvius Piccolomini, s. Pius den anden. — Octavio Piccolomini - Picenum - Pichegru, Charles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Picard
udmarker sig ved Kvilhed og god scenisk Teknik,
hvorfor de har varet oversatte til flere ??Kprog og
opfMe ogsaa i Udlandet; mest bekjendt er ??Br^??
drene Philibert". Picard firev ogsaa en Rakke
Romaner, som dog er uden synderligt Vcrrd.
Picard, Louis Joseph Ernest, fransk Stats
mand, f. 1821, d. 1877, blev 1844 Advokat og
begyndte sin offentlige L^bebane i 1851 med en
Protest mod Statskupet. 1858 valgtes han til
Medlem af den lovgivende Forsamling, hvor han
var en af de fem republikanske Oppositionsmand;
senere fjernede han sig noget fra sine tidligere
Meningsfaller og grundede et selvstcrndigt repu
blikansk Parti. Ester Keiserd??mmet Ophavelse
i 1870 blev han Medlem af Nationalforfvars
regjeringen som Finansminister. 1871 indvalgtes
han i Nationalforsamlingen og var under Thiers
Indenrigsminifter i Kabinettet af 19de Febr. Der
paa var han en kort Tid Gesandt i Bryssel. 1875
blev han valgt til Senator paa Livstid.
Picardiet, en af de 32 gamle Provinser i
Frankrige, udgjør nu Departementerne
Pas-de-Calais, Somme, Oise og Aisne. Hovedstaden var
Amiens.
Picart (udt. Pikar), Bernard, fransk Tegner
og Kobberstikker, f. 1673, d. 1733, var SM af
en ligeledes fremragende Mester i samme Genre,
Etienne Picart (f. 1631, d. 1721). Han
maatte paa Grund af religi??se Forf??lgelser som
Protestant forlade Frankrige 1710 og levede fe
uere i Antwerpen. Han udftrte et scerdeles stort
Antal smukke Kobberstik, for en Del efter egne
Tegninger; i sine senere Aar henfaldt han til en
Overvroduktion, der gjj<r en stor Del af hans
Arbeider fra denne Tid lidet vcrrdifulde.
Piccini (udt. Pittsjini), [[** NB er rett staving Piccinni?? **]] Nicolo, italiensk
Komponist, f. 1728, d. 1800, tilhørte den neapolitanske
Skole. Han debuterede 1754 med en Opera „Le
donne dispettose“, som gjorde megen Lytte og efter
fulgtes af et stort Antal andre, dels i den komiske,
dels i den seri??se Genre. Sarlig stor Lykle gjorde
„Cecchina ossia la buona figliuola“ (1760), der i
enkelte Retninger betegnede et Fremstridt i Ope??
raens Teknik. Ved sine ??formerende ForsFg vakte
han betydelig Opmarksomhed og udpegedes som
den eneste italienste Komponist, der kunde iage
Kampen op med Gluck. Han kom i den Anled??
ning til Paris 1776 og begyndte at indstudere sin
nye Opera „Roland“ som gik over Scenen un>
der stormende Bifald og bragte Kampen mellem
hans og Glucks Tilhangere til for Alvor at blusse
op. 1780 opfMes hans „Atys“, ligeledes under
Bifald. Imidlertid havde den store Opera i Pa
ris givet Striden ny Nciring ved at bestille en
Komvosttiou over et og samme Emne, ??Ifigenie i
Tauris", saavel hos Gluck som hos Piccini. Glucks
Opera feirede strar ved sin Fremkomst en stor
Triumf, og Piccini tilraadedes derfor ikke at give
sig i Kast med Arbeidet, isar da den Libretto, der
stod til hans Raadighed, stod betydelig tilbage for
den, Gluck havde benyttet. Han paatog sig dog
at lM Oftgaven; men hans ??Ifigenie" (1781)
formaaede trods sine mange musikalske SkjMheder
ikke at havde sin PladS ved Siden af Glucks.
Af de ??vrige under hans Pariserophold skrevne
Operaer gjorde iserr „Didon“ (1783) star Lykke.
1791—98 opholdt han sig i Italien, men til’
bragte sine to sidfte Leveaar i stor Nød i Paris.
Han var en overordentlig flittig og frugtbar Kom
ponist, oftfindsom og melodiM, men var ikke ganske
fri for den neapolitanske Skoles stive Schematisme.
— Hans Søn Luigi Piccini, f. 1766, d. 1827,
var 1796—1801 Hofkapelmester i Stockholm; han
skrev en Rakke Operaer, hvoraf dog ingen gjorde
synderlig Lykke.
Piccolo, ital., liden, Piccolofløite, se Fløite.
Piccolomini, en gammel italiensk Slagt af
romerst Herkomst, der i Tidernes LjZb blev Her
tuger af Amalsi og tysse Rigsfyrster. — Æneas
Sylvius Piccolomini blev Pave under Nav
net Pius den anden (s. d.). — Fyrst Octavio
Piccolomini, Hertug af Amalfi, f. 1599, d.
1656, gik i spansk Krigstjeneste og kom med et
Regiment til Tyskland, hvor han deltog i Tredive
aarskrigen og skal have tommanderet det Regi
ment ved Lützen, i Kampen mod hvilket Gustav
Adolf fandt Dchen. 1634 fatte Wallenstein ham
til Vversttommanderende i Landene ovenfor Ems
og gav ham betydelig Magt; ikke desto mindre
blev han et af Hovedredskaberne for Wallenfteins
Fald og fik efter hans Mord en Del af hans
Godser til Belønning. Efter Slaget ved Noro
lingen trangte han frem over Main, sendtes Aarer
efter med et Korps for at hjelpe Spanierne mod
Franskmomdene og fordrev disse fra Nederlandene.
Efter at have vist sin Dygtighed mod Svenskerne
gik han i Filip den fjerde af Sp??mens Tjeneste,
men kaldtes 1648 tilbage og blev Feltmarftal.
Efter den westfalste Fred blev han keiserlig Fuld
magtig ved Konventet i Nitrnberg og 1650 arve
lig Rigsfyrste.
Picenum, et Landssab i Mellemitalien, mel??
lem Adriaterhavet og Apenninerne, beboedes i den
??eldste Tid af Umbrer, der senere beseiredes af
Sabinerne. Sammen med Samniterne og Pyrr??
hos bekjcrmpede Picenerne Rom, men overvandtes
268 f. Kr. og gjordes til Roms Forbundsfeller.
Pichegru (udt. Pisjgry), Charles, franst Gene’
ral, f. 1761, d. 1804, var Larer i Mathematik
ved Krigsskolen i Brienne, da denne bes^gtes af
Napoleon Bonaparte. 1783 indtraadte han iet
Artilleriregiment. Da Revolutionen udbrFd, slut^
tede han sig med Iver til den, kjampede i Rhin
armeen ?g blev allerede 1793 Divisionsgeneral.
1794 fik han efter Hoche Kommandoen over den
forenede Nordarmé, vandt en Rakke Slag og
erobrede Brügge og Gent; derpaa trangte han
Englanderne tilbage til Nimwegen, som han ind
tog i November. Overensstemmende med Bel
fardskomiteens Bestemmelser trangte han nu videre
frem i Nederlandene over de tilfrosne Floder og
indtog naften uden Modstand de hollandske Fast
ninger; 19de Januar 1795 faldt Amsterdam i
hans Hander. Efter en kort Tid at bave havt
Overbefalingen over Rhin- og Moselarméen vendte
han tilbage til Paris og undertrykte lakobinernes
Opstand; efter sin Tilbagetomst til Rhinarméen
indlod han sig i Underhandlinger med Prinsen as
Condé og fprte Krigen paa en faa efterladen
Maade, at Direktoriet 1796 tog hans Kommando
fra ham. 1797 blev han Medlem af de 500’s
Raad og valgtes til dets Prastdent; han stillede
sig nu i Spidsen for en Sammensvargelfe til
Fordel for Bourbonerne, men blev ovdaget og
fangstet famt med en Del af sine Medskyldige
deporteret til Cayenne. 1798 lykledes det ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
