Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pitcairn - Piteå - Piteå Lappmark. — Piteelven - Pithous, Pierre, paa Latin kaldet Petrus Pithoens - Pitprops - Pitt. — William Pitt, den ældre. — William Pitt, den yngre - Pittakos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
PittatosPitei 791
ikke længer straffes, da Forbrydelsen var
præskriberet. Regjeringen drog Omsorg for Kolonisterne,
som nu gjentagne Gange fik Besøg af europæiske
Skibe. 1830 bragtes de til Tahiti, hvor de dog
ikke trivedes; de vendte derfor tilbage til Pitcairn,
hvor det lille Samfund vedblev at blomstre, styret
af en selvvalgt Forstander. 1856 var
Befolkningen paa Øen stegen til 170. Da Øen led meget
af stærke Regnskyl, som bortførte den dyrkbare
Jord, flyttedes Beboerne det sidstnævnte Aar til
den frugtbare Ø Norfolk; senere er dog en stor
Del af dem vendt tilbage til Pitcairn.
Piteå, By i Norrbottens Län i Sverige, ved
den votnifle Bugt, med ca. 2,500 Indb., anlagdes
1621 og flyttedes 1668 til sin nuvarende Plads.
Her findes betydelige Skibsverfter, ligesom der
ogsaa drives megen Handel med Trcelaft.
Piteå Lappmark hører til Norrbottens Län
og ligger mellemLulea og Lycksele Lapmarker ; den j
er af ca. 24,700 i>km ²</i> [[** punktum mgl i kilden tross avsatt plass, trykkfeil **]] Størrelse. Baade Lapmarken
og Byen har sit Navn efter Piteelven, der
udspringer af Indsjøen Pjestajaur og efter et Løb
paa 290 km.s Længde falder i den botniske Bugt.
Pithous (udt. Pitu), Pierre, paa Latin kaldet
Petrus Pithoens, fransk Jurist og Filolog, f. 1539,
d. 1596, var i længere Tid Generalprokurator i
Paris. Han forfattede dels paa Latin og dels
paa Fransk adskillige juridiske Verker, af hvilke
især „Les libertés de l’église gallicane“ (1594)
er af Vigtighed. Størst Betydning har han dog
som Filolog ved sine Fortolkninger til Perfius m. fl.
latinske Digtere, men især derved, at han 1596
besørgede den første Udgave af Fædrus’s Fabler.
Pitprops kaldes enslags smaa Rundlast, som
i massevis udfiibes fra de nordlige Lande til Eng
land, hvor den benyttes til Asftivning i Berg
verksgruberne.
Pitt, Navn paa to i Englands Historie
berømte Statsmænd. — William Pitt, Greve
af Chatham, kaldet Pitt den ældre, f. 1708,
d.1778, blev 1735 Medlem af Parlamentet, hvor
han sluttede sig til Oppositionen mod Walpoole
og i den Anledning mistede et lidet Embede, han
havde erholdt. Bed sin Veltalenhed og overlegne
Dygtighed blev han imidlertid snart Regjeringen
saa farlig, at den ansaa det for raadeligt at give
ham Embedet som Skatmester for Irland (1746);
ved Syvaarskrigens Udbrud blev han til Folkets
almindelige Tilfredshet, Statssekretær; han tog
med Iver fat paa at forstærke Flaaden, ved hvis
Hjelp Englænderne seierrig kjæmpede mod
Franskmændene, samtidig med, at de direkte understøttede
Fredrik den store. Den vigtigste Vinding for
England var, at Kanada erobredes fra
Franskmændene. Ved Georg den tredies Tronbestigelse
begyndte Toryerne at vinde større Indflydelse, og
Pitts Planer hemmedes stærkt; 1761 maatte han
gaa af og erstattedes af Bute, hvorefter han atter
blev Oppositionens Fører. Hans gamle
Popularitet fulgte ham usvækket. 1766—68 var han
paany Medlem af Ministeriet og udnævntes til
Greve af Chatham, i hvilken Egenskab han tog
Sæde i Overhuset. Under Forhandlingerne om
Englands Politik ligeoverfor sine amerikanske
Kolonier havde han bestandig tilraadet Mildhed og
Hensynsfuldhed; da hans Raad imidlertid ikke
frugtede, og de haarde Skattepaalæg tvang
Kolonisterne til at begynde Krig, lagde Pitt hele
sin Indflydelse i Vegtskaalen for at bevæge
England til Eftergivenhed i sidste Øieblik. Efterat
Englænderne var slagne ved Saratoga 1777,
blev den før saa modige Regjering forsagt og var
betænkt paa at indgaa paa forskjellige
Indrømmelser for at faa Fred. Men nu hævede Pitt sin
Stemme mod, hvad han ansaa for at stride mod
Englands Ære; allerede dødssyg lod han sig
bringe hen i Overhuset og holdt en storartet
Tale, der omstemte alle og ledede til, at Krigen
fortsattes. Den store Anstrengelse lagde imidlertid
efter kort Tids Forløb den gamle Mand i
Graven. Han blev begraven paa Statens Bekostning,
ligesom ogsaa Staten betalte hans Gjeld og udsatte
en Pension paa 4000 Pund Sterl. for hans ældste
Søn. Pitt var en af de mest fremragende Mænd,
England har havt; hans store
Statsmandsdygtighed og eminente Talegaver var forenede med en
Retskaffenhed og en Karaktérfasthed, der vandt
ham alles Agtelse. — Hans tredie Søn
William Pitt, den yngre, f. 1759, d. 1806, blev
1781 Medlem af Underhuset, hvor han sluttede
sig til Faderens gamle Parti, Whiggerne, og med
dem deltog i Oppositionen mod North. Alle
rede nafte Aar blev han i en Alder af 23 Aar
Medlem af Ministeriet Shelburne. Nu
begyndte det uforsonlige politiske Had at udvikle sig,
som gik gjennem Størstedelen af Pitts og hans
store Modstander Fox’s Liv. Pitt sluttede sig
mere og mere afgjort til Toryerne, medens Fox
blev udpræget Whig. Baaren 1783 maatte Pitt
med hele Ministeriet gaa af og give Plads for
et „Koalitionsministerium“ Fox; da saa Fox s. A.
fremtraadte med sin East-India-Bill (se Fox),
modsatte Pitt sig den paa det heftigste, og det
lykkedes at faa den forkastet i Overhuset. Nu
maatte Koalitionsministeriet træde tilbage, og Pitt
blev i December 1783 Førsteminister. Efter at
have opløst Parlamentet og efter heftige Valgkampe
at have vundet Majoritet i det nye begyndte han
at ordne Englands daarlige Finanser og se sig
om efter Erstatning for de Tab, England havde
lidt ved de amerikanske Koloniers Løsrivelse.
Ligeoverfor den franske Revolution og Republiken
indtog han en afgjort fiendtlig Holdning og blev
Sjelen i de tre Koalitioner mod Frankrige. Den
haardnakkede Krig var imidlertid det engelske Folk
imod; der gjorde sig Misfornøielse gjeldende, og
Pitt maatte 1801 gaa af. Imidlertid fornyedes
Krigen 1804, og han kom da igjen til Roret,
hvorefter han til sin Død var Førsteminister.
Han har en stor Del af Skylden for den prosaiske
Kræmmerpolitik, som senere undertiden har gjort
sig gjeldende hos den engelske Regjering; i det
hele taget var han mere et praktisk
Forstandsmenneske, der forstod at benytte Leiligheden, end
en virkelig genial Statsmand, som lod sig lede
ogsaa af ideelle Hensyn. Han blev begravet i
Westminsterabbediet; hans Taler er udkomne
samlede i 3 Bd.
Pittakos en af Grækenlands saakaldte 7 Vise,
f. ca. 650 f. Kr., d. ca. 590, hørte hjemme i
Mitylene. Han befriede sin Fødeby og hele Lesbos fra et
trykkende Tyranherredømme og overtog selv efter
Folkets Villie den øverste Magt; efter at have
truffet en Række heldige Foranstaltninger nedlagde
han den igjen og trak sig tilbage til Privatlivet.
Af hans Skrifter er kun et lidet Digt opbevaret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
