Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pius. — Pius den første. — Pius den anden. — Pius den tredie. — Pius den fjerde. — Pius den femte. — Pius den sjette. — Pius den syvende. — Pius den ottende. — Pius den niende - Piusforening - Pixis, Theodor Ludvig August - Pizzarro, Francisco - Pizzicato - Pjatigorsk - Placenta, se Moderkage - Placentia, se Piacenza - Placere - Pladskommandant - Pladsmajor - Plafond - Plagiat. — Plagiere - Plagoskop - Plaid - Plaidere - Plaine - Plakat - Plan, se Flade. — Planering - Planche - Planche, Jean Baptiste Gustave - Planetariske Taager - Planeter eller Vandrestjerner. — Planetarium. — Planetoïder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Herredømme over Byen med de tilliggende
Landskaber tilende, og Rom var indlemmet i det frie
italienske Rige. Paven sikredes alle
Æresbevisninger som Suveræn samt en aarlig Pengesum af
3¼ Mill. Lire; han tog imidlertid ikke mod dette,
men stængte sig inde i Vatikanet og spillede fra
nu af en „Fanges“ Rolle. Imidlertid voxede
Pavens geistlige Indflydelse, efterhvert som hans
verdslige aftog. Pius den niende var under hele
sin Regjering virksom for at øge Pavens kirkelige
Magt, og det lykkedes ham at sætte igjennem flere
nye Dogmer, saaledes det om Jomfru Marias
ubesmittede Undfangelse (1854) og især det
berygtede Dogme om Pavens Ufeilbarhed, vedtaget
paa Koncilet i Vatikanet 18de Juli 1870. Dette
sidste dristige Skridt førte forøvrigt i flere Lande,
især i Tyskland, til en Spaltning af Katholikerne,
idet et Parti ikke vilde anerkjende den
gudsbespottelige Lære om Ufeilbaheden. Efter at have siddet
længere paa Pavestolen end nogen af sine
Forgjængere døde endelig den gamle, personlig meget
elskværdige og afholdte Mand i 1878; han
efterfulgtes af Giacomo Pecci som Leo den trettende.
Piusforening, en i 1848 i Mainz dannet
katholsk Forening, hvis Formaal er at virke for
Pavens Magt og Katholicismens Udbredelse. Den
stadfæstedes 1849 af Pave Pius den niende.
Pixis, Theodor Ludvig August, tysk
Historiemaler, f. 1831, uddannede sig i München og
opholdt sig senere en Tid i Italien. Hans Arbeider
er især fremragende fra Kompositionens Side.
Blandt de betydeligste af dem kan nævnes „Huss’s
Afsked fra sine Venner i Konstans“, tre store
Freskobilleder af de svenske Konger Karl den
tiendes og Karl den ellevtes Historie (det baierske
Nationalmuseum) [[** mgl. et komma her? **]] „Kalvins sidste Samtale med
Servet i Fængslet i Genf“ samt en stor Del
Tegninger og Kartoner med Motiver af
Wagnerske Operaer m. fl.
Pizarro, Francisco, spansk Opdagelsesreisende,
f. 1471, d. 1541, var en uægte Søn af en spansk
Adelsmand og fik en yderst tarvelig Opdragelse.
I sin Ungdom blev han sat til at vogte Svin,
men løb bort og lod sig hverve som Soldat.
Fra 1510 deltog han i Krigene paa Kuba og
Hispaniola og ledsagede Balboa paa dennes Tog
til Panama. Senere forenede han sig med Diego
de Almagro og Hernando de Luques for at erobre
de rige Lande ved Sydamerikas Stillehavskyst.
Efter et mislykket Tog 1524—27, paa hvilket han
fik høre om Peru og dets Rigdomme, men
hindredes i at naa derhen, reiste han til Spanien
og fik Keiser Karl den femtes Tilladelse til at
erobre Peru og regjere det som Vicekonge. 1529
kom han tilbage til Panama og samlede med
megen Møie det nødvendige Mandskab, hvorefter
han begav sig paa Veien; ved troløst Forræderi
fangede han Peruanernes Konge (se Peru),
bemægtigede sig Landet og øvede store Grusomheder
mod Indbyggerne. 1535 grundede han Lima og
gjorde denne By til Hovedstad. Peruanerne gjorde
imidlertid, ophidsede af hans og hans Brødres
Grusomheder, Oprør 1536; Almagro benyttede
Leiligheden, ilede til og tog to af hans Brødre til
Fange. Da han vægrede sig ved at anerkjende
Pizarros Overhøihed over Landet, kom det til
Strid mellem dem; den bilagdes efter en Tids
Forløb ved en Overenskomst, men da Pizarro
havde faaet sine Brødre Paa fri Fod, brød han
Overenskomsten, fangede Almagro og lod ham
henrette. Dette Skridt vakte megen Forbitrelse
ogsaa blandt Spanierne i Peru og hevnedes ved,
at Almagros Tilhængere 1541 sammensvor sig og
myrdede Pizzarro.
Pizzicato betegner i Noder for
Strygeinstrumenter, at de Toner, ved hvilke dette Ord staar,
ikke skal spilles med Buen, men med et Knips
med Pegefingeren. Naar Buen atter skal bruges,
sættes „col aroo“.
Pjatigorsk, By i det russisk-kaukasiske
Guvernement Stavropol, med 10,000 Indb. og meget
besøgte Bade.
Placenta, se Moderkage.
Placentia, se Piacenza.
Placere, anvise Plads; anbringe, ansætte i en
Stilling.
Pladskommandant, den Officér, som i
Krigstid fører Overkommandoen i en ikke befæstet By.
Pladsmajor, en Stabsofficér, som er attacheret
Kommandanten i en Fæstning for at være hans
Medhjelper i hans Forretninger.
Plafond (udt. Plafong), fr., Loft, især naar
det er kunstnerisk dekoreret.
Plagiat, egentlig Mennesketyveri (lat. plagium).
Tyveri af en andens aandelige (kunstneriske eller
literære) Eiendom; plagiere, stjæle en andens
Idéer eller fuldførte Verk og udgive det for sit eget.
Plagoskop, Vindfløi, Veirhane; Indretning til
at vise Himmelegnene.
Plaid (udt. Plad), enslags firkantet Kappe
af tykt, farvet Uldtøi, skriver sig oprindelig fra
Skotland.
Plaidere (udt. plædere), føre en Sag, især
tale i den for Retten.
Plaine (udt. Plæn), Slette, Græsvold.
Plakat, skreven eller trykt Meddelelse, der
opslaaes offentlig.
Plan, se Flade. — Planering, lævning af
et kuperet Terræn; i Bogbinderkunsten Limning
af Arkene i Bøger, som er trykte paa ulimet Papir.
Planche (udt. Plangsj), fr., Planke; Plade;
Kobberstik; større Billede til en Bog, hvilket ikke
er trykt i Texten.
Planche, Jean Baptiste Gustave, fransk Kritiker,
f. 1808, d. 1857, begyndte fra 1831 at skrive i „Revue
des deux mondes“, hvis literære og kunstneriske
Afdeling han ikke længe efter overtog. Senere
arbeidede han i „Journal des débats“ og i Balzacs
Tidsskrift „La chronique“. 1838—45 opholdt
han sig i Italien, beskjeftiget med at studere dette
Lands Kunst. Af Napoleon den tredie fik han
Tilbud om Æresposter og Udmærkelser, men
foretrak for at bevare sin Frihed at leve som
Privatmand. Hans Kritiker er skarpe og hensynsløse
og gaar fremfor alt ud paa samvittighedsfuldt at
analysere, hvad de behandler. De er udkomne i
flere forskjellige Samlinger.
Planetariske Taager kaldtes af W. Herschel
saadanne kosmiske Taager (s. d.), som har nogen
Lighed med Planeterne, fordi de viser en
regelmæssig rund eller elliptisk Flade eller Skive. De
bestaar efter spektroskopiske Undersøgelser af
glødende Luftarter og findes talrigst i Nærheden af
Melkeveien.
Planeter eller Vandrestjerner kaldes de
Himmellegemer, som bevæger sig omkring Solen i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
