Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Planter. — Det Linnéske Plantesystem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
PlanterPlanter 795
under det ene eller det andet; flere af dem er
endnu omtvistede, eller rettere, det er gaaet ind i
Naturforskernes Bevidsthed, at der overhoved ikke
existerer nogen bestemt Grændse mellem de to
Riger, hvori man har delt de organiske Væsener
i Modsætning til de uorganiske Ting, der skarpt
adskiller sig fra dem. — Alle Planter bestaar af
Celler (s. d.), mange af de laveststaaende blot af
en eneste saadan eller af en enkelt Cellerække; de
fleste, deriblandt alle høierestaaende Planter,
indeholder Celler i millionvis. Cellerne, der i
Almindelighed betragtes som Planternes
Elementærorganer, er i Virkeligheden hver for sig afsluttede
Individer, hvorfor Planterne egentlig kan
betragtes som Kolonier af selvstændige Væsener.
Cellernes Vægge bestaar af Cellulose (s. d.) og voxer i
Tykkelse ved at der indvendigfra afsættes nye Lag;
under denne Proces indvæves ogsaa mange
Stoffer, som i kemisk Henseende intet har med
Cellulose at bestille, i Cellevæggene, saaledes mineralske
Stoffer, Proteinstoffer, Pigmenter osv. Ældre
Celler undergaar hyppig en Proces, hvorved de
gaar over til Træ eller Kork og derved forandres
saavel i fysisk som i kemisk Henseende. Celler,
som har undergaaet en saadan Proces, kan danne
ganske haarde, tildels endog stenlignende
Substanser, saaledes i Stenfrugternes Kjærneskaller. —
De høiere organiserede Planter bestaar af Rod,
Stamme (eller Stilk) og Blade; Blomster og
Frugter kan ansees som Organer, der er afledede af
Stilk og Blade. Roden er det Organ, som tjener
til at holde Planten fast i Jorden, i hvilken den
i større eller mindre Grad forgrener sig. Den er
udvendig paa Spidsen forsynet med et Lag af
tykvæggede Parenchymceller, som beskytter den spæde
Rodspids mod at lide Skade, idet den trænger sig
frem gjennem Jorden. Roden udskyder talrige
haarformede Forgreninger, hvis Forretning det er
at opsuge opløste Næringsstoffer af Jorden.
Stammen eller Stilken er en overjordisk Forlængelse af
Roden og sammensat af Karbundter, gjennem
hvilke det af Roden opsugede Næringsstof stiger
op til alle Plantens Dele. Der findes imidlertid
hos mange Planter ogsaa en underjordisk
Stilkdannelse, Rodstokken, der kan have Form af en
tyk, liggende Stilk, Løg eller Knoller. Stilkens
Form er stærkt varierende hos de forskjellige Arter
af Planter. Hos nogle er den neppe paaviselig,
idet Bladene udbreder sig umiddelbart over
Jorden; hos andre er den høiere, dels hul, dels
massiv, af haardere eller blødere Konsistens og enten
enaarig, saaledes, at den, selv om Roden vedvarer
i flere Aar, afdør hver Høst og til næste Vaar
erstattes af en ny (urteagtig), eller fleraarig og
da som oftest træet. Hos de Planter, som har en
træet Stamme, kan man adskille flere udenom
hverandre liggende Lag; inderst kommer en porøs
Marv, udenom denne Veden, der aarlig voxer med
et nyt, udenfra afsat Lag, derpaa Basten, som
indeholder de Karbundter, gjennem hvilke Safterne
stiger op, og endelig yderst den mere eller mindre
tykke Bark, som bestaar af Korkmasse og er bestemt
til at beskytte de underliggende Dele. Stammen
hos de ikke egentlig træagtige Planter, navnlig de
enfrøbladede (se nedenfor), er af en væsentlig
anden Struktur, idet Veddannelsen ikke er saa
kompakt og de saftførende Træbundter er fordelte
gjennem den hele Stamme. — Paa Stammen
sidder Bladene, der i Modsætning til Rod og
Stamme med deres cylinderlignende Form gjerne
er flade Plader. Man skjelner mellem forskjellige
Arter af Blade, saaledes Frøbladet (se und. Frø),
Rodbladene, der hos enkelte Planter udvikler sig
direkte fra Rodhalsen, omkring Stilkens nedre Del, og
Stilkbladene, som er de, der optræder i størst
Antal, og hvem de egentlige Næringsfunktioner,
forsaavidt den overjordiske Del af Planten angaar,
paahviler. Disse Blades Hoveddel er Bladpladen;
som oftest bestaar de desuden af en længere eller
kortere Stilk, hvorved de er fæstede til Stilken,
samt undertiden af en Skede, der som en
Udvidelse af Stilken omfatter en større eller mindre
Del af Stammens Omfang. Bladpladen bestaar
af et tæt Cellevæv, der ligger mellem de paa
forskjellig Maade forgrenede Karbundter, som
sammensætter Bladnerverne; den fine ydre Hud har
Spalteaabninger, gjennem hvilke de luftformede
Næringsstoffer indsuges og de forbrugte Emner
udstødes. — Forplantningen finder Sted gjennem
de afledede Dannelser, der kaldes Blomster og
Frugter. Blomsterne er en Sammenstilling af
modificerede Bladdannelser, hvis Form er yderst
forskjellig. Blomstens Hovedbestanddele er
Støvblade og Frugtblade; dertil kommer som oftest
Kronblade og Bægerblade, som omgiver de
førstnævnte og tjener til Beskyttelse for dem.
Samtlige Blomsterblade sidder paa en Udvidelse af
Blomsterstilkens Ende, der kaldes
Frugtbunden. Støvbladene, som i Regelen er af
Traadform, udvikler i sin øvre, udsvulmede Del,
Støvknappen, en Masse smaa Celler, Blomsterstøvet,
der spiller samme Rolle hos Planterne som Sæden
hos Dyrene. Dette Støv optages gjennem yderst
fine Aabninger paa Frugtbladene, de saakaldte
Støvveie, og føres gjennem disse til deres underste
Del, Frugtknuden, hvor de Æg ligger, der ved
Befrugtningen udvikler sig til Frø. Antallet af
Støv- og Frugtblade hos de forskjellige
Plantearter er yderst forskjelligt; hos mange findes disse
to Slags Organer ikke forenede i samme Blomst,
ja undertiden endog ikke paa samme Plante;
Blomsterne eller Planterne kaldes da enkjønnede.
Naar de i Frugtknuden hvilende Frøembryer er
blevne befrugtede, udvikler de sig som sagt til Frø.
Disse, der er bestemte til Frembringelse af nye
Individer af samme Art, har et forskjelligartet
Hylle, der sammen med Frøene udgjør Frugten
(s. d.). — Den her beskrevne Anordning af
Forplantningsprocessen gjennem Blomster og Frugter
gjelder kun for de saakaldte Blomsterplanters
vedkommende. En lavere staaende Plantegruppe er
Sporeplanterne, som ingen paaviselige Blomster
eller Frugter har, men hvis Forplantning
foregaar ved enkelte Celler, Sporerne. — Planteriget
omfatter et overordentlig stort Antal Arter; for
Tiden tæller man omtrent 100,000. Med Hensyn
til Inddelingen af denne store Mængde har man
fulgt forskjellige Systemer. Da Blomsterne er
det vigtigste Organ paa Planterne, har man, lige
siden man begyndte at opstille mere videnskabelig
ordnede Plantesystemer, baseret disse paa
Blomsternes Bygning. Mest bekjendt og i sin Tid
almindelig benyttet er det Linnéske Plantesystem,
der vistnok udmærker sig ved en overordentlig
Simpelhed og Overskuelighed, men paa samme
Tid er høist vilkaarlig og kunstig sammensat. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
