Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Portugal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Portugal
St??rstedelen jiugtbar, medens Afkastningsevnen ikke
paa langt nar er faaledes udnyttet, som i de fleste
audre europcriste Lande. Skovene er af mindre
Betydning; de vigtigste Tr??arter er Kastanier,
forstjellige Slags Bartraer og Eg, huoriblandt
Korkegen. De vigtigste Naringsveie er Kvagavl,
Agerbrug, Frugt- og Vinavl samt Fiskeri. Af
Mineralier forekommer Svovl, Bly, Kul og Jern;
Salt tilvirkes i betydelig Mcmgde og er en af
de vigtigste Udfprselsartikler. Industrien er ikke
synderlig udviklet; dens vigtigste Frembringelser
er Uld??, Bomulds?? og Silkevarer, Porcellan og
Metalcirbeider. Portugals Handel, som omkring
det 16de Aarh. var den betydeligste i Europa,
sank esterhaanden, dels ved at Englanderue og
Hollenderne m. si. bemagtigede sig dets Mar
keder, dels Paa Grund af indre Uroligheder eller
som Mge af Krige med andre sj??farende Magter;
i den sidste Tid har den dog havet sig betydeligt,
om end ikke til den H^ide, som tidligere. —
Befolkningen nedstammer oprinoelig fra Lusitanerne,
men er senere bleven opblandet ved Indvaudring;
den inddeles i fire Stander: Adel, Geistlighet??,
Borgere og BMder. Religionen er romersk-ko>
tholst. Undervisningsvasmet, som tidligere stod
paa et temmeligt lavt Trin, er i den sidste Tid
blevet betydelig forbedret; af Were Undervis,
ningsanstalter kan markes Universitetet i Coimbra,
en polyteknisk Skole i Lissabon og et polyteknisk
Akademi i Oporto. — Statsforfatningen er kon??
stitutionel monarkist, og Tronen er arvelig saavel
paa Mllnds-, som ftaa Kvindesiden. Den lovgivende
Myndighed bestaar af Regenten i Fcellesflab med
Kortes; disse er delt i to Kammere: „Camera
dos Pares“ (Pairskammeret), hvis Medlemmer
dels har faaei sin Vardighed i Arv, dels af Kon??
gen er valgte paa Livstid, og „Corte dos
Deputados“ (Deputeretkammeret), valgt paa fire Aar
af de Stemmeberettigede ved umiddelbart Balg.
Ved Kongens Side staar et ansvarligt Statsraad
paa 7 Medlemmer; dertil kommer et Statsraad
med livsvarige Medlemmer, bestaaende af for
henvarende Ministre. Den ??verste dMmende
Myndighed n Hpiesteret (i Lissabon) ; under den
staar tre Nppellationsretter. Statens Indtcrgter
har ikke kunnet balancere Udgifterne. 1878 ud??
gjorde de ca. 25¼ og Udgifterne 26½ Million
MilreiS (a 4 Kr. 3 Ø.). Statsgjelden berber sig
til omkring 350 Mill. Milreis. Landet er inddelt
i 21 Distrikter, som hvert styres af en Guvern??r.
— Forsvarsvasenet er for Armeens vedkommende
ordnet ved en i 1864 udkommen Lov ; Haren be
ftaar af tilsammen ca. 70,000 Mand med 2,500
Officirer. Vcrrnepligten er almindelig. Flaaden,
som tidligere var af anselig St??rrelse, er nu af
mindre Betydning. Flaget er blaat og hvidt med
Rigsuaabenet i Midten. De portugisiske Kolonier
bcstaar af Ven Madeira, de Nzoriske og Kapverdifke
Ver vest for Afrika, nogle Besiddelser i Sene
gambien, endel Smaa^er i Guineabugten m. fl.,
samt endel Besiddelser i Forindien, Kina og Po??
lynesien. Koloniernes samlede St??rrelse er ca.
3,202,000 km.², med en Folkemengde af omtrent
1.824,000. — Historie. Portugals aldste In>
byggere var Lusuanerne, som 139 f. Kr. blev
undertvungne af Romerne, hvorefter Landet un??
der Navn af Lusitanien uogjorde en romersi Pro??
vins. Under Folkevandringen blev det oversvM-
Portugal
met af Alaner, Svever og Vestgoter og i det
! Bde Aarh. erobret af Maurerne. I Midten af
det 11te Aarh. kam den Del af Landet, som lig??
ger mellem Floderne Minho og Douro, under
Kastilien og overdroge?? 1093 til Grev Henrik af
Burgund, som var besvogret med det kastiliansse
Kongehus. Dennes SM, Alfons den første,
blev paa Grund af sine heldige Krige med Mau>
renie 1139 udraabt til Konge. Enkelte af hans
EfterfFlgere udvidede Landet ved Erobringer, lige
som Kultur og Velstand fremmedes, uagtet Kon
gerne ofte indvikledes i alvorlige Stridigheder
med den mcegtige katholske Geistlighet??. 1383 ud
dpde den burgundisle Mandsstamme, og Johan
den første, en ucrgte S^n af Pedro den fprste,
valg tes til Konge. Derved kom den uægte
burgundiske Linie paa Tronen, som den inde
havde til 1580. Dennes Regjeringstid er Par
tugals Blomstringsperiode, dels Paa Grund af de
heldige Krige, som fartes med Maurerne i Afrika
og deraf f??lgende Erobringer, men fornemmelig
ved de store Opdagelsesreiser tiWs, som Portugi??
serne foretog, og som i kort Tid havede dem ti!
Europas fprste Handelsfolk og Lissabon til Sj??
handelens fornemste Stapelplads. Saaledes fulo
fMe Diaz under Johan den andens Regjering
Omseilingen af Afrikas Sydspids; under hans
Efterfplger Emanuel den store opdagede 1498
Vasco da Gama Sj??veien til Ostindien, og et Par
Aar efter fandt Cabral Brasilien. Men efterat
den kongelige Mandsstamme 1580 var uddstd,
blev Portugal til sin Ulykke forenet med Spa
nien, hvis Konge Filip den anden, som Emanuel
den stores DattersM, havde gjort Fordring paa
Kronen. Denne Forming v??rede i 60 Aar, og nu
gik det hurtig nedover med det nylig saa moeg
tige Rige; det indvikledes i Sp??mens Krige og
maatte ofte vare med at betale Omkoftningerne.
Hollanderne, hvis Anseelse som SjMagt ved den
Tid stod paa sit hveste, erobrede flere af Portugals
Kolonier og tilstede dets Handel et uopretteligt
Knak. Kjed af det trykkende spanske Herred??mme
gjorde Portugiserne 1640 Revolution og valgte
Johan den fjerde af Huset Braganza, der
stammede fra en nagte SM af Johan den fyrste,
til Konge. I de paafplgende Krige med Spanien
haodede Portugal, underDttet af England og Frank??
rige, sin Uafhangighed, men dm tidligere Bel??
stand var gaaet tabt, og Folkets indre Kraft og
Foretagsomhed syntes at vare bleven slevet og
dermed ogsaa Sansen for Kunst og Videnskab.
Under Josef Emanuels Regjering (d. 1777)
bragte vel hans dygtige Minister Pombal (s. d.)
for en Del Portugals gamle Glans tilbage, men
hans uduelige Cfterfplgere formaaede ikke at ved
ligeholde den. Dertil kom den skadelige Indsty
delse, som Adelen og Geistligheden overalt ut><
Pvede. Under den franske Revolution og Bona
partes seierrige Kampe sluttede Portugal sig til Eng.
land, hvorfor det fik undgjelde derved, at det ved
Freden i Badajoz 1801 maatte afstaa en as sine Pro
vinser til Spanien ; 6 Aar senere besatte en fransk
Har uuder Marskal lunot Landet, hvilket havde
til Fjslge, at den sindssuage Dronning Maria den
fMste tilligemed sin SM (dm smere Johan
den sjette) flygtede til Brasilien. Vel blev de
franske Tropper 1808 af Enylanderne tvungne
til at rpmme Landet, men Regjeringen vedblev at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
