Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Positiv (bekræftende). — Positiv Religion. — Den positive Ret. — Positivitet. — Positive Størrelser. — Positiv Retning - Positiv (Orgel) - Positivisme. — Positivt. — Juridisk Positivisme. — Theologisk Positivisme - Positur. — Sætte sig i Positur - Possart, Ernst - Posse, Arvid Rutger Fredrikson, Greve - Possementarbeide - Post Epiphanias - Post festum - Postament - Postdatere - Postdiluviansk - Poste restante - Postei - Postere - Posthumus ell. Postumus. — Posthuma
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Positiv
Positiv, bestemt, afgjørende, virkelig,
bekræftende; det modsatte af negativ; positiv Religion,
den aabenbarede (modsat den naturlige); den
positive Ret, den lovbestemte (modsat Naturretten).
Positivitet, Vished, Sandhed. — I
Mathematiken forstaaes ved positive Størrelser (modsat
negative) efter vilkaarligt Valg Størrelser af en vis Art,
naar der kan tænkes andre dem modsatte
Størrelser, som er definerede ved at ophæve de første.
Opfattes f. Ex. Indtægt og Formue som positive,
saa er Udgift og Gjeld negative Størrelser. I
den analytiste Geometri betegnes den ene Retning,
f. Ex. den til høire, som positiv, den modsatte
som negativ.
Positiv, et Haand- eller Stueorgel uden Pedal.
Ogsaa det samme som Lirekasse.
Positivisme kan man egentlig kalde enhver
Tankeretning, der udelukkende eller væsentlig gaar
ud fra og bygger paa noget positivt, d. e. noget,
der er poneret eller sat som umiddelbart faktisk
og derfor i sin sidste Grund vilkaarligt eller til??
faldigt, i Modscetning til, hvad der udgaar af en
Tanke som selvfølgeligt eller af Sagens Natur
siydende. Man kan saaledes tale om en juridisk
Positivisme, naar der (som hos de græske
Sofister) ikke kjendes nogen anden Ret, end hvad
der er sat eller gjort til Ret, hvad der gjel
der som udtrykkeligt Magtbud, med Tilsidesættelse
af al Natur- eller Fornuftret; eller om en
theologisk Positivisme, der henftrer al re
ligi??s Crkjendelse lun til en (foregiven eller virke
lig) Aabenbarings Autoritet med Udelulkelse af al
fornuftig Tcrnkning. Men scrdvanlig forstaar man
dog i den nyere Tid ved Positivisme den reli
gionslM Gren deraf, som ikte vil vide af nogen
anden Sandhed, end den, som beror paa den sanse
lige Erfaring eller dog af denne kan, som det
heder, „verificeres“ eller bekrcrftes. Den forkaster
saaledes alt overnaturligt og guddommeligt, eller
??m den ikke ligetil negter Muligheden af noget
saadant, viser den det ialfald ud af den menneske
llge ErkjendelseS Kreds og lader Antagelsen deraf
ftaa som en ligegyldig Hypothese. Men selv
Naturens Love betragter den konsekvente Positivisme
ikke som virkelig almengyldige og nødvendige,
men kun som sammendragne Abstraktioner af de
hidtil iagttagne enkelte Kjendsgjerninger, som er
det eneste, der positivt vides, og de deraf uddragne
Love har saaledes kun midlertidig og hypothetisk
Gyldighed. Selv den rene Mathematiks
Grundsætninger skriver sig kun fra gjorte Erfaringer,
og der er ingen Sikkerhed for, at de vil gjelde
f. Ex. paa en anden Klode. Det samme er endnu
mere Tilfælde med alle moralske Grundsætninger;
de er kuu Resultater af Menneskeslægtens hidtil
gjorte Erfaringer og derpaa beroende
Udviklingstrin, mm vil i følgende Tider sandsynligvis
afløses af andre. I det hele vil en moralsk eller
sædelig Lov ikke sige. hvad Mennesket bør gjøre,
men kun hvad Menneskene i Almindelighed erfares
at gjøre. Enhver Tanke om et Bør, et Ideal,
eller et Øiemed for Tilværelsen, om noget, der
ikke ligetil er, men som skal være — dermed da
ogsaa om en menneskelig fri Villie — maa for
kastes som liggende udenfor hvad Erfaringen som
saadan kan verificere. — En Hovedrepræsentant for
denne Tankeretning er Franskmanden Auguste
Comte (s. d.), som mente, at hans „positive
Posthumus
Filosofi“ skulde være Menneskehedens definitive
eller afgjørende Standpunkt, der skulde have afløst
enhver tidligere „theologisk eller metafysisk“
Synsmaade. Men det er dog klart, at efter hans
egen Grundsætning kunde han ikke komme længer
end til i det høieste at paastaa, at man
nuomstunder faktisk tænker saa — hvilket alligevel
ialfald kun delvis kan erfares —, men
ingenlunde, at man bestandig vil vedblive, allermindst,
at man bør tænke saa. Til Comte har sluttet
sig af hans Landsmænd Littré, tildels Renan og
Taine, af engelske Lærde J. Stuart Mill, Herbert
Spencer og nogle flere. Ogsaa i Tyskland og
det skandinaviske Norden har denne Lære i større
eller mindre konsekvent Udvikling fundet ikke ganske
liden Udbredelse.
Positur, Stilling, legemlig Holdning; sætte
sig i Positur, gjøre sig parat til eller belave
sig paa noget.
Possart, Ernst, fremragende tysk
Karaktérskuespiller, f. 1841, var Søn af en Kjøbmand i
Berlin og blev som ung ansat hos en Boghandler;
af Længsel efter at faa optræde paa Scenen
rømte han af sin Tjeneste og begav sig til
Dresden, hvor han fik Ansættelse ved Theatret,
optraadte siden i Hamburg og gik 1864 til München,
hvor han nu er Overregissør.
Posse, Arvid Rutger Fredrikson, Greve, svensk
Statsmand, f. 1820, studerede i Lund og tog
juridisk Embedsexamen. 1856 valgtes han ind i
Rigsdagen og blev snart en af deus mest
fremragende Medlemmer. Som Rigsdagsmand
sluttede han sig 1867 til Landmannapartiet, hvis
Leder han blev. 1870 blev han Præsident i
Andetkammer, hvilken Stilling han indehavde til 1880,
da han af Kongen udnævntes til Statsminister
efter De Geer. Da Rigsdagen i Mai 1883
forkastede flere vigtige Bestemmelser i det af
Regjeringen fremsatte Hærordningsforslag, traadte Posse
ud af Ministeriet. Nogle Maaneder senere
udnævntes han til Præsident i Kammerretten.
Possementarbeide kaldes en talrig Klasse
Arbeider af Silke, Uld, Bomuld, Metal osv.,
saasom Snore, Fryndser, Border o. lign., der er
bestemt til at anvendes til Pynt paa
Klædningsstykker eller Møbler.
Post Epiphanias, de nærmeste Søndage
efter Helligtrekongersdag.
Post festum, bagefter, forsent.
Postament, Fodstykke; Underlag, især under
en Billedstøtte eller en Søile.
Postdatere, ved Underskrift paa et Dokument
at tilføie en senere Dato end den, paa hvilken
Dokumentet er udfærdiget; modsat antedatere.
Postdiluviansk, noget, som er blevet til eller
har sin Oprindelse efter Syndfloden.
Poste restante (udt. Post restangt,
tilbageblivende Post), tilføies paa Breve og
Postforsendelser, som skal bero paa Postanstalten, indtil de
afhentes af Adressaten.
Postei (af Pasta, Deig), en med Kryderier
tillavet Ret af Kjød eller Fisk, der omgives med et
tyndt Lag af Deig og derefter steges i en Ovn.
Postere, sætte paa et vist Sted; anvise en
Plads; ansætte i et Embede eller Bestilling.
Posthumus ell. Postumus, en Gut, som er
født efter Faderens Død; Posthuma, en Pige,
hvormed dette er Tilfældet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
