Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Prisme, optisk. — Farveadspredelse eller Dispersion. — Akromatiske Prismer (se Akromasi) - Prison - Prisrend. Prisrin eller Perserin - Pristina - Privas - Privat. — Privatmand. — Privatist - Privatret - Privilegium. — Priviligerede Stænder. — Priviligere - Pro. — Pro Anno - Probabel. — Probabilisme - Probat. — Probation. — Probere - Probersten (Kiselskifer, Lydit) - Probervegt - Problem. — Problematisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Prison
eller andet fra sin oprindelige Retning, saaledes,
at den fjerner sig fra den brydende Kant.
Afbøiningens Størrelse er betinget af
Prismesubstansens lysbrydende Evne (i Forhold til det
omgivende Mediums) samt af Prismets
brydende Vinkel og endelig ogsaa af den Retning,
i hvilken Straalen passerer gjennem Prismet.
— Naar Sollys eller andet ufarvet Lys
afbøies under sin Gang gjennem et Prisme,
optræder der altid samtidig dermed et andet
Fænomén, idet det udtrædende Lys viser sig farvet med
Regnbuens Farver. Disse optræder med størst
Renhed, naar det indfaldende Sollys kastes ind
paa Prismet gjennem en smal Spalte, som er
parallel med Prismets brydende Kant; lader man
da de udfarende Straaler falde paa en hvid Skjærm,
viser der sig paa denne et langstrakt farvet Billede,
hvori man skjelner mellem de syv Hovedfarver
Rødt, Orange, Gult, Grønt, Blaat, Indigo og
Violet, der gjennem mangfoldige Nuancer gaar
over i hverandre uden skarpe Grændser, og som
følger hverandre i den nævnte Orden, idet det
Røde ligger nærmest Prismets brydende Kant.
Et saadant Billede kaldes et Spektrum (s. d.
samt Spektralanalyse). Man slutter af dette
Fænomén, at Sollyset, ligesom andet hvidt Lys,
bestaar af (eller er sammensat af) mangfoldige
forskjelligartede Bestanddele, som adskiller sig fra
hverandre derved, at de besidder en forskjellig Grad
af Brydbarhed, samt at de gjennem vor
Synssans opfattes som forskjellige Farver. Efter det
anførte er de røde Straaler de mindst og de
violette de mest brydbare. Hver enkelt i
Spektret optrædende Farve lader sig ikke yderligere
dele, og kaldes derfor usammensat eller homogent
(ogsaa monokromatisk) Lys. — Det her
omhandlede Fænomén, at hvidt (sammensat) Lys ved at
gaa gjennem et Prisme bliver opløst, adskilt i
sine forskjellige Farvebestanddele, kaldes
Farveadspredelse eller Dispersion; denne
fremtræder saa meget tydeligere, jo større den brydende
Vinkel er, og er desuden afhængig af
Prismesubstansen, som derfor tilskrives forskjellig
Dispersionsevne. Det saakaldte Flintglas (blyholdigt Glas)
har saaledes dobbelt saa stor Dispersionsevne som
almindeligt Glas. Ved særegne Kombinationer af
flere Prismer med forskjellige brydende Vinkler
og med forskjellig Dispersionsevne kan
Farveadspredelsen ophæves; saadanne Kombinationer
kaldes akromatiske Prismer (se Akromasi).
Prison (udt. Prifong), Fangenskab, Heftelse;
bruges iscrr om fiendtlige Soldaters Fangenflab.
Prisrend, Prisrin eller Perserin, By i
Albanien i det tyrkiske Vilajet af samme Navn.
Folkemængden angives høist forskjelligt, fra 10,000
til 50,000, som dels er Muhamedaner, dels Kristne.
Byen har en livlig Handel og Industri, og i
Omegnen staar Jordbruget og Kvægavlen paa et
forholdsvis høit Standpunkt.
Pristina, By i Albanien, ved en af Sitmtzas
Bifloder, med 11,000 Indb., er Vaabenplads for
det vestlige Tyrki.
Privas (udt. Priva), By i det franske
Departement Ardeche, med 8,000 Indb. og Handel
med Kastanier.
Privat, i Modsætning til offentlig; hvad der
tilhører, vedkommer, udøves osv. af Enkeltmand
eller enkelte. — Privatmand, en, som ikke
indehar nogen offentlig Funktion. — Privatist,
en, som undervises i Hjemmet eller af private
Lærere uden at besøge de offentlige Skoler.
Privatret, Indbegrebet af de Retsregler, som
ordner de Retsforhold, hvori Personerne befinder
sig uden Hensyn til Statsforbindelsen. Den om
fatter saaledes Personret, Formueret,
og Arveret. Mange giver imidlertid Privatretten
et videre (og den offentlige Ret et tilsvarende
snevrere) Omfang, idet de under den ogsaa
henfører Civilproces, tildels ogsaa (navnlig i tidligere
Tid) Kriminalret og Kriminalproces. I den først
nævnte, snevreste Betydning, som nu er den
almindeligst antagne, benævnes Privatretten ogsaa
ofte Civilret (s. d.). — Foruden Behandlingen af
de ovenncrvnte flere eller færre særskilte Lærefag
pleier de nyere Fremstillinger af Privatretten og
saa at indeholde en saakaldt almindelig Del, der
behandler Retskilderne (s. Art. Ret) og de om
Retsforholdene i Almindelighed gjeldende Regler,
og som undertiden derhos indeholder et Afsnit
om Retssubjekterne eller Personerne. I sidste
Fald bortfalder ofte Personretten forn en egen
Del af Systemet (jfr. Personret und. Art. Person).
Privilegium, en ved Lov eller i Kraft af
Lov enkelt Mand eller enkelt Korporation meddelt
Forret eller Scerret, f. Ex. til at tilvirke eller
handle med visse Gjenstande, at vare fritagen for
forskjellige Samfundsbyrder ofv. Tidligere gaves
der i de fleste kultiverede Samfund
priviligerede Stænder (Adel og Geistlighed), som var fri
for mange af de Byrder, der hvilede paa de
Upriviligerede. Ogfaa Handels- og Haand
verkerstanden sad nu og da inde med forstjellige
Privilegier, som i Regelen ikke tjente til andet
end til at berige de Priviligerede paa andres Be
kostning. Deslige Forrettigheder er i den senere
Tid efterhaanden afssaffede, men Samfundets Tarv
krcever dog undertiden, at de fremdeles tilstaaes
nogen; saaledes gives der gjerne Aktiefelstaber,
som anlcegger Jernbaner, Skattefrihed og andre
Begunstigelser for et vist Antal Aar. —
Priviligere, meddele en Forret eller Soerret til enkelt
eller enkelte.
Pro, et Forholdsord, som betegner for, foran,
f. Ex. pro Anno, for Aaret.
Probabel, sandsynlig rimelig, antagelig. —
Probabilisme (Sandsynlighedslære), den
jesuitiske Lære, at man i Ting, der angaar Moralen,
ikke behøver at handle efter sin egen Samvittighed,
men kan følge en eller anden Autoritet, endog i
det Tilfælde, at man anser denne Autoritets
Anskuelse for mindre rigtig. — Se forøv. Skepticisme.
Probat, prøvet, god, forsøgt. — Probation,
Prøve, Undersøgelse, Bevisførelse. — Probere,
prøve, forsøge, undersøge.
Probersten [[** kilden har makron over første e (ē), kun trykkangivelse? **]] (Kiselskifer, Lydit), enslags haard
Lerskifer med glat muslet Brud og af mat sort
Farve, anvendtes engang ved Undersøgelse af
Guld- og Sølvlegeringer, nemlig til paa den at stryge
Metalblandingen og af Stregens, det vil sige
Pulverets Farve at bedømme Gehalten.
Probervegt, [[** kilden har makron over første e (ē), kun trykkangivelse? **]] en Finhedsbestemmelse, hvor
efter Forholdet i en Legering af ædle og uædle
Metaller angives. Se forøvr. Art. Karat og
Lødighed.
Problem, Spørgsmaal, Opgave. —
Problematisk, tvivlsom, uafgjort, vanskelig, dunkel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
