Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Profit. — Profitere. — Profitabel - Pro forma - Profos - Prognose. — Prognostik - Program - Progres. — Progressiv - Progression, se Art. Arithmetik og Geometri - Progressister - Prohibitiv. — Prohibitivsystem - Projekt. — Projektere. — Projektmager - Projektil. — Expansionskugler. — Kompressionskugler. — Bomber. — Granater. — Brandbomber og Lysebomber. — Panserbrydende Granater. — Sprænggranater. — Granatkardætsker. — Kardætsker - Projektion. — Projicere - Prokesch-Osten, Anton, Greve af - Proklama. — Proklamation - Proklos - Prokonsuler og Proprætorer - Prokopios - Prokrustes - Prokura. — Prokurist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Prosit
Profit, Fortjeneste, Gevinst. — Profitere,
have Fordel af noget, tjene paa. — Profitabel,
lMnende, indbringende.
Pro forma, for et Syns Skyld, paa Skrømt.
Profos, tidligere Benavnelse Paa Militar
vasenets??Mer; nu den Person, som har Tilsynet
med en militcrr Afdelings Fangster og Fanger.
Prognose, Forudsigelse; især i Sygdomstil
falde Forudsigelsen af en Sygdoms Forlov. —
Prognostik, Læren herom.
Program, offentlig Plakat; Indholdet af en
Konsert, Theaterforeftilling o. l.i et politisk Partis
eller et Mmifteriums GrundsaWinger. Ogsaa
Indbydelsesstrift til en Universitets- eller Skolefest.
Progres, Fremskridt. — Progressiv,
fremadskridende, tiltagende, lidt efter lidt.
Progression, se Art. Arithmetik og Geometri.
Progressister (Fremskridtsmænd), Navn paa
de spanske Radikale.
Prohibitiv, beskyttende, forebyggende. —
Prohibitivsystem, det handelspolitisse System,
hvorefter IndfFrelse af visse udenlandfke Frem??
bringelser er forbudt; jf. Art. Frihandelssystem.
Projekt (udt. Prosjækt), Udkast, Plan, For
lag. — Projektere, foreslaa, lagge Plan eller
gj^re Udkaft til noget. — Projektmager, en,
som er tilbMig til at gjM Forstag, udeu Hen
syn til, om de er begrnndede eller ikke.
Projektil, Skarvet foran en Krudtladning i et
Ilduaaben. Man skjelner mellem Projektiler for
Ildhaandvaaben og Projektiler for det grove Skyts.
De fyrste benavnes endnu som oftest Kugler,
uagtet de nutildags er Spidsprojektiler af cylinorist
Form med ogival Spids. De presses af Bly,
oftest af Bly legeret med ca. en Tiendedel Tin
eller Antimon (Haardbly). Expansionskugler
har en Huling bag i Tylmderen,
Kompressionskugler dybe Riller om Cylinderens bagre Del,
i begge Tilfalde for at lette Projektilets Ind??
trangen i Risterne. Ved Bagladevaaben med
Nutidens starke Ladninger bruges almindelig glatte
Projektiler. — Artilleriprojektilerne var oprindelig
kugleformede og massive, f^rst af Sten, fenere
(1346) af Jern. Fra Midten af det 15de Aarh.
benyttede?? de fyrste Hulprojektiler, Bomber,
fyldte med en Sprangladning as Krudt.
Granat er er mindre Bomber, forsynede med Sprang
ladning og et BrandrFr, der tandes af Ladningen.
Fyldte med Brant,, eller Lyssats kaldes de
Brandbomber (Brandgranater) og Lysebomber.
Efter Indfprelsen af Rifle-Skyts bruges blot
Spidsprojektiler, hvoraf kun enkelte panserbrydende
af Staal eller hardet (kokiWbt) Jern er
massive. Som Regel er de hule og forsynede med
Sprangladning. Panserbrydende Granater
af Staal eller af kokilstM Jern
(Pallisergranater) er uden Brandr^r, idet Sprang??
ladningen tandes ved Choket under Anslaget.
Sprænggranater, dobbeltvæggede
Granater og Ringgranater (de 2de sidfte nar
mest til at virke mod levende Vasener) har et
Perkussionsbrandrør, der tander ved An??
staget (Nedslaget i Marken). Granatkardætsker
(Shrapnels) fyldes med Krudt og Blykugler,
hvilte frigj??res ved Sprangningen og virker paa
de langere Afftande forn Kardatsiefiud. Brand
rMet er et Tidsbrandrør, der indftilles til
Sprangning i Projektilbanen kon foran Maalet.
Prokura
Samtlige disse Spidsprojektiler erholder Notation
og Styring gjennem Knaster, Blybelcrg eller
Kobberringe, der griber ind i Risterne.
Kardætsker beftaar af cylindriske lernblikb^sser fyldte
med ca. 30 gr. vegtige Kugler (ved stprre Kano??
ner vegtigere) af Smedejern eller Zink. Bed
Feltsiytset saftes de ved et Traspeil til Kardusen
(Krudtladningen). De er virksomme paa Afstande
indtil ca. 4 à 500 Meter.
Projektion, i Geometrien 1) den Handling
at projicere, 2) den ved Projicering frem
bragte Figur. En Figur siges at projiceres
paa et Plan (Projektionsplanet), naar man for
binder dens Punkter med et fast Sigtepunkt og
Mer Sigteliniernes Skjæring med Planet. Den
paa Planet fremkomne Figur kaldes den givnes
perspektiviske Projektion. Tænkes
Sigtepunktet uendelig fjernt, bliver Sigtelinierne parallele
og man faar Parallel-Projektion. Lodret
Projektion er en Parallel-Projektion, hvori
Sigtelinierne staar lodret paa Projektionsplanet.
Denne anvendes i den deskriptive Geometri,
hvori Rummets Figurer studeres og bestemmes,
ved saadanne Projektioner paa to Planer, i
Regelen et horizontalt og et vertikalt. Heraf
Horizontalprojektion eller Grundrids og
Vertikalprojektion eller Oprids; undertiden benyttes ogsaa en
Tver- eller Profilprojektion.
Prokesch-Osten, Anton, Greve af, Merrigst
Diplomat, f. 1795, d. 1876, gik 1813 ind i Ar
méen, deltog Aaret efter i Felttoget mod Frank??
rige og blev 1827 Major og Smbschef i Marinen.
1843 blev han Generalmajor og 1848 Feltmarflal??
lMnant. Allerede ftr havde han betraadt den
diplomatiske LMbane, idet han 1834 blev Mer
rigfl Gesandt i Athen; 1849 forflyttedes han i
samme Egenskab til Berlin og 1861 til Kanstan??
tinopel. Han har udgivet flere Skrifter
vedrørende Ægypten, Palæstina og Grækenland.
Proklama, offentlig Indkaldelfe af Arvinger
eller Kreditorer i et Bo. — Proklamation,
Kundgjørelse; offentlig Erklæring fra Regjeringen.
Proklos, nyplatonisk Filosof, f. 412 e. Kr.,
d. 485 i Athen, forsagte at have den graste Fi
losofi i dens sidfte Periode. Han har med stor
Lardom og Skarpsmdighed foretaget en Bearbei
delse af de aldre filosofiske Systemer og derunder
gaaet yderlig i Detalj.
Prokonsuler og Proprætorer, i Rom de
afgaaede Konsuler og Prætorer, som overtog
Bestyrelsen af en Provins.
Prokopios, fra Cæsarea i Palæstina, d. i Kon
stantinopel ca. 558 e. Kr., var den Mromerske
HarfFrer Belisars Privatsekretar. Han er For??
fatter af flere hiftoriste Verker, der udmarker sig
ved Upartisshed og Sanddruhed.
Prokrustes, efter Sagnet en Røver fra Attika,
som lagde de Reisende, der faldt i hans Hander,
paa en Torturfeng; han strakte deres Ben ud eller
afhuggede dem, faa Legemet passede til Sengens
Langde. At lagge paa Prokruftesseng er blevet
til en Betegnelsen for det at indtvinge noget r en
uskikket Form.
Prokura, Forvaltning, Fuldmagt; en til en
anden given Bemyndigelse til at undertegne paa
hans Vegne. — Prokurist, en, som handler
efter en andens Fuldmagt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
