Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Psyke - Psykofysik - Psykograf - Psykologi. — Psykisk. — Psykopathi. — Psykiater. — Psykiatri - Psykrometer, ogsaa Hygrometer (s. d.) - P. t., pro tempore - Pterdodaktylus - Ptolemais, se Akka - Ptolemæos. — Ptolemæos den første, med Tilnavnet Lagi, fik Tilnavnet Soter. — Ptolemæos den anden Filadelfos. — Ptolemæos den tredie Euergetes - Ptolemæos, Claudius. — Det Ptolemæiske System - Pubertet. — Pubertetstiden - Publicist. — Publicere - Publikum - Publilius. — Publilius Volero. — Quintus Publilius Philo - Puchta, Wolfgang Heinrich. — Georg Friedrich Puchta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Psyke
Psyke, gr., Sjel, Aande(-drag), fremstilledes
i den ældre græske Kunst som en bevinget
Menneskeskikkelse, senere af den græsk-romerske som en
Sommerfugl. I den græske Mythologi
forestiller Psyke som Amors Elskede den personificerede
Menneskesjel. — Psyke, en af Planetoïderne.
Psykofysik, Sjelens Naturlære, undersøger
de legemlige Betingelser for Sjelevirksomheden
og Legemets Afhængighedsforhold til Sjelen; den
søger at maale Fornemmelsens Intensitet. I vor
T:d har især Professor Fechner i Leipzig
beskjeftiget sig med Psykofysiken.
Psykograf, Skriveapparat, som bruges af
„Aanderne“ under de spiritistiske Seancer.
Psykologi kaldes Læren om Sjelelivets Væsen,
Virtsomhed og Love. Som Erfaringsvidenstab
(empirist Psykologi) hviler den paa Iagttagelse,
som rationel Psykologi paa spekulativ Forfining.
Aristoteles var den ftrste, som forsagte at ordne
nawrlovmassia de forskjellige Psykiske Forekomster.
Han skjelnede saaledes mellem en vegeterende, en
ftlende (fornemmende) og en tankende Virksomhed
af Sjelen. Den ftrftnavnte gjelder Planterne
den anden Dyrene og den tredie Mennesket. Ester
Descartes’s (f.d.) epokegjørende Optræden i det l7de
Aarh. var især Aarsagssammenhængen mellem
Sjel og Legeme Gjenstand for Undersøgelse; denne
fortsattes af Spinoza (3die Bog af hans „Ethik“),
Locke, Priestley, Reid, Condillac og Leibniz. Den
Wolffske Skole tillægger Sjelen to Grundevner,
den theoretiske eller Erkjendelsesevnen og den
praktiske eller Begjereevnen. Kant skjelnede mellem
Sjelen som et Erfaringsvisen og Aanden som
det transcendentale Ophav for al intellektuel og
moralfl Virksomhed. Herbart udledede enhver
Foreteelse i Sjelen fra Forestillinger, der blev til
Krafter ved de Moosatninger, som fandt Sted
mellem dem; for at finde et n^iagtigt Udtryk for
de psykiske Love benyttede han sig af Regning,
hvorved han grundlagde den mathematiske
Psykologi. Foruden han har ??eneke opstillet en Theori
om Sjelelivet paa Forestillingernes Grundlag. —
Psykisk, som angaar det sjelelige. —
Psykopathi, Sjels-, Sindssygdom. — Psykiater,
Specialist i Sindssygdomme. — Psykiatri,
Sjele-Lægekunsk, Sindssygdommes
lægevidenskabelige Behandling.
Psykrometer, ogsaa Hygrometer (s. d.),
Fugtighedsmaaler, et Instrument, hvormed man kan
bestemme den Mængde Vanddamp, som indeholdes
i Luften, eller dennes Fugtighedsgrad.
Psykrometret, der er opfundet af Professor August i
Berlin, bestaar af to Thermometre, som hænger
tæt ved hinanden, og hvoraf det enes Kviksølvkugle
er overtrukken med Musselin, som bestandig
holdes vaadt. Jo tørrere Luften er, desto snarere
fordamper Vandet fra Musselinet og desto mere
synker Thermometret, idet det afgiver den til
Fordampningen fornødne Varme. Af Forskjellen
mellem begge Thermometrene kan man da ved
Hjelp af dertil indrettede Tabeller udregne Luftens
Fugtighedsindhold.
P. t., pro tempore, for Tiden, for nærværende.
Pterdodaktylus, [[** NB mer korrekt er Ptero..., men forekommer dels slik **]] Flyveøgle, en Krybdyrslægt
fra Forverdenen (Jura- og Kridtperioden), med
kort Hals, lang Snude og et med talrige skarpe
Tænder bevæbnet Gab; især er den mærkelig ved
den usædvanlig lange Yderfinger paa Forfoden, som
har tjent til at udspende en Flyvehud, der naaede
til Bagbenet. Den var af Størrelse som en
almindelig Flaggermus, dog har man i Amerika og
Europa fundet flere ualmindelig store.
Ptolemais, se Akka.
Ptolemæos er det fælles Navn paa de
makedonisk-græske Konger i Ægypten efter Alexander
den store (fra 323 til 30 f. Kr.). Ptolemæos
den første, med Tilnavnet Lagi (d. e. Lagos
Søn, efter hvem Ptolemæerne har faaet Navnet
Lagiderne), var en af Alexander den stores
Feltherrer. Efter Alexanders Død blev han
Statholder over ZEgypten, men 305 antog han
Kongenavn og sik Tilnavnet Soter (Befrieren). Hans
Efterfølgere var: Ptolemæos den anden Filadelfos
(285—47), Grundlæggeren af Museet og
Bibliothelet i Alexandria. Ptolemæos den tredie
Euergetes (247—21), som gjorde krigerske Tog gjennem
Mesopotamien, Babylonien, Persien, Medien osv.
Ptolemæos den fjerde Filopator (221—05);
Ptolemæos den femte Epifanes (205—181) ; Ptolemæos
den fjette Filometor (181—45); Ptolemæos den
syvende Euergetes (145—17); Ptolemæos den
ottende Lathyros (116—81); Ptolemæos den tiende
Alexander var den sidste legitime Ptolemæer.
Kleopatra (s. d.) var den sidste af Slægten.
Ptolemæos, Claudius, berpmt agyptifi Geo
graf, Astronom og Mathematiker i det 2det Aarh.
e. Kr., Grundlagger af det Ptolemæiske
System, som indtil Kopernikus’s Tid var det
almindelig anerkjendte Grundlag for Astronomien. Hans
Hovedverk om Himmellegemernes Gang (13 Bøger),
er oversat til Arabisk, Tysk og Fransk under Titelen
Almagest. Han har ogsaa skrevet en Geografi
(8 Bøger) og flere mathematiske, astrologiske og
kronologiske Verker. Forøvrigt var han mere
Samler og Systematiker end Opdager.
Pubertet, Kjønsmodenhed, Mandbarhed. —
Pubertetstiden, den Periode, hvori
ForplantningSevnen kommer til fuld Udvikling. I Norge
falder den for Kvindens vedkommende mellem
12—15, hos Manden mellem 15—18; i sydligere
Lande tidligere.
Publicist betegnede ftr en Forfatter af ftats
og folkeretslige Skrifter, nu derimod enhver, som
skriver offentlig, isar Redaktører as Aviser og Tids??
skrifter. — Publicere, offentliggjøre.
Publikum (lat.), Almenheden, Folket; den paa
et Sted forsamlede Mængde, Tilhørere, Tilskuere;
en i fælles Retning forbunden Menneskemasse,
f. Ex. det skrivende, læsende, musikalske Publikum
osv.
Publilius, Navnet paa en berømt romersk
Plebejerslægt. — Publilius Volero fik 472 f. Kr.
som Foltetnbun en Lov iftand, hvorved Patriciernes
Indflydelse paa Valget af Almuens Embedsmand
betydelig svækkedes. — Quintus Publilius
Philo var den første Plebejer, som blev Prætor
og Censor og var fire Gange Konsul (339, 327,
320 og 315). 339 udnævntes han til Diktator.
Almuens Magt og Indflydelse tiltog betydelig
under hans Embedsvirksomhed.
Puchta, Wolfgang Heinrich, tysk
retsvidenskabelig Forfatter, f. 1769, d. 1845, udgav flere
værdifulde juridiske Verker, hvoriblandt „Handbuch des
gerichtlichen Verfahrens in Sachen der freiwilligen
Gerichtsbarkeit“ (2 Bd.), „Das Institut der
Schiedsrichter“ og „Der Inquisitionsprocess“. — Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
