Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ragnfred (en af Erik Blodøxes Sønner - Ragnvald Brusessøn - Ragnvald Eysteinssøn, sædvanlig kaldet Ragnvald Mørejarl - Ragnvald Rettilbeine - Ragnvald Ulfssøn - Ragusa - Rahbek, Knud Lyne - Rahel, s. Varnhagen von Ense - Rahl, Karl Heinrich. — Karl Rahl - Raibolini, Francesco, s. Francia - Raigræs. — Det engelske Raigræs. — Svimling, s. d.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ragnvald Brusesssn
Orknøerne og drog til Norge, men blev siaaet af Haa
kon. Dette var Gunhildsftnnernes sidste Forsf<g
Pan at gjenvinde Faderens Trone.
Ragnvald Brusessøn, en Sønnesøn af
Sigurd Jarl paa OrknFerne, flygtede med sin
Fader til Kong Olav den hellige for Farbroderen
Thorfin, som understMedes af den skotske Konge.
Olav fik Br??drene forligte, men beholdt Ragnvald
hos sig som Gidsel. Da Olav flygtede fra Norge,
drog Ragnvald med ham. I Slaget ved Stikle??
stad tog han Del som en af Farerne for Kongens
Har og var den, som efter Nederlaget reddede den
haardtsaarede Harald SigurdssM (haardraade).
Han fulgte Harald til Rusland. Af Magnus den
gode udnavntes han efter Faderens D?d til Jarl
paa OrknFerne. Det kom dog snart til Uvenskab
mellem ham og Thorfin Jarl, som tilsidst over??
faldt og droebte ham. Ragnvald var en dygtig
og afholdt Hevding, og hans DFd vakte derfor
stor Sorg blandt Almuen.
Ragnvald Eysteinssøn, sædvanlig kaldet
Ragnvald Mørejarl, en af de navnkundigste
Stormand paa Harald haarfagres Tid, stuttede
sig tidlig til denne, forn udnavnte ham til Jarl
over Fylkerne Nordmøre, Raumsdal og
Søndmøre. Senere forlenede Kongen ham med
Orknøerne og Hjaltland, hvilke han dog med Kongens
Samtykke overdrog til sin Broder Sigurd. Efter
dennes Død fik Ragnvald Jarls Søn Torv-Einar
Øerne, og han blev derved Stamfader til de
mægtige Orknøjarler. Uagtet hans Troskab mod
Kongen, der satte stor Pris paa ham, blev han dog
ca. 890 overfaldt og indebrændt af Kongens
Sønner Halfdan Haalegg og Gudrød Ljome, som var
forbitrede over, at Jarlerne og ikke de skulde have
Land og Forleninger. Ragnvald Mørejarl var
Fader til den navnkundige Gange Rolf (se Rolf
Ragnvaldssøn).
Ragnvald Rettilbeine, en Søn af Harald
haarfagre, blev tilligemed sine Brødre Sigurd Rise,
Halfdan Haalegg og Gudrød Ljome af Faderen
udnævnt til Konge over Hadafylke (Hadeland).
Han blev indebrændt af Halvbroderen Erik Blodøxe.
Ragnvald Ulfssøn, en Brodersøn af den
svenske Dronning Sigrid Storraade, blev som
Jarl i Gautland gift med Olav Tryggvessøns
Søster Ingebjørg, men maatte forinden forpligte
sig til at gaa over til Kristendommen og tillige
lade Gautland kristne. Da Olav den hellige søgte
Forlig med den svenske Konge Olav Skötkonung,
understøttede Ragnvald af al Magt denne Sag.
Ragusa, 1) befæstet By i Dalmatien, ved
Adriaterhavet, med 9,000 Indb., er Bispesæde og
har stere høiere Læreanstalter, Kirker og Klostre
samt Likørbrænderier og Industri i Silke og Læder.
I Middelalderen var Ragusa en aristokratisk
Republik efter Venedigs Mønster, med en Rektor i
Spidsen. 1814 kom Byen under Østerrige. 2)
Ragusa, By paa Sicilien, i Provinsen Syrakus,
har 23,000 Indb. og stor Linvareindustri.
Rahbek, Knud Lyne, dansk Forfatter, f. 1760,
d. 1830, begyndte tidlig at studere moderne,
især tysk dramatisk Literatur og følte sig i det
hele taget stærkt hendragen til Studiet af Theater
og Skuespil. 1778 udgav han „Breve fra en
gammel Skuespiller til hans Søn“. I
Tyveaarsalderen strev han Skuespillet „Den unge Darby“,
Raigroes
som blev opfjM paa det kgl. Theater. Efter Fa
derens Bnste ??iste han nu til Tyskland og Paris
for at studere videre. Efter at vare kommen til
bage til KWenhavn optoges han i Dreiers Klub
og i ??Det norske Selstat??" og udgav nu Iste
Bind af ??Prosaiske ForsFg". Sammen med Pram
(s. d.) begyndte han Udgivelsen af Maanedsstriftet
??Minerva", der fik stor Betydning. 1788 be
gyndte han at holde asthetiste Forelasninger og
blev 1790, efter at have varet i ??blandet, ud
navnt til Professor i sEsthetik. 1791 grun??
dede han Ugeslriftet ??Den danske Tilskuer", og
1794 udkom 1ste Bind af ..Poetiske Forftg". En
Strid med Autoriteterne bragte ham 1799 til at
forlade sit Professorat, som han dog gjenoptog
1816. Af Rahbeks Arbeider kan endvidere nav
nes: ..Daust Lafebog og Exempelsamling til de
larde Skolers Brug" (1791—1804), ..Bidrag til
den danske Digtekunsts Historie" (1800—1808
sammen med Nyerup), der 1819 suppleredes med
..Udstgt over dansk Digtekunst under Frederik den
femte" og 1828 med ??Udsigt over dansk Digte
kunst under Kristian den syvende" ; ??Om den danske
Stiil" (1802), ??Samlede Fortallinger" (4 Bd.,
1804—14); ..Holbergs udvalgte Skrifter", hvor
hos han udgav flere andre danske Digteres Ber
ker. 1805 blev han Larer ved den dramatiske
Skole, 1809 Medlem af Direktionen for det kgl.
Theater. Hans ..Samlede Skuespil" udkom
1809—13. 1815—17 udgav han et udmarket Verk,
??Om Ludvig Holberg som Lyftspildigter". Til
hans sidste Arbeider hører ??Bidrag til den danske
Skuepladses Historie i dens første Aarh." og ,,Er??
indringer af mit Liv" (1824—29). Han var siden
1798 gift med Karen Margareta („Kamma“) Heger
(d. 1829). Deres Hjem, „Bakkehuset“, var i
mange Aar Samlingsstedet for Danmarks første
Mænd paa Literaturens, Kunstens, Politikens og
Videnskabens Omraader.
Rahel, s. Varnhagen von Ense.
Rahl, Karl Heinrich, tyst Kobberstikker, f. 1779,
d. 1843. 1839 blev han Professor ved Kunst,
akademiet i Wien og 1841 Professor i Florens.
Han har udsM et stort Antal vardifuloe Kobber
stik ester Rafael, Correggio, Perugino, Hogarth
osv. — Karl Rahl, foregaaendes SM, frem
ragende Historiemaler, f. i Wien 1812, d. 1865,
studerede ftrst i Rom, siden i Wien. Han var en
Tid ved den danske Konge Kristian den ottendes
Hof. 1850 blev han forelpbig ansat ved Akade
miet i Wien, men hans Kunstretning vakte Mod
stand, hvorfor han opgav sin Post og oprettede en
egen Malerstole. Senere (1863) blev han dog
udnavnt til Professor. Rahl har malet et meget
stort Antal Billeder, dels Slagmalerier og dels
Freskoer med mythologisle Sujetter samt mange
Portrater.
Raibolini, Francesco, italiensk Maler, s.
Francia.
Raigræs (Lolium), Plante af Græsarternes
Familie. Den som Foderplante vigtigste Art af
denne Slagt er det saakaldte engelske
Raigræs (Lolium perenne), der findes hist og her i
de lavere Dele af Landet, men dog altid under
saadllnne Forhold, at det neppe kan antages, at
denne Art er oprindelig vildtvoxende i Norge. En
anden Art, som er giftig, er den saakaldte
Svimling (Lolium temulentum), s. d.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
