- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
869

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Regnaud de Saint-Jean d’Angely, Auguste Michel Marie Etienne, Grev - Regnault, Henri Viktor - Regnault, Henri - Regnault, Jean Baptiste - Regnbue - Regnbuehinde, se Øie - Regnfann eller Reinfann - Regnier, Claude Ambroise - Regnier, Mathurin - Regnier, François Seraphim-Desmarets - Regnitz - Regnorm ell. Medemark - Regnpiber - Regres - Reguladetri - Regulativ, d. s. s. Reglement (s. d.) - Regulator. — Vindfanget. — Centrifugalregulatoren. — Regulere - Regulatorer (Samfund i Nordamerika) - Regulerte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Regnault

en kort Tid Krigsminister, 1854 blev han Chef
for Garden, hvis Anfører han var i Krimkrigen
og 1859 i Italien. hvor han efter Slaget ved
Magenta blev Marskal.

Regnault (udt. Renjaa), Henri Viktor,
fremragende fransk Fysiker, f. 1810, d. 1878, blev
1834 Professor i Lyon, 1841 Professor i Kemi
ved Collége de France og 1854 Direktør for
Porcellænsfabriken i Sèvres, hvilken Stilling
han indehavde til sin Død. Han har skrevet
flere udmærkede Afhandlinger om Fysik og Kemi,
navnlig foretog han interessante Undersøgelser af
Luftarternes Bestanddele og Egenskaber.

Regnault (udt. Renjaa), Henri, fransk Maler,
f. 1843, dræbt 1871 under et Udfald fra Paris
mod Preusserne, var en Søn af Kemikeren
Regnault. 1866 vandt han den store Pris for
Maleri og fik et Stipendium til Studiereiser i
Italien. Han opholdt sig en Tid i Rom, Madrid
og Marokko, hvor han havde Atelier. Hans
Billeder udmærker sig fornemmelig ved ægte
kunstnerisk Opfatning og Valg af Motiver samt ved
storartet Lysvirkning. Mest berømt er hans
Portræt af General Prim til Hest og hans „Salome“.

Regnault (udt. Renjaa), Jean Baptiste, fransk
Historiemaler, f. 1754, d. 1829, blev efter et
Studieophold i Rom Professor ved Kunstakademiet i
Paris.

Regnbue, den bekjendte glimrende Farvebue,
som viser sig vaa Himlen, naar Regndraaber
beskinnes af Solen, navnlig naar Beskueren har
Regnskyen ret foran sig og Solen ret bag. Far
verne felger efter hverandre udenfra indad i
følgende Orden: rødt, orange, gult, grønt, blaat, indigo
og violet. Oftere sees ogsaa en anden (ydre) Bue
med Farverne følgende efter hverandre i den
omvendte Orden og med langt svagere Lysstyrke.
Fanoménet fremkommer ved Lysets Brydning i
og Reflexion fra Regndraaberne.

Regnbuehinde, se Øie.

Regnfann eller Reinfann (Tanacetum
vulgare
), en til Malurtgruppen hørende Plante af de
Kurvblomstredes Familie. Den bliver indtil
2 Alen høi og har gule, halvkugleformede
Blomsterkurve. Bladene er stærkt lugtende. Den er
meget almindelig vildtvoxende lige til 70° i
Vest-Finmarten og paa Fjeldene i den sydlige Del af
Landet omtrent til Birkegrændsen. Blomsterne
staar i megen Anseelse hos Almuen som et
Middel mod Indvoldsorme. I Smaalenene har man
i Slutningen af forrige Aarhundrede brugt
Bladene som Erstatningsmiddel for Tobak og i
Silgjord istedenfor Humle. Samojederne bruger
Bladene som Surrogat for The.

Regnier (udt. Renje), Clande Ambroise, Hertug
af Massa, Napoleon den førstes Justitsminister,
f. 1736, d. 1814, var i Nationalforsamlingen
1789 udpræget revolutionær. 1795 var han
Medlem af de Gamles Raad. Under Statskupet
1799 sluttede han sig nøie til Bonaparte og
udnævntes af denne 1802 til Justisminister og
Stordommer („grand-juge“) og ved Napoleons
Tronbestigelse til Hertug af Massa. Ved den første
Restauration afsattes han fra sine Embeder.

Regnier (udt. Renje), Mathurin, fransk
Digter, f. 1573, d. 1613, røber i sine Satirer
forbausende Iagttagelsesevne, spillende Vid og
udviklet Formsans. Foruden Satirerne skrev han
„Epistler‘ og lyriske Digte. Af hans Verker er
flere Udgaver udkomne, sidst 1876.

Regnier, François Seraphim-Desmarets,
fransk Sprogforsker, f. 1632, d. 1713, blev 1684
Sekretær i det franske Akademi. 1694
begyndte han Udgivelsen af „Akademiets Ordbog“.
Han udgav flere sprogvidenskabelige Verker,
desuden historiske Skrifter og en Digtsamling med
Titelen „Franske, latinske, italienske og spanske
Poesier“.

Regnitz, Biflod til Main, udspringer i
Midtfranken og munder ud et Stykke nedenfor
Bamberg; den er 210 km. lang og staar gjennem
Ludvigskanalen i Forbindelse med Altmühl.

Regnorm ell. Medemark (Lumbricus),
Ormeslægt af de Børsteføddedes Orden, omfatter flere
Arter, forn bliver indtil et Kvartér lange og lever
i Jorden. Regnormen tillægges stor Betydning
for Plantelivet, idet den ved at sluge Jord
blandet med forraadnede Plantedele og arbeide sig
gjennem Muldlaget smuldrer dette og gjør det til
gjængeligt for Luftens Indvirkning.

Regnpiber, Slægt af Sumpfuglenes Orden.
I Norge findes flere Arter, af hvilke Heiloen er
den almindeligste.

Regres, Tilbagegang. I den juridiske
Sprogbrug den Adgang, nogen har til at søge
Skadesløsholdelse for et Tab eller et Udlæg hos en anden.
Saaledes har f. Ex. en Endossent, som har maattet
indfri en Vexel, Regres til foranstaaende
Endossenter, Trassenten og i Tilfælde Akceptanten (s.
Art. Vexel).

Reguladetri, i den praktiske Regnelære en
Anvendelse af Proportionslæren (s. d.). bestaar i
af en Proportions tre bekjendte Led at beregne
det fjerde.

Regulativ, d. s. s. Reglement (s. d.).

Regulator, Ordner, Styrer; Indretning til
Forebyggelse eller Udjevning af Uregelmæssigheder
ved en Maskine, saasom Pendelet, Vindfanget,
Centrifugalregulatoren, Bremsen osv.
Vindfanget dannes af to Vinger, som er fæstede paa en
Axe saaledes, at de ved Axens hurtige Om
dreining hindres af Luften. Jo skarpere de ftaar
mod Luften, desto ringere er dennes Modstand, og
omvendt. For Dampmaskiner er der mange Slags
Regulatorer; mest brugt er
Centrifugalregulatoren. Den beftaar af to ved en Charner
forbundne Arme, som hanger straat ned fra en
lodret Axe. Paa Enden af hver Arm er anbragt
en tung Metalkugle. Paa Grund af Kuglernes
Centrifugalkraft vil Armene slaa mere og mere
ud, eftersom Maskinen (og med den Axen) gaar
hurtigere, og omvendt. Denne Bevægelse af
Armene bruges til at aabne eller lukke en Ventil
— alt efter Maskinens Bevægelse — hvorved
Uregelmæssigheder i Dampens Tilstrømning til
Cylinderen forebygges. — Regulere, ordne, styre.

Regulatorer kaldes nogle mindre Samfund
i det sydlige Nordamerika, der som selvbestaltede
Haandhævere af Justitsen paatager sig at holde
Styr paa de raa og lovløse Mennesker, som
kommer sammen i de nyaabnede Territorier. Af
Mangel paa et ordnet Lovvæsen anvender de
Lynchjustits (s. d.).

Regulerte (Regulares), i den katholske Kirke
alle, som ifølge aflagt Løfte tilhører en Orden
eller et særeget Kirkesamfund.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:43:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0871.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free