Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Retz, Jean François Paul de Gondy, Kardinal af - Retzius, Anders Johan. — Anders Adolf Retzius. — Magnus Gustaf Retzius - Retzsch, Moritz - Reuchlin, Hermann - Reuchlin, Johann - Reudnitz - Reuleaux, Franz - Reumont, Alfred von - Réunion, kaldtes før Isle Bourbon, Isle Bonaparte - Reunionskammere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Retz (udt. Ræhs), Jean François Paul de
Gondy, Kardinal af, f. 1614, d. 1679,
nedstammede fra en florentinsk Familie og tog, efter
at han som ung Abbed havde ført et vildt Liv,
1643 Doktorgraden i Theologi og blev derefter
Koadjutor hos Erkebiskopen af Paris. Under
Frondens (s. d.) Uroligheder optraadte han som
Folkeleder og blev en af Bevægelsens Hovedpersoner.
1650 blev han Kardinal, men paa Grund af
fortsatte Intriger mod Hoffet fængslet 1652. Efter
15 Maaneders Fangenskab undslap han og flygtede
til Udlandet, hvorfra han efter Mazarins Død vendte
tilbage til Frankrige. Hans „Erindringer“ (4 Bd.)
indeholder glimrende fremstillede Bidrag til
Datidens Historie.
Retzius, Anders Johan, svensk Naturforsker,
f. 1742, d. 1821, studerede i Lund og blev 1777
Professor i Naturhistorie og Økonomi sammesteds
og senere ogsaa i Kemi. Han udgav en Række
fortjenstfulde Skrifter om Farmaci, Kemi,
Mineralogi, Zoologi, Botanik og Landhusholdning; det
vigtigste af disse er „Flora oeconomica“. –
Anders Adolf Retzius, foregaaendes Søn, f.
1796, d. 1860, studerede Naturvidenskab i Lund
og Kjøbenhavn, tog Doktorgraden i Medicin og
blev 1823 Professor ved Veterinærskolen i
Stockholm, ved hvilken han grundede et anatomisk
Muséum. 1840 ansattes han som Professor i
Anatomi og Fysik ved det Karolinske Institut i
Stockholm, hvis Inspektør han senere blev, og bidrog
i høi Grad til at hæve denne videnskabelige
Anstalts Betydning og Anseelse, ligesom der under
hans Veiledning uddannedes flere fremragende
Videnskabsmænd, deriblandt Axel Key (s. d.)
Desuden var han ogsaa Professor i Anatomi ved
Kunstakademiet. Det er især som Anatom,
Fysiolog og Ethnolog, Retzius har vundet et berømt
Navn, og det af ham opfundne kraniometriske
System blev næsten overalt anerkjendt som det bedste.
– Magnus Gustaf Retzius, foregaaendes
Søn, f. 1842, blev kort efter Faderens Død
Student i Upsala, hvor han lagde sig efter
Medicinen. Efter at have taget Embedsexamen og
den medicinske Doktorgrad, ansattes han 1871 som
Docent i Anatomi ved det Karolinske Institut.
Han har udgivet flere fortjenstfulde antropologiske,
arkæologiske og ethnografiske Skrifter, blandt hvilke
kan nævnes: „De ældste Spor af Menneskenes
Tilværelse paa vor Jord“, „Ethnografiske Billeder
fra Finland“ og „Hvad har Studiet af
Menneskeracernes Hovedskaldannelse udrettet?“ Desuden
udgav han paa Tysk, før han tog sin første
medicinske Examen, en Samling af sin Faders
ethnologiske Skrifter med forklarende Noter og Plancher.
1872 udgav han, ligeledes paa Tysk, en
Afhandling over Dyrenes Anatomi.
Retzsch, Moritz, tysk Maler, Tegner og
Radérer, f. 1779, d. 1857 i Dresden, hvor han siden
1824 havde været Professor ved Kunstakademiet.
Som Romantiker behandlede han med
Forkjærlighed Scener fra Mythologien. Hans Figurer
udmærker sig ved stor Formskjønhed og fin Kolorit.
Som Tegner og Radérer gjorde han sig især bekjendt
ved sine aandfulde Illustrationer til større
Digterverker, saasom ved de 26 Radéringer til Goethes
„Faust“, Tegningerne til Schillers Verker og
Raderingerne til enkelte af hans større Digte. Retzsch
var ogsaa bekjendt som en dygtig Portrætmaler.
Reuchlin, Hermann, tysk Historiker, f. 1810,
d. 1873. Af hans Skrifter kan fremhæves
„Frankriges Historie inden og udenfor Kirken“ og
„Italiens Historie fra det regjerende Dynastis
Grundlæggelse til Nutiden“.
Reuchlin, Johann, berømt tysk Lærd, f. 1455,
d. 1522, studerede i Tyskland, Paris og Italien
og lagde sig navnlig efter græsk og hebraisk
Sprog og Literatur, af hvis Udbredelse i
Tyskland han har stor Fortjeneste. 1509 foranledigede
han den store Humaniststrid ved at modsætte sig
den døbte Jøde Johan Pfefferkorns Forslag om
at brænde alle jødiske Bøger undtagen den hebraiske
Bibel. Herved paadrog han sig de heftigste
Angreb af Dominikanerne, som understøttedes af
Universiteterne i Paris, Löwen, Erfurt og Mainz.
Denne Strid bidrog adskillig til Reformationens
Begyndelse. 1520 blev han Professor i
Ingolstadt. Som grammatisk Forfatter havde han stor
Indflydelse paa Skolevæsenets Udvikling. B1. a.
begrundede han en egen Udtale af de græske
Diftonger, hvilken ligner den nygræske, og som efter
ham kaldes den „Reuchlinske“ Udtale. Hans
betydeligste Skrifter er „Micropaedia, sive grammatica
Græca“, „Breviloquus“, „Augenspiegel“ (mod
Pfefferkorn) og „Rudimenta Hebraica“.
Reudnitz, By i Sachsen, med 12,000 Indb.,
Maskinbyggerier, Cigarfabriker og
Brændevinsbrænderier.
Reuleaux (udt. Rølaa), Franz, tysk Tekniker,
f. 1829, studerede ved den polytekniske Skole i
Karlsruhe og blev 1856 kaldet til Zürich som
Professor i Maskinbygningslære. Som Tekniker
har han opnaaet stor Anseelse og har udgivet flere
værdifulde Fagskrifter angaaende Maskinvæsenet.
Reumont, Alfred von, preussisk Diplomat,
bekjendt som aandfuld Historiker og Kunsthistoriker,
f. 1808. Som Diplomat var han for det meste
attacheret Gesandtskaberne i Florens, Rom og
Neapel, hvor han med Forkjærlighed studerede Italiens
Kunst og Historie. Foruden flere historiske Verker
paa Italiensk skrev han bl. a. „Grevinden af Albany“,
„Byen Roms Historie“ (3 Bd., 1867—70),
„Lorenzo de Medici il Magnifico“ og „Toskanas
Historie“ (2 Bd., 1876), „Gino Capponi“ (1880).
Réunion, en Frankrige tilhørende Ø i det
Indiske Hav, 140 km. sydvest for Mauritius,
udgjør 1,980 km.² og har 183,000 Indb., hvoraf
55,000 indvandrede eller indførte Arbeidere. Før
den franske Revolution og 1814—48 kaldtes Øen
Isle Bourbon, 1809—14 Isle Bonaparte.
Øen er af vulkansk Oprindelse og meget bjergig;
de høieste Toppe er over 3,000 m. høie. Sukker
og Kaffe dyrkes i betydelig Mængde; endvidere
avles Tobak, Gummi, Oliven- og Kokosolie.
Hovedstaden Saint-Denis, er Sæde for en
Biskop og har 36,000 Indb. Andre Byer er
Saint Paul med 25,000 og Saint Pierre med
28.000 Indb. — Réunion opdagedes 1505 af
Portugiseren Mascarenhas og opkaldtes efter ham.
Efterat Franskmændene siden 1642 havde gjort
Forsøg paa at kolonisere Øen, blev den 1649
tagen i Besiddelse af dem og fik da Navnet Bourbon.
Reunionskammere kaldtes de Kollegier, som
1680 oprettedes i Metz, Breisach og Besançon, af
Ludvig den fjortende for at undersøge, hvilke
Landsdele havde tilhørt de Provinser, som ved
Nimwegerfreden (s. d.) erhvervedes for Frankrige og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
