Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rigsforsamlingen paa Eidsvold - Rigshospitalet, det norske - Rigskansler - Rigsmaal, se Rigsþula - Rigsort - Rigsret, se Art. Norge Pag. 633 - Rigsstæder - Rigsstænder - Rigsþula eller Rigsmaal - Rig-Veda - Riis, Claus Pavels - Rijksdaaler - Rikard (Konger af England). — Rikard den første, Løvehjerte. — Rikard den anden. — Rikard den tredie. — „Rikard den tredie“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Værnepligtskomité, blev den af Kongen opløst den 19de
Mai.
Rigshospitalet, det norske, en i Kristiania
oprettet Helbredelsesanstalt, som staar i Forbindelse
med Universitetet og hvor de medicinske
Studerende erholder praktisk Undervisning i
Sygebehandling m. m. Oprettelsen foranledigedes ved en under
4de Oktober 1814 fra det kgl. norske
Sundhedskollegium til Regjeringen indsendt Forestilling, i
hvilken foresloges grundet et Hospital far hele
Riget i Forening med en Fødselsstiftelse.
Storthinget bevilgede 1816, efter Forslag af
Regjeringen, 8000 Spd. (32,000 Kr.) aarlig til et
Fond i nævnte Øiemed. Ved kongelig Resolution
af 11te Decbr. 1824 blev det imidlertid bestemt,
at der af Storthingets Bevilgninger til Opførelse
af et Rigshospital skulde anvendes de fornødne
Summer til Istandsættelse af det militære
Sygehus og til Anskaffelse af fornødent Inventarium
saavel for dette som for Indretningen for Veneriske
og Radesyge, og at disse Indretninger skulde træde
i Virkkomhed som det befalede Rigshospital,
hvilket derefter aabnedes i 1826 med Plads for 155
Syge; efter endel senere foretaqne Tilbygninger
afgav Hospitalet 1842 Plads for 210 Syge i
Hovedafdelingen og 55 i Filialafdelingen. Da det senere
viste sig, at Hospitalets Bygninger ikke var
tilstrækkelige for Behovet og i flere Henseender
uhensigtsmæssige, besluttede Storthinget 1863, at der skulde
opføres et nyt Rigshospital, og vedtog Bevilgning
til Indkjøb af Tomt; i Henhold hertil blev et
Grundstykke paa 42 Maal indkjøbt, ligesom
Arkitekterne Schirmer og Nordan fik i Opdrag at
udarbeide Tegninger til de nye Hospitalsbygninger.
Efterat flere Storthing havde udsat Paabegyndelsen
af Anlægget, bevilgede det 1874 280,000 Kr. dertil.
De følgende Storthing fortsatte Bevilgningen, og
Sommeren 1883 toges det nye Rigshospital i Brug.
Det bestaar af 3 Afdelinger (den medicinske, den
kirurgiske og Hudsygeafdelingen), samt en
Tyfoidfeberbarakke. Desuden hører til Hospitalet en
Administrationsbygning, en Kjøkkenbygning, en
Badebygning, et Laboratorium, et Renovationshus m. m.
Anlæggets samlede Kostende beløber sig til ca.
1,900,000 Kr. Rigshospitalet bestyres af en
Direktør, og Lægetilsynet udføres af 5 Overlæger og
5 Reservelæger. Det har henimod 300 Sygepladse
(Reservepladse iberegnet).
Rigskansler, i enkelte Stater som f. Ex.
Tyskland og Østerrige Regjeringens første Medlem.
Rigsmaal, se Rigsþula.
Rigsort, ældre Mynt i Norge og Danmark;
i Norge var den lig ⅕ Species, kaldtes Ort
eller Mark og var lig 24 Skilling norsk eller
80 Øre; i Danmark var den lig ¼ Rigsdaler
dansk Kurant, lig 24 danske Skilling eller 50 Øre.
Rigsret, se Art. Norge Pag. 633.
Rigsstæder kaldtes i Tyskland de Stæder,
som stod umiddelbart under Keiseren, idet de ved
Forlening, Løskjøbelse eller Magt var blevne skilte
fra sine Landsherrer. De havde fuld Myndighed
over sit Territorium samt Sæde og Stemme paa
Rigsdagen. Paa den franske Revolutions Tid
var der 51 Rigsstæder; men 1803 mistede de fleste
sin Selvstændighed. For Tiden er der kun tre
tilbage, nemlig Hamburg, Lybek og Bremen, hvis
Selvstændighed dog i Virkeligheden kun er
nominel.
Rigsstænder kaldtes i det tyske Rige de
umiddelbart under Keiseren staaende geistlige og
verdslige Medlemmer, som havde Sæde og Stemme
paa Rigsdagen.
Rigsþula eller Rigsmaal, et af Digtene i
den saakaldte ældre eller Sæmunds Edda (s. d.);
det fortæller om Stændernes Oprindelse fra Rig,
der efter Indledningen til Digtet er et andet Navn
for Heimdall.
Rig-Veda, en af Indernes hellige Bøger.
Riis, Claus Pavels, norsk Forfatter, f. i
Bergen 1826, blev 1846 Student, men opgav efter
nogle Aars Forløb Studeringerne og bosatte sig
som Landmand i Tysnas Prestegjeld i Søndre
Bergenhus Amt. Siden 1882 bor han i
Kristiania. Under Pseudonymet „Crispinus“ udgav han
1849 endel Viser og lyriske Smaastykker, som
udmærkede sig ved sin Kvikhed og naturtroe Skildring
af Norges Natur og Folkeliv. Han skrev desuden
et Par Theaterstykker, hvoraf den dramatiske Idyl
„Til Sæters“ vandt meget Bifald og er flere
Gange bleven opført ogsaa i Sverige og Danmark.
Senere udgav han sin Morfader Biskop Pavels’s
Dagbøger.
Rijksdaaler, hollandsk Sølvmynt = 2½
Gylden = 3 Kr. 75.47 Øre.
Rikard, Navn paa tre Konger as England. —
Rikard den første, Løvehjerte, f. 1157
(1189—99), som tillige herskede over store Dele af
Frankrige, var Søn af Henrik den anden
Plantagenet. Ligesom sine Brødre kjæmpede han stadig
mod sin Fader, hvem han fulgte paa Tronen. 1190
gjorde han sammen med Filip den anden af
Frankrige et Korstog og erobrede 1191 Cypern, indtog
Ptolemais og overvandt Sultan Saladin,
hvorefter han besatte Joppe, Askalon o. a. Stæder, som
Araberne havde forladt. 1192 vendte han forklædt
som Pilegrim tilbage over Italien og Tyskland.
Men ved Wien blev han fangen og af Hertug
Leopold den sjette af Østerrige sat i Fængsel, fordi
han under Korstoget havde krænket denne. Senere
blev han paa Forlangende af Keiser Henrik den
sjette udleveret og holdtes af denne fangen indtil
han 1194 løslodes mod en stor Pengesum. Ved
sin Tilbagekomst til England tvang han sin Broder
Johan uden Land, som havde tilranet sig Tronen,
til Underkastelse. Derefter bekrigede han i flere
Aar Filip den anden, med hvem han sluttede
Vaabenstilstand 1199. Under en senere Feide med
en af sine franske Vasaller blev han ved
Beleiringen af Slottet Chalus ved Limoges saaret ved
et Pileskud, hvoraf han døde (1199). Rikards
store Egenskaber som Kriger er bleven forherliget i
en Mængde Ridderromaner og Digte. — Rikard
den anden, 1377—99, f. 1366, var Søn af
Edvard af Wales („den sorte Prins“). Under hans
Mindreaarighed styredes Landet af hans Onkler
Hertugerne af Lancaster, York og Glocester [[** sic... = Gloucester? sjk **]]. Paa
Grund af Hoffets Ødselhed blev der indført en
Kopskat, som vakte stor Forbitrelse. En Bondehær under
Anførsel af Wat Tyler drog om i Landet, herjede
Eiendomme og myrdede Embedsmænd og adelige
Personer. Den unge Konge formaaede dog ved
adskillige Indrømmelser at dæmpe Opstanden. Da
han senere søgte at befri sig for sine Formyndere,
udvalgte disse med Parlamentets Samtykke og
Hjelp et Regjeringsraad paa 14 Medlemmer, som
skulde styre Landet. Disse blev dog paa Grund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
