Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ripperda, Johann Wilhelm, Baron - Rips eller Reps (Tøi) - Ripuarier, s. Franker - Ris (Plante) - Ris, (Papir) - Risalit - Risbrigh, Børge - Riser (Gaard) - Risfugl - Risiko. — Risikere. — Risikabelt - Rispapir. — Rispapirplanten - Rist, Johann - Ristitsch eller Ristic, Jowan - Ristori, Adelaide - Risør, se Østerrisør - Ritenuto - Ritmester - Ritornel - Ritschl, Friedrich Wilhelm. — Ritschl, Albrecht - Ritter, Heinrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
levede roligt i Marokko, hvor han indtil sin Død
ivrede stærkt for sin nye Tro.
Rips ell. Reps, et tætvævet Tøi af Bomuld,
Uld, Linnedgarn og Silke og i forskjellige
Blandinger. Kjedetraadcne er grove, Islettraadene finere,
saa at Tøiet bliver riflet paalangs. Det bruges
meget til Møbelbetræk, Klædningsstykker osv.
Ripuarier, s. Franker.
Ris (Oryza sativa), Plante af Græsarternes
Familie, er énaarig, med énblomstrede smaa Ax og
Støvdragere. Den almindelige Ris har egentlig
hjemme i Ostindien, men dyrkes nu ogsaa i
Sydamerika, Ægypten, Kina, Japan og Sydeuropa.
Næsten Halvparten af Jordens Befolkning ernærer
sig af den. Den kræver særdeles megen
Fugtighed, hvorfor de risfrembringende Egne ofte maa
sættes under Vand og saaledes bliver meget usunde.
Til Norge indføres ca. 2 Mill. kg. Ris aarlig.
Ris, (Papir) = 20 Bøger.
Risalit kaldes den Del af en Façade, som
springer frem foran Bygningens Hovedparti. Er
Fremspringet meget stort, kaldes det Fløi.
Risbrigh, Børge, dansk Filosof, f. 1731, d.
1809, var 1767—1803 Professor i Logik og
Metafysik og øvede som saadan stor Indflydelse. Som
Discipel af Gunnerus hyldede han Wolffs Lære,
men sluttede sig siden til Kant.
Riser, Gaard i Høland, Akershus Amt,
bekjendt af den Fegtning, som her stod 8de Marts
1716 mellem en norsk Forpost og en mangedobbelt
stor svensk Styrke. (Se forøvr. Art. Kruse, Ulrik
Kristian.)
Risfugl (Tringilla oryzivora), en i Ostindien
hyppig forekommende, smukt farvet Fugl af
Finkeslægten. Den gjør paa Grund af sin Talrighed
ofte stor Skade paa Rismarkerne.
Risiko, Vovespil, Fare; risikere, vove, staa [[** NB sic, må mangle en i? **]]
Fare for; risikabelt, voveligt.
Rispapir, et hvidt, skjørt, papiragtigt Stof,
som Kineserne bruger til at tegne Akvareller paa
og Europæerne til at lave kunstige Blomster af.
Det tilberedes af Marven af Rispapirplanten
(Aralia papyrifera), et Træ af Vedbendfamilien,
som voxer i Kina.
Rist, Johann, tysk Digter, f. 1607, d. 1667,
bekjendt for sin grundige og alsidige Lærdom.
Han skrev et stort Antal lyriske Digte, religiøse
Sange, Skuespil og politiske Verker. Keiser
Ferdinand den tredie kronede ham som Digter og
ophøiede ham i Adelsstanden. Af hans Salmer,
658 i Tallet, kan nævnes „Nu velan, vær frisk
tilmode“.
Ristitsch eller Ristic, Jowan, serbisk
Statsmand, f. 1831, blev 1858 Sekretær i
Skuptschtinaen og bidrog i denne Egenskab meget til
Alexander Karagjorgjewitsch’s Afsættelse og Huset
Obrenowitsch’s Gjenindsættelse. Efterat han havde
fungeret som Gesandt i Konstantinopel, blev han
1867 Udenrigsminister. Efter Fyrst Mikals Mord
var han (1868—72) Medlem af Regentskabet. Han
udarbeidede en ny frisindet Forfatning for Serbien
og blev 1873 Førsteminister, men maatte gaa af
allerede s. A. 1876 blev han igjen Førsteminister
og bidrog i betydelig Grad til Serbiens Befrielse
fra det tyrkiske Overherredømme (s. Serbien).
1878 repræsenterede han Serbien paa Kongressen
i Berlin.
Ristori, Adelaide, Marchesa Capranica del
Grillo, berømt tragisk Skuespillerinde, f. i en
Landsby i Norditalien 1821. Hendes Forældre
var Medlemmer af et omreisende
Skuespillerselskab, og Adelaide betraadte allerede som Barn
Scenen i forskjellige af Italiens Byer.
Direktøren for det sardinske Hoftheater blev opmærksom
paa hendes usædvanlige Evner og gav hende
Leilighed til at uddanne dem. Efter at have studeret
i Turin, fik hun Ansættelse ved Theatret i Parma,
hvor hun snart vakte stor Opsigt, især i den
italienske Komedie. Senere optraadte hun i flere
af de italienske Byer og gjorde overalt
ualmindelig Lykke. Hendes Giftermaal 1847 med Marchese
Giuliano Capranica del Grillo fjernede hende for
en Tid fra Theatret, da hendes aristokratiske
Svigerforældre ikke vilde tillade Sønnens Hustru at
fortsætte som Skuespillerinde. Men da hun i 1848
optraadte i et velgjørende Øiemed, feirede hun en
saadan scenisk Triumf, at hendes Familie ikke
mere modsatte sig hendes Ønske om at faa følge
sit Livskald. 1849 spillede hun i Rom, senere i
Paris, og paa begge Steder høstede hun et Bifald,
som kun er blevet faa af Verdens største Kunstnere
tildel. Senere har hun besøgt de fleste af Europas
Hovedstæder og større Byer, og overalt er hendes
Spil blevet anerkjendt som noget af det mest
fuldendte. Hele dette andet Afsnit as hendes
Kunstnerliv har været helliget Tragedien; blandt hendes
Roller kan nævnes Alfieris „Myrrha“, Schillers
„Maria Stuart“ og Legouvés „Medéa“. Hun har
to Gange (1879 og 1881) gjestet Norge, og skal nu
(Oktbr. 1884) optræde i England og der benytte det
engelske Sprog. Paa sin Gjennemreise dertil gav
hun i Paris en Forestilling og vandt overordentligt
Bifald som Lady Machbeth [[** sic, trykkfeil? **]] i Søvngjengerscenen.
Risør, se Østerrisør.
Ritenuto, ital., (i Musiken) tilbageholdt.
Ritmester, Kavaleriofficér, Chef for en
Eskadron, af Kapteins Rang.
Ritornel, i Musiken Forspil, Mellemspil eller
Efterspil, som udføres af de ledsagende
Instrumenter ved Solostykker, medens Hovedstemmen
pauserer. Den forekom først i det 17de Aarh.
i Arierne. — I den italienske Folkedigtning
betegner Ritornel en treliniet Strofe.
Ritschl, Friedrich Wilhelm, bekjendt tysk
Filolog og Kritiker, f. 1806, d. 1876, blev 1832
Professor i Halle og 1839 Professor i klassisk
Literatur i Bonn. 1865 tog han paa Grund af
Uenighed med Regjeringen Afsked og fulgte en
Kaldelse til Leipzig, hvor han ligesom i Bonn
øvede usædvanlig stor Indflydelse ved
Forelæsninger og Skrifter og gjennem den af ham
stiftede filologiske Forening. Hans Hovedverk er en
kritisk Bearbeidelse af Plautus, som er et
Mønster for Studiet af den gammel-romerske
Digtning. Hans Methode ved Granskningen af de
latinske Indskrifter ansaaes for epokegjørende. —
Ritschl, Albrecht, tysk Theolog, foregaaendes
Fætter, f. 1822, siden 1864 Professor i
Göttingen, har skrevet flere ypperlige theologiske Verker,
hvoriblandt det store dogmatiske Skrift „Den
kristelige Lære om Retfærdiggjørelsen og Forsoningen“.
Ritter, Heinrich, tysk Filosof, f. 1791, d. 1869,
studerede først Filosofi under Schleiermachers
Indflydelse og var 1824—33 Professor i Berlin,
1833—37 i Kiel og fra 1837 til sin Død i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
