Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robe - Robert den anden med Tilnavnet le Diable - Robert, Auguste François - Robert, Ernst Friedrich Ludvig - Robert, Louis Leopold - Robert-Fleury, Josef Nicolas - Roberts, David - Robertson, Thomas William - Robertson, William - Robespierre, Maximilien Marie Isidore - Robinet, Jean Baptiste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Robe, Damedragt med Slæb; ogsaa
Embedsdragt for Øvrighedspersoner, Retslærde osv.
Robert den anden med Tilnavnet le Diable,
Hertug af Normandiet, 1028—35, tilbragte
Størstedelen af sit Liv med krigerske Foretagender, enten
paa Erobringstog eller for at hjelpe sine Naboer.
Han var usædvanlig dristig og tapper, men ogsaa
grum. 1034 bevægede han Knud den mægtige af
Danmark til at anerkjende hans Nevøer, Alfred
og Edvard, som Arvinger til Halvdelen af
England. Han døde paa Tilbageveien fra en
Pilgrimsreise til Jerusalem, hvorhen han var draget
for at udsone sin Ungdoms Synder. Han var
Fader til den engelske Konge, Vilhelm Erobreren.
Hans eventyrlige Liv gav Stof til en Mængde
Fortællinger og Digte, saavelsom til Meyerbeers
Opera „Robert le diable“.
Robert (udt. Rober), Auguste François, fransk
Digter, f. 1813, er fornemmelig bekjendt ved sine
historisk-dramatiske Arbeider „Louis XI et saint
François de Paule“, „Le connetable de Bourbon“
m. fl. og ved sin „Studie over Digteren Runeberg“.
Robert, Ernst Friedrich Ludvig, tysk Digter,
Broder af den bekjendte Rahel Levin (s.
Varnhagen von Ense), f. 1778, d. 1832, vakte navnlig
Opmærksomhed som satirisk-epigrammatisk Digter.
Ogsaa hans dramatiske Arbeider, Fortællinger og
lyriske Smaadigte modtoges med almindeligt Bifald.
Af hans dramatiske Verker kan fremhæves
„Omstændighedernes Magt“, „Jeftas Datter“ og
„KassiuS og Fantasus“.
Robert (udt. Rober), Louis Leopold, fransk
Maler, f. 1794, d. 1835, drog tidlig til Rom,
hvor han først ernærede sig som Portrætmaler,
men lagde sig siden fornemmelig efter
Genremaleriet og frembragte et stort Antal Billeder af
det italienske Folkeliv, fulde af Sydens Liv og
poetiske Varme. Flere af hans Billeder findes i
de store Gallerier.
Robert-Fleury (udt. Rober Fløri), Josef
Nicolas, fransk Maler, f. 1797, fremstillede med
Forkjærlighed gruvækkende Optrin, som f. Ex.
Scener fra Bartholomæusnatten, Inkvisitionen o. l.
Han udmærkede sig ved sin overlegne Anvendelse
af Lys og Skygge. Som Portrætmaler nød han
ogsaa stor Anseelse.
Roberts, David, fremragende engelsk
Landskabs- og Arkitekturmaler, f. 1796, d. 1864, tildrog
sig først almindelig Opmærksomhed ved sit Billede
af Kathedralen i Rouen. Siden foretog han en
Studiereise til Spanien, Afrika og Orienten, hvorfra
han hjembragte talrige Kunstverker af høi Rang.
1842—48 udkom hans storartede Pragtverk „Skizzer
fra det hellige Land, Syrien, Idumæa, Arabien,
Ægypten og Nubien“. Til Bulwers „Pilgrimene
ved Rhinen“ leverede han ypperlige Illustrationer.
Robertson, Thomas William, engelsk
dramatisk Forfatter, f. 1829, d. 1871, vakte først 1865
stor Opsigt ved sit Skuespil „Society“. Siden
skrev han en Række Lystspil, som alle gjorde stor
Lykke ved Opførelsen, navnlig „Caste“ og „School“.
Hans Stykker udmærker sig ved frisk Humor, kvik
Dialog og naturlig dramatisk Effekt.
Robertson, William, engelsk Historiker, f.
1721, d. 1793, havde som fremragende Theolog
stor Indflydelse i den skotske Kirke. Som
Historieskriver gjorde han sig fornemmelig fortjent ved
sin „Skotlands Historie under Dronning Marys
og Kong James den sjettes Regjering“.
Desuden maa fremhæves hans „Keiser Karl den femtes
Regjerings Historie“ og hans „Amerikas Historie“.
Hans Verker udmærker sig ved Upartiskhed, fin
Karakteristik og smukt Sprog.
Robespierre (udt. Rob’spjær), Maximilien
Marie Isidore, en af de mest fremragende Mænd
under den store franske Revolution, f. 1758, d. 1794,
praktiserede først som Advokat i Arras, hvor han
1789 valgtes til Medlem af Nationalforsamlingen.
I denne optraadte han som udpræget Demokrat og
vandt ved sin Veltalenhed og Energi mange
Tilhængere baade i og udenfor Forsamlingen. Han
blev 1792 Medlem af Konventet, og som en af de
fornemste Jakobinere forfulgte han i Konventet
Girondinerne med stor Ihærdighed. Efterat han
havde faaet Ludvig den sextende domfældt og
henrettet som den, der var Skyld i Landets elendige
Tilstand, arbeidede han med stor Dygtighed og
rastløs Iver paa Girondinernes Fald, der ogsaa
fandt Sted 1793. Dette Resultat af hans Kamp
gjorde ham til Konventets anerkjendte Leder, og
da han kort Tid efter blev Formand for
Velfærdskomiteen (s. d.), var han i Virkeligheden
Frankriges Diktator og den ledende Aand under
Skrækregjeringen. Men allerede 1794 opstod Uenighed
mellem ham og hans Venner. Han fandt, at de
stod i Veien for hans Planer, og vendte sig nu
mod dem. Især forfulgte han Hebert (s. d.) og
dennes Tilhængere, da disse havde offentlig
erklæret Religionen for afskaffet og i dens Sted
proklameret Atheismen. Han anklagede dem som
Ultrarevolutionære og fik dem ved Jakobinernes
Hjelp dømt for Høiforræderi og henrettede. En
Maaned efter delte hans Kampfælle Danton (s. d.)
og flere andre fremragende Mænd Hebertisternes
Skjebne. Robespierres Magt var nu paa sit høieste
og hans Popularitet almindelig. Og en Tid
formaaede han at vedligeholde sin Stilling ved sin
mægtige Veltalenhed og energiske Styresat. Hans
Plan var at gjennemføre de Rousseauske Idéer i
Statsstyrelsen. Til den Ende lod han (8de Juni
1794) ved Lov bestemme „Guds Tilværelse“. Men
da Terroristernes Myrderier fremdeles vedblev, og
Robespierres Vilkaarlighed voxede, saa at tilsidst
ingen kunde være sikker paa sit Liv, sluttede hans
Modstandere i Konventet sig sammen mod ham,
og 27de Juli befalede Konventet efter mange
voldsomme Optrin at fængsle Robespierre og hans
nærmeste Tilhængere, hvoriblandt hans Broder.
Samme Aften blev han af Paris’s Pøbel befriet
og ført til Raadhuset. Men Konventet erklærede
nu Terroristerne udenfor Loven, Soldaterne
stormede Raadhuset, og Robespierre, som havde gjort
et mislykket Forsøg paa at dræbe sig med et
Pistolskud, førtes tilligemed sine Venner under
Befolkningens Glædesraab til Konkordiepladsen og
henrettedes (28de Juli 1794). Med Robespierres
Død forsvandt Revolutionens Rædselsperiode.
Robespierre var ærgjerrig, modig og adskillig
begavet; hans Karaktérs Ærlighed og hans sædelige
Levnet var havet over al Tvivl. Men hans
Hjerteløshed steg til umenneskelig Grusomhed, naar
det gjaldt for ham at fremme sine Planer og
realisere sine filosofiske Sværmerier.
Robinet (udt. Robine), Jean Baptiste, fransk
Filosof, f. 1735, d. 1820, fornemmelig bekjendt
ved sit Verk „Om Naturen“, som udkom 1761—63.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
