Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rosas, Don Manuel Ortez de - Roscher, Wilhelm - Roscius, Quintus - Roscoe, William - Roscommon - Rose (Blomst). — Rose, den gyldne - Rose (Slægt). — Valentin Rose (den ældre). — Valentin Rose (den yngre). – Heinrich Rose. — Gustav Rose - Rosekrigene eller Krigene mellem den røde og den hvide Rose - Rosellini, Ippolito - Rosen (Sal). — Sub rosa - Rosen (Hudbetændelse). — Blærerosen. — Saarrosen - Rosen, Friedrich August. — Georg Rosen - Rosen, Julius (eg. Nikolaus Duffeck) - Rosen, Georg, Baron von (General)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og den argentinske Oppositions Leder, Urquiza,
blev fordreven. Han flygtede til Irland, medens
hans uhyre Rigdomme konfiskeredes af Staten.
Roscher, Wilhelm, fremragende tysk
Nationaløkonom, f. 1817, blev først Professor i
Göttingen 1844, derefter i Leipzig 1848, hvor han
siden har virket. Ved sin historiske
Behandlingsmaade af Nationaløkonomien har han dannet en
hel Skole af Nationaløkonomer i Tyskland. Til
hans betydeligste Verker henregnes: „Geschichte
der englischen Volkswirthschaftslehre im 16. und 17.
Jahrh.“, „System der Volkswirthschaft“ og
„Ansichten der Vollswirthschaft aus dem geschichtlichen
Standpunkt.“ [[** rekkefølge sic **]]
Roscius, Quintus, en af det gamle Roms
største Skuespillere, d. ca. 62 f. Kr. Han var
Ciceros og Sullas Ven og saa almindelig stærkt
beundret, at hans Navn blev ordsprogligt for en
dygtig Skuespiller.
Roscoe, William, engelsk biografisk-historisk
Forfatter, f. 1753, d. 1831, var en ivrig
Forkjæmper for Slavehandelens Afskaffelse og skrev
bl. a. Digtet „Afrikas Forurettelser“. Af hans
historiske Skrifter er „Lorenzo de Medicis Liv“ og
„Leo den tiendes Liv og Pontifikat“ mest bekjendte.
Roscommon, Grevskab i Eonnaught i
Irland, udgjør 2444 km.² med 142,000 Indb.
Rose, Slægt af Rosenfamilien. Paa Randen
af Blomsterbunden (Underbægeret) er 5 Bæger
og Kronblade og de talrige Støvdragere fæstede.
Støvveiene er flere, adskilte, Frugten sammensat.
Til denne Familie hsrer dels Urter, dels Buske med
Barktorne og afvexlende, oftest sammensatte eller
dybt delte Blade, med Axelblade, som er
sammenvoxede ved Bladstilken. Rosen, der i en Mængde
Arter forekommer overalt paa den nordlige
Halvkugle, dyrkes paa Grund af sin Skjønhed og
Vellugt som Prydplante i utallige Nuancer. Af de
smukkeste og mest bekjendte, hvoraf hver især
frembringes i flere Varieteter, kan fremhæves Centifolien
(den hundredbladede Rose), Mosrosen, Provencerosen
og Burgunderrosen. Af Rosernes Blade
præpareres mange forskjellige Slags vellugtende
Produkter. Af Damascénerrosen og Bisamrosen destilleres
saaledes den bedste Rosenolie. Af
Damascénerrosens Blade erholdes tillige Rosenkonserve eller
Rosensukker, Roseneddike og Rosenhonning. — Rose,
den gyldne (Rosa aurea), kaldes en indviet
Guldrose, som Paven stundom har foræret fyrstelige
Personer eller Steder og Kirker som Tegn paa
farlig Gunst. Den indvies paa den 4de
Fastesøndag i Overvær af Kardinalkollegiet.
Rose, Navnet paa en tysk Slægt af
Videnskabsmænd, fornemmelig Kemikere. Valentin
Rose, f. 1736, d. 1771, gjorde sig især bekjendt
ved Fremstillingen af den letsmeltelige
Metallegéring, som efter ham har faaet sit Navn. —
Hans Søn Valentin Rose, f. 1762, d. 1807,
var Assessor i Overmedicinalkollegiet i Berlin og
vandt megen Anseelse ved sin Bearbeidelse af den
preussiske Farmakopøe. [[** sic **]] — Dennes Søn Heinrich
Rose, f. 1795, d. 1864, blev 1835 Professor i
Kemi i Berlin. Han var en af Berzelius’s
dygtigste Disciple, hos hvem han i Stockholm
opholdt sig over et Aar. Hans „Haandbog i den
analytiske Kemi“ stempler ham som en af den
nyere Tids største Analytikere. — Gustav Rose,
sidstnævntes Broder, f. 1798, d. 1873, studerede
ligeledes en Tid under Berzelius og blev 1839
Professor i Mineralogi i Berlin. Af hans
Skrifter kan fremhæves „Krystallochemisches
Mineralsystem“ og „Beschreibung der Meteoriten“.
Rosekrigene eller Krigene mellem den røde
og den hvide Rose kaldes de frygtelige Kampe,
som rasede i England 1452—85 mellem Husene
York og Lancaster, hvis respektive Vaabenmærker
var en hvid Rose (York) og en rød (Lancaster).
Disse Krige, som begyndte under Henrik den sjette
af Lancaster og endte med Rikard den tredie af
Yorks Fald og Husets Tudors Tronbestigelse,
kostede mange Prinser og en stor Del af den
engelske Adel Livet.
Rosellini, Ippolito, italiensk Arkæolog og
Ægyptolog, f. 1800, d. 1843, bekjendt for sine
Undersøgelser i Ægypten, hvilket Land han bereiste
1829. Han har bl. a. udgivet „Mindesmærker
fra Ægypten“.
Rosen taldes undertiden (især) Spise- og
Festsale i fyrstelige Slotte og har sit Navn af en i
Loftet anbragt Rose, der som Taushedens
Symbol antyder, at hvad der tales i festlig
Sammenkomst ikke bør komme udenfor Husets fire Vægge.
Deraf kommer Talemaaden „sub rosa“ (under
Rosen, d. e. under fire Øine).
Rosen (Erysipelas), en stærk Hudbetændelse, som
medfører intens Feber og i kort Tid udbreder sig
over en større Del af Huden, som svulmer op og
bliver glat og rød. Undertiden hæves Huden som
en Blære (Blærerosen). Hyppigst angriber den
Ansigtet og forekommer mest Vaar og Høst. Ved
Saarrosen forstaaes fornemmelig den Rosen,
som gjerne felger med større Operationssaar.
Sygdommen forekommer meget i Hospitaler,
Krigslasaretter o. 1., som oftest epidemisk.
Rosen, Friedrich August, tysk Orientalist, f.
1805, d. 1837, kaldtes 1827 til Professor i
orientalsk Literatur ved Londons Universitet, hvilken
Stilling han fratraadte 1831, efterat han bl. a.
havde bearbeidet Mohamed ben Musas arabiske
Lærebog i Algebra. Siden reviderede han
Haughtons [[** sjk faktum, Ha- el. Ho-? **]] sanskrit-bengalske Ordbog og forfattede en
Katalog over lyriske Manuskripter for „British
Museum“ samt fungerede som Sekretær for det
??Asiatiske Selskab". — Hans Broder Georg
Rosen, Orientalist og Historiker, f. 1820,
bereiste i sprogvidenskabelige Øiemed Kaukasus
1843—44, blev derefter Dragoman ved det preussiske
Gesandtskab i Konstantinopel og 1852 preussisk
Konsul i Jerusalem. 1867—75 repræsenterede
han Tyskland i Belgrad. Af hans Skrifter kan
især nævnes: „Ueber die Sprache der Lazen“,
„Ossetische Grammatik“, „Geschichte der Türkei
von 1826—56“ og „Die Balkan Haiduken“.
Rosen, Julius (eg. Nikolaus Duffeck), tysk
Lystspildigter, f. 1833, har skrevet et større Antal
kvikke, effektfulde men ikke synderlig gehaltrige
Lystspil, som hyppig spilles i Tyskland og
Skandinavien. Blandt de mere bekjendte er „Hohe Politik“,
„Nullen“ og „Grössenwahn“.
Rosen, Georg, Baron von, russisk General,
f. 1776, d. 1841, tjente som ung Officér under
Suvarov i Polen og Italien og blev efter
Slaget ved Leipzig Generalløitnant. Som
Infanterigeneral deltog han i Krigen i Polen 1831, blev
slagen to Gange af Skrzynecki, men kjæmpede
derimod heldigt mod Ramorino, hvem han tvang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
