Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Saint-Simon, Claude Henri, Grev - Saint Trond - Saint Vincent (Ø) - Saint-Vincent, se Jervis - Sainte-Aulaire, Louis Clair de Beaupoil, Greve af - Sainte-Beuve, Charles Augustin - Sainte-Claire-Deville, Charles - Sainte-Claire-Deville, Henri Etienne - Saintes, Les - Saintine, Xavier - Saïs - Saison - Sakara - Sakrament
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samt Trond
„Fremstilling af Saint-Simonismens Lære“. Dens
Grundprinciper er Antagonismens Fortrcrngelse
af Asfociationerne, Arverettens Ophcevelse og
Samfnndets Fordeling af Eiendommene efter
Grundfcrtningen: ..Enhver efter sin Dygtighed,
enhver Dygtighed i Forhold til sit Arbeide"; ende
lig stulde Staten besMge Formuefordelingen ved
Hjelp af et vidtforgrenet Banksystem. Statens
Religion og Theolrati fremstilledes i anden Del
af ..Lcrrens Fremstilling". — Efter lulirevolntionen
1830 fil Sllint-Simonismen stor Fremgang. 1831
fil den i Bladet „Globe“ et eget Organ, som fik
stor Indfiydelse. Kort Tid efter stuttede Lcerens Til
hcrnoere sig fammen i et ordnet Familiesamfund med
fcrlles Husholdning. De oprettede fiere Verksteder,
som lededes af Stefan Moncey, medens Familiens
..Ypperstepresteembede" beklcedtes af Enfantin (f. d.).
Rundt om i Frankrige stiftedes lignende Familier,
der stod i Forbindelse med Saint-Simonisterne i
Paris. Men ikle lcenge efter opstod der Split
telse blandt dem, idet nemlig Enfantin uduillede
sine Theorier om KjMets Emcmciftation til Op??
hcrvelse af LEgtestabet og til Kvindefcrllesstah.
Bazard stilte sig fra Samfundet og grcrmmede sig
tildide, medens Enfantin gik videre og videre t
sine Udsteielser. Tilstut forlod alle de dygtigfte
Medlemmer Samfundet, Politiet stred ind, og Fa
milien sprcrngtes og oplMtes 1832. Skolens Hoved
verk barer Titelen ???Saint-Simons Lcrre. En
Fremstilling" og ndgjM 2 Bd.
Saint Trond (udt. Sæhng Trong), By i
den belgiske Provins Limburg, med 12,000 Indb.
Saint Vincent, engelsk Ø i Vestindien,
tilhørende de smaa Antiller, 381 km.² stor, med
36,000 Indb.
Saint-Vincent (udt. Sænt Vinsent), se Jervis.
Sainte-Aulaire (udt. Sæhngt Aalær), Louis
Clair de Beaupoil, Greve af, fransk Diplomat og
Forfatter, f. 1778, d. 1854, var siden 1815 flere
Gange Medlem af Nationalforfamlingen, til hvis
frisindede Parti han hMte, og udmcerkede sig ved
sin glimrende Veltalenhet, og politiske Indsigt.
Efter lulirevolntionen 1830 blev han Gesandt i
Rom, siden i Wien og London. Hans „Histoire
de la Fronde“ (3 Bd. 1829) vandt almindelig
Anerkjendelse.
Sainte-Beuve (udt. Sæhngt Bøv), Charles
Augustin, franst Digter og fremragende Kritiker,
f. 1804, d. 1869, tildrog sig first almindelig Op
mcerksomhed ved en begeistret Kritik over Victor
Hugos „Odes et ballades“, og stuttede sig varmt
til de unge franste Romantikeres Skole. I det
narmest paafilgende Tidsrum udgav han et Par
Digterverter, hvori han rMcde Paavirkning af den
engelske Sjistole. 1834 udkom HanS Roman
„Volupté“, hvori han viste sig som en sjelden fin
og dyb Psykolog. Som Kritiker havde han alle
rede nogen Tid fM udgivet en fortrcrffelig Af
handling om Fortrinene i den franste Poesi i det
16de Aarh., fremfor det 17de Aarh.s digteriste
Frembringelser. 1840???60 strev han lansenis
mens Historie („Histoire du Port-Royal“), som
fornemmelig udmcerkede sig ved mesterlige Skil
dringer af historiske Personligheder. Fra 1848
strev han i Bladene „Constitutionel“ og
„Moniteur“ et stort Antal litercere Afhandlinger, der
stempler ham som en firste Rangs Literatur- og
Kulturhistoriker. Disfe Afhandlinger, som er sam-
Sakrament
lede under Titterne „Causeries du lundi“ (15
Bd). og „Nouveaux lundi“ (13 Bd.) giver et
dybt Indblik i Frankriges nyere Literatur. Han
var en Tid Professor i latinsk Literatur ved
Collége [[** Aksent = Setteproblem? **]] de France“ og valgtes 1865 til Senator.
Sainte-Claire-Deville (udt. Sæhng Klær
Devil) [[**** settefeil, parentes tilføyd **]], Charles, fransk Geolog og Meteorolog, f.
1814 paa St. Thomas, d. 1876, Broder til Kemi
leren Saint-Clcure, studerede ved Ecole des Mines
i Paris, hvor den fremragende Geolog Elie de
Beaumont var hans Lcrrer, underfigte Antillerne.
var Vienvidne til det frygtelige Jordskjelv paa
Guadeloufte 8 Febr. 1843, hvorved Deville tabte
flere af sine Notisbiger. saaledes at hans Verk
..Reise til Antillerne" ikke udkom langt over Iste
Bind. Af hans ivrige Verker lan markes hans
Arbeide over Frankriges Mineralkilder, videre i
Anledning af Befuv-Udbruddet 1855, over de vul
kanske Emanlltioner og Fumaroler, hvilke han for^
figte at inddele, idet han antog, at Fnmarol-
Prodnlterne vexlede med Tiden famt ogsaa med
Afftanden fra Centrallrateret. 1872 blev han
GeneralinsPeklM for Frankriges meteorologiske
Stcttioner. Hans sidste Arbeide er udgivet af
hans ber??mte Elev Fouqué, der ledsagede ham
1861 ved Vesuvundersigelser. Det er en Udsigt
over Elie de Beaumonts geologiske Standpunkt,
meddelt i et Semesters Forelasninger ved
Collége [[** Aksent = Setteproblem? **]] de France.
Sainte-Claire-Deville (udt. Sæhng Klæhr
Devil), Henri Etienne, foregaaendes Broder, ud
martet franst Kemiker, f. 1818, d. 1883, blev 1851
Profesfor i Kemi ved Ecole normale og Sorbon
nen i Paris. Han har bl. a. strevet en Rakke
epokegjirende Afhandlinger om Aluminium, forn
han har famlet nnder Titelen „De l’aluminium,
ses propriétés, sa fabrication et ses
applications“ [[** settefeil, tilsatt anførselstegn **]], samt om Platin og Natrium.
Saintes, Les (udt. le Sæhngt), By i det
franste Departement Nedre-Charente, med 14,000
Indb.
Saintine (udt. Sængtin), Xavier, fransk
Digter, f. 1798, d. 1865, har skrevet lyriske og didaktiske
Digte, Skuespil og Romaner. To af hans Digter
verker Prisbelønnedes af Akademiet. Af hans
Verker kan især fremhæves „Picciola“, „Le
mutilé“ og „En Maitresse paa Ludvig den
trettendes Tid“.
Saïs, berømt By i det gamle Ægypten, af
hvilken endnn findes en Del Rniner. Disfe lig
ger ved den rofettiste Nilarm og kaldes
Sa-el-hager. Fra Saïs stammede de tre saïtiske Kon
gedynllstier, det 24de. 26de og 28de.
Saison (udt. Sæsong), fr., egentlig Aarstid.
kaldes fornemmelig i England og Frankrige den
Del af Aaret, de hiiere Klasfer tilbringer i Paris
og London. Parisersaisonen sinder Sted om Vin
teren, Londonersaisonen i Foraaret. Forresten be
tegner Saifon overhoved enhver Periode for de
forstjellige Slags FornMlser, f. Ex. Badefaifon,
Theaterfaifon.
Sakara, ægyptist Landsby ved Grændsen af
den Libyske Yr.en. Her opdagede Frcmflmanden
Marielle 1850 de berimte Auisgraue.
Sakrament (Sacramentum), oprindelig den
Ed, de romerske Soldater aflagde til sin Fane.
— I den kirkelige Sprogbrug betegner Ordet et
Naademiddel, en hellig, symbolsk Handling, ind-
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
