Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sales, Frans af - Salsi, Francesco - Salford - Salicin - Salicor - Salicylsyre - Salier - Salieri, Antonio - Salinger - Salisbury (By) - Salisbury (Adelstitel) - Saliske Franker, se Franker - Salis-Seewis, Johann Gandeuz - Sallet, Friedrich von - Sallustius Crispus, Gajus - Salm-Dyck, Constanze Marie, Fyrstinde af - Salmanassar - Salmasius, Claudius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Salsi 12 Slllmllsius
frafaldne Lande), narmest forn BelMning for
sin Overgang til og Udbredelse as Katholicismen
i Savoyen. Han stiftede 1610 en Kvindeforening
til Pleie af Fattige og Syge. Foreningen ud
videdes 1618 til en Orden, som endnu har nogle
Klostre i Italien og Vsterrige. Dens Virksomhet,
bestaar navnlig i Sygepleie og ungeKuinders Op
dragelfe.
Salsi, Francesco, italiensk Forfatter, f. 1759,
d. 1832, blev 1800 Profesfor i Historie og Filo
sofi i Mailand, siden i Diplomati og Statsrett
Som historisk Forfatter har han navnlig gjort sig
fortjent ved sin Fortfcettelfe af Ginguenes udmar
kede ..Italiens Literaturhistorie".
Salford, Forstad til Manchester (s. d.).
Salicin, et organist Bitterstof, som findes
i Barken og Bladene af flere Pile- og Poppelarter
og i Spiræa almaria’s Blomsterknopper. Det er
kvcrlstoffrit, danner farvelM Krystaller, er uden
Lugt og har en bitter Smag, forn ligner Kininets.
Salicor (udt. Salikaar) kaldes den raa Soda,
som faaes af Asken af Salicornia annua. Den
indeholder 15 pCt. kulsurt Natron.
Salicylsyre, et antiseptisk Middel, som an
vendes meget i Medicinen, baade til indvortes og
udvortes Brug. Den findes i Blomsterne af
Spiræa ulmaria.
Salier, to Prestekollegier i det gamle Rom.
Det ene var stiftet af Numa til Mars’s Tjeneste,
det andet af Tullins Hostilius til 3Ere for Qui
rinus. De feirede hvert Aar i Marts en flere
Dages Fest for Mars, bestaaende af Dans og
Sang.
Salieri, Antonio, italiensk Komponist, f. 1750,
d. 1825, kom 16 Aar gammel til Wien, hoor
han fortsatte sine musikalske Studier hos Hof.
lapelmefter Gassinann, som 1769 bragte den
firste Opera af ham til Opfirelse. Efter Gass
manns Did 1773 blev han udncrvnt til Direttir
for Kapellet. 1783 gjorde han Gluck’s Betjendt
fillb og ssrev uuder dennes Ledelse Operaen ???Da
naioerne", der med stort Bifald opfprtes 1784 i’
Paris og almindelig ansaaes som et Verk llf
Glnct. indtil denne felv efter den 13de Opfirelse
offentlig erklcrrede Salieri for Operaens Kom
ponist. Blandt hans mange (39) Operaer roses
isar farrars" (senere opfirt paa Italiensk under
Navnet „Axur, rè d’Ormus“), „La grotta di
Trifonio“, „Semiramide“ o. fl. Af kirkelige Kompo
sitioner har han strevet et Requiem, et veum
o. f. v., men ifar berimmes hans Oratorier „La
passione di Gesu Cristo og „Gesu al limbo“.
Salinger, de Tvertrcrer, forn understitter
Mcrrset paa en Skibsmast. samt de, som anbringes
paa Stcrngerne for at fprede Vantelne, hvorved
disfe cngiver bedre Stilte, f. Ex. ..Stcengefaling".
Salisbury (udt. Salisberri), By i det engelske
Grevstad Wilts, ved Floden Avon, er Sade for en
Bistop og tceller 13,000 Indb. Her findes en be
rimt Kllthedral, forn Paabegyndtes 1220.
Salisbury (udt. Sæhlsbørri), en engelst Adels’
titel, forn oprindelig tilhMte Eieren af Byen og
Slottet af samme Navn. 1337 gaves Titelen til
William af Montacute. 1605 bleu Jakob den
fMftes Minister Robert Cecil Jarl af Sa
lisbury, og hans LEtling James Cecil fit 1789
Marqnistttel. Hans SM James Brownlow
William, f. 1791, d. 1868, var 1852 Storsegl-
bevarer under Lord Derbys Ministerium og 1859
Prasident i Statsr??det. ??? Den nu levende
Marquis af Salisbury, Lord Robert Cecil,
Viscount Cranborne, f. 1830, blev 1857 Parla
mentsmedlem og erobrede sig fnart en fremra
gende Plads inden Torypartiet. Efter det Rus
felste Ministeriums Fald 1866 blev han Minister
for Indien i Lord Derbys Ministerium. Efter
sin Faders Did 1868 indtog han sin Plads i
Overhuset. Ogsaa her blev han ved sine store
Talegaver og Slagfcerdighed i Debatten en af
Toryernes stcerkeste StMter. 1874 blev han atter
Minister for Indien i Beaconsfields Kabinett 1876
reprcrfenterede han England ved Konferensen i
Konstantinopel og 1878 ledsagede han. forn Uden
rigsminister efter Lord Derby. Lord Beaconsfield
Paa Kongressen i Berlin. Siden Beaconsfields
Did har han varet Toryernes Leder i Overhuset.
Saliske Franker, se Franker. — Saliske
Keisere kaldtes de tyske Konger af det frankiske
Hus fra Kourad den anden ttl Henrik den femte
(1024—1125). — Saliske Lov kaldtes de faliste
Frankers Lovbestemmelser, der bl. a. fastscetter
Kvindernes Udelulkelse fra Arverettighederne, hvil
ken Bestemmelse blev gjort gjeldende ogsaa for det
frankiste og siden tillige for det franste Monarlies
vedkommende. 1713 blev den af Bourbonerne
gjort gjeldende i Spanien, men ophcevedes her
1830.
Salis-Seewis, Johann Gandeuz, Friherre,
tysk (schweizersk) Digter, f. i Grcmbiinden 1762,
d. 1834, strev en Rakle mindre Digte, navnlig i
den nllturbestriuende Genre og for det meste baareu
af en elegisk Stemning. De udkom i 12te Op
lag 1869..
Sallet, Friedrich von, tysk Digter, f. 1812,
d. 1843, var oprindelig Officer. 1830 fik han
Fængselsstraf for en fatirifi Novelle om Militcrr
vcrsenet. tog siden Afsted og ofrede sig helt for
litercrre og filofofiste Arbeider. Han strev flere
Digtsllmlinger, Lystspil, Noveller og det udmcerkede
Eventyr „Skjøn Irla“. Hans Hovedverker er dog
de religiis-ftlosofiste Skrifter ..Lcrgmandseucmge
lium" og ..Vor Tids Atheister og GudlM" (1844).
Sallustius Crispus, Gajus, berimt romersk
Historieskriver, f. 86, d. 35 f. Kr., strev Roms
Historie fra 78 ttl 66 f. Kr., den Katilinariste
Sammensvcrrgelses Historie og en Beskrivelse af
Krigen mod lugurtha.
Salm-Dyck, Constanze Marie, Fyrstinde af,
franst Forfatterinde, f. 1767, d. 1845, vatte be
tydelig Opmcrrksomhed ved sin Tragedie ..Sappho",
forn blev opfirt i Paris 1794, og ved sine ..Epist
ler til Kvinder". Flere af hendes fenere Skrifter
prisbel??nnedes af Akademiet. 1811 og 181? ud
gav hun sine Digte under Titelen ..Poesier" og
1842 sine samlede Verker.
Salmanassar, Navn paa flere as Assyriens
Konger. Salmanassar den fjerde, Konge 726—721
f. Kr., erobrede Israels Rige (se Assyrien og
Hebræer).
Salmasius, Claudius, udmærket fransk
Filolog, f. 1588, d. 1653, blev 1631 Professor i
Leyden. 1649 paadrog han sig saa stor Uvillie ved
et Forsvarsskrift, han paa Opfordring af den
engelske Konge Karl den anden skrev for
Kongedømmet, at han maatte forlade Leyden, og reiste
til den svenske Dronning Kristinas Hof, hvortil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
