Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Salvandy, Narcisse Achill, Grev - Salvator Rosa, se Rosa, Salvator - Salve - Salvi, se Sassoferrato - Salviati, Antonio - Salvie - Salvo, in salvo - Saly, Jacques François Joseph - Salza, Hermann von - Salzach - Salzburg - Salzkammergut - Salzmann, Christian Gotthilf - Salzwedel - Salær - Samakov - Samara - Samarang - Samaria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Salvlltor Rosa
Undervisningsminister, nemlig 1837—39 og
1845—48. Som Romanforfatter vandt han betydelig
Anseelse ved sin Fortcrlling, ???Don Alonzo eller
Spanien" og som Historiker ved ???Polens Historie
fM og under Johan Sobiesti".
Salvator Rosa, se Rosa, Salvator.
Salve, farmaceutifl Prcrparctt til udvortes
Brug, bestaar af Fedtstoffer, blandet med Lage
midlet. — Salve, Ildgivning ved famtidig Af
fyring af et stirre Antal Gevcrrer eller Kano
ner i Hensigt derigjennem at opnaa en foriget
Virkning, og give Rigen Tid til at fortrakte.
Salvi, se Sassoferrato.
Salviati, Antonio, f. i Venedig 1816, bekjendt
forn Grundlcrgger af den store Mosculfabrik i Ve
nedig, ved hvis dygtige Ledelse han har kaldt den
gamle italienske Glasfabriiation tillive igjen. Han
har siden 1860 udfirt en hel Del Mosailer for
Kathedraler, Mcwfoleer, Kirker og Muséer i fiere
af Europas Storstader, navnlig i London.
Salvie, Planteslagt af de Lcebeblomstredes Fa
milie. Den almindelige Salvie (Salvia
officinalis) dvrkes overalt i Norge. Bladene bruges
som Medicin. Flere Arter, der har vatte Blom
ster, dyrkes som Prydvexter.
Salvo, in salvo, lat., i Behold. Paa Breve
skrives undertiden S. T. som Forkortning af salvo
titulo, d. e. med Udeladelse af Titelen.
Saly (udt. Sali), Jacques François Joseph,
franst Billedhugger, f. 1717, d. 1776. Hans be
tydeligste Arbeider er Ludvig den femtendes Bronce
stitte i Valenciennes og Fredrik den femtes Ryt
terstlltue i Kjibenhavn. Han var Direttir for
KjMenhauns Kunstakademi 1754—71.
Salza, Hermann von, fremragende tyst Kriger
og Statsmand, f. ca. 1180, d. 1239, blev 1211
Stormester for den tyste Orden, kjcrmpede siden
med Udmcerlelfe i Orienten under Korstogene og
undertvang med sine Riddere (fe Tyste Riddere)
de hedenske Preussere 1230. Samme Aar fik han
istand Freden til San Germano mellem Paven
og den tyste Keiser Fredrik den anden, som begge
hypvig benyttede ham i diplomatiske Anliggender.
Salzach ell. Salza, Flod i Salzburg, danner
for en Del Grcrndfen mellem Vureifterrige og
Vvrebaiern og munder i Narheden af Braunau
ud i Inn. Dens Langde er 230 km.
Salzburg, Hertugdimme i Monarkiet vster
rige-Ungarn, ligger mellem Vureifterrige, steier
mark, Kcirnten, Tyrol og Baiern, udgjir 7166 km.²
og tceller 155,000 Indb., hovedfagelig tyste Katho
liker. Salzburg er et Alpeland med indtil 3800 m.
hiie Fjeldtoppe, talrige fmulle Indfjier og mcrg
tige Vandfald af stor SkjMhed. Det er rigt paa
Minerallilder, Saltbjerge og Metaller, isar Kobber,
Bly og Jern. Landets Hovedflod er Salzllch. Land
dagen bestaar af 26 Medlemmer. Til den Merrigste
Rigsdag sender Hertugdimmet fem Deputerede. —
Hovedstaden Salzburg, Oldtidens Juvavia, ved
Fl. Salzach, med 20.500 Indb., har en stjM Belig
genhed og stere Pragtbygninger, mest i italiensk
Stil. Byen har betydelig Lcrderfabrikatton og livlig
Transit- og Spedittonshandel. — Bifpedimmet
Salzburg stiftedes 739 (582?) og ovhMdes til Erle
bifpedimme 798. Erlebifpen af Salzburg var en
Tid Tysklands mcrgtigste geistlige Embedsmand.
Under Erkebisp Leopold, Greve as Firmian, maatte
30,000 Protestanter forlade Landet (1730???31).
Sllmaria
1802 felulariseredes Erlebispedimmet og bleu som
Kurfyrstendimme givet til Erlehertug Ferdinand
as Vsterrige som Erstatning for Tabet af Tostana.
1809 lom det under Baiern og 1815 efter Freden i
Paris igjen ttl Vsterrige som en Del af Vvre
isterrige. 1849 blev det eget Kronland.
Salzkammergut, keiserligt Domæne i Erke
hertugdimmet Vsterrige, med 19,000 Indb. Di
striktet har sit Navn af de store Rigdomme paa
Salt, som her findes. Det er berimt for sin
storartede NaturstjMhed og besiges af en Mangde
Reisende.
Salzmann, Christian Gotthilf, tysk Pædagog,
f. 1744, d. 1811, var fMst Prest og en Tid Larer
ved Filantropinet i Desfcm. Tilskyndet ved Lces
ning af Rousfeaus og Basedows pcrdagogiste
Skrifter oprettede han 1784 en Opdragelfesanstlllt
i Schnepfenthal ved Gotha, hvor han med stor
Dygtighed virkede som Birneopdrager indlil sin
DM. Hans Anstalt besigtes as Birn fra alle
Kanter af Europa. Som Forfatter er han isar
bekjendt ved sin Roman ???Karl von Karlsberg".
Hans pcrdagogiste Verker og Skrifter for Ung
dommen udgjM 12 Bd.
Salzwedel, By i den preussifle Provins Sach
sen, med 8,500 Indb.
Salær, Løn, Betaling for et udført Arbeide.
Samakov, By i Fyrstendømmet Bulgarien,
med 15,000 Indb. og rige Jernverker.
Samara, russisk Guvernement paa Vstsiden af
Fl. Volga, udgjør 155,914 km.², tæller 1,900,000
Indb. og er fcerdeles frugtbart. Kvcrg- og Kornavl
er Hovedncrringsveiene. Derhos drives betydelige
Fiskerier i de talrige.Floder, forn liber udi Volga.
— Hovedstaden Samara ligger ved Fl. Sama
ras UdlM i Volga, har 52,000 Indb. og livlig
Flodhandel med Korn-, Pels- og Fiskevarer. Her
findes ogsaa betydelige Garverier og Scrbesyderier.
— Samara, Biflod til Volga, lommer fra Ural
bjergenes sydlige UdlMere og gaar mod Best
gjennem Guvernementet as samme Navn; Langde
252 km.
Samarang, By paa den hollandske V Java,
er en vigtig Handelsstad og taller 62,000 Indb.,
hvoraf ca. 2,000 Europcrere. Byen har livlig.
Dampstibsforbindelse med Asien og Europa.
Samaria, Hebr. Schomron, fenere Sebaste, nu
Sebustieh, By i Palastina, anlagdes af Omri
928—918 f. Kr., og var indtil Rigets Undergang
Sade for Israels Konger. 722 idelagdes Byen
af Assyrerne, mange af Indbyggerne bortfMtes,
og et stMre Antal Hedninger lom i deres Sted
(2den Kong. 17). Af Blandingen mellem de
hedenske Foll og liderne fremstod nu
Samaritanerne, og Samaria blev Benavnelsen paa
den midterste Del af det vestlige Palastina. Sa
maritanerne dyrkede vistnok Jehova, men da de
lun godkjendte Pentateuchen eller de fem Mofe
biger og var et Blandingsfolk, negtede liderne
dem at deltllge i OpfMelfen af det andet jidiste
Tempel. Det Schisme, forn herved opstod, blev
fuldstcrndigt, dll Samaritllnerne byggede sit eget
Tempel pllll Bjerget Garizim og indrettede en
egen Kultus. 129 f. Kr. idelagdes deres Tem
pel af Johannes Hyrlanus. For Tiden findes
Sllmaritllnere knn i Nablus, det gamle Silem.
Deres eneste hellige Bog er Pentateuchen og deres
eneste Profet Mofes. De tror, at Messias
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
