Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sanskrit - Sansovino - San-Stefano - Santa-Anna, Antonio Lopez de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sanskrit (tilrettet, dannet), Hinduernes gamle
Sprog, som taltes af de i Oldtiden til Indien
indvandrede ariske Folkestammer, og i hvilket
Hinduernes hellige Bøger og ældste Digte er affattede.
Det er en Hovedgren af den indogermaniske
Sprogstamme og var en Tid det herskende Sprog i det
nordlige og nordvestlige Indien. Paa Grund af
sin Vellyd, Ordrigdom og grammatiske Bygning
er det et af de fuldkomneste Oldsprog. Dets Alder
lader sig ikke nøiagtig bestemme, men efter de
indo-ariske Oldtidsmindesmærker at dømme gaar
det mindst op til det 15de Aarh. f. Kr. Da
Alexander den store ca. 320 f. Kr. gjorde sit Tog
til Indien, kunde Sanskrit ikke mere henregnes
til de levende Sprog, eftersom endel fyrstelige
Edikter, som haves fra den Tid, er skrevne i en
fra det afledet Dialekt. Sanskrit foreligger i to
forskjellige Former, nemlig den ældre eller
Vedasproget og den yngre, det egentlige Sanskrit. Af
Skrifter i Vedasproget er fire Bøger, de saakaldte
Vedaer (Veda ɔ: Viden), opbevarede, nemlig
Rig-Veda (Hymneveda), Yasju-Veda (Offerveda),
Sama-Veda (Sangveda) og Atharva-Veda
(Trylleveda). Disse omfatter for det meste de gamle
Indieres Kultus og kanoniske Skrifter og indeholder
dels religiøse Sange og Bønner, dels rituale
Forskrifter, Læresætninger og Tankesprog. Den
egentlige Sanskritliteratur begynder med den Tid, da
de ariske Indiere gik over fra at være et
omflakkende Erobringsfolk til et bosiddende Folk med
ordnede Samfundsforhold, og kan inddeles i fire
Hovedklasser: den episke, lyriske, dramatiske og
ethisk-didaktiske. Af den episke Digtning maa
især nævnes de to store Nationalepos
Mahábhárata (det store Digt om Bharatas Æt), som
udgjør 18 Bøger paa over 200,000 Verslinier,
samt det noget yngre Rámáyana (7 Bøger paa
48,000 Verslinier), hvilket omhandler Ceylons
Erobring ved den guddommelige Helt Ramas
Seier over de onde Geniers Fyrste Ravana.
Blandt de senere Epos kan mærkes Raghuvansa,
Bhattikavya, hvilket sidste ogsaa besynger Ramas
Bedrifter, samt det realistiske Naischadbacarita.
Af de lyriske Digterverker, som i Regelen
udmærker sig ved en Rigdom paa skjønne Tanker og
tiltalende Naturskildringer, staar Meghaduta af
Kalidasa og Amarus’s erotiske Epigrammer i
forreste Række. Ogsaa i denne Digtart har
Realismen sine Repræsentanter, deriblandt
Gitagovinda, hvis udprægede sanselige Indhold ikke
sjelden streifer ind paa det usømmeliges Grændser.
Den dramatiske Literatur er ikke blot særdeles
righoldig, men en stor Del af den er noget af det
bedste, som nogensinde er frembragt inden denne
Digtart, og den oldindiske Dramatiker Kalidasa
betragtes som en af Verdens største Digtere; hans
„Sakuntala“ er baade med Hensyn til Sprog og
Indhold et neppe overtruffet Mesterverk.
Hovedgjenstanden for Sanskritliteraturens Dramatik er
Kjærligheden, for det meste blandet med Komik
eller Pathos, og Sproget afvexlende Poesi og
Prosa. Af de dramatiske Verker kan foruden
Sakuntala nævnes det borgerlige Drama
Mrichchakati af Kong Sudraka, Mahaviracarita, som
fremstiller det høiere Samfundsliv, det
historiske Skuespil Mudraraxasa samt det satiriske
Drama Hassyarnava. Sanskritliteraturens
episk-didaktiske Afsnit er ogsaa meget rig baade med
Hensyn til Omfang og Indhold; den indbefatter
Ordsprog, Fabler, Eventyr og Romaner. —
Sanskritliteraturen har i de sidste 100 Aar været en
rig Kilde for de orientalske Sprogforskere, og
Størstedelen af dens Verker er nu oversatte til de
fleste europæiske Sprog. Næsten alle dens Bøger
er affattede paa Vers; selv de mathematiske
Skrifter har en rythmisk Form og er prydede med
poetiske Billeder. I det hele røber denne rige
Literaturskat, at Indierne har været et filosofisk
anlagt Følelsesfolk, begavet med livlig Fantasi og
skarp Tankeevne, men at de har savnet den
praktiske Sans, som udmærkede flere af Oldtidens
Kulturfolk. — Efterstaaende to Ord: Indiernes
Religion, i hvilke hver Bogstav betegner den
tilsvarende norske, viser, hvordan Sanskrit ser ud.
इनदइएरनएस रएलइघइॊन
Sansovino, egentl. Andrea Contucci,
italiensk Billedhugger, f. 1460, d. 1529, var i sin
Barndom Kvægvogter, men arbeidede sig hurtig frem til
en betydelig Plads blandt den italienske
Renaissances store Kunstnere. Hans Verker, hvoraf flere
findes i Florens og Rom, udmærker sig ved nobel
Opfatning og stor Formskjønhed. — Jacopo Tatti
Sansovino, italiensk Billedhugger og Arkitekt,
f. 1477, d. 1570, var Foregaaendes Elev og antog
som saadan hans Navn. Saavel i Florens som
i Rom nød han stor Anseelse baade som
Billedhugger og Bygmester. Men det var fornemmelig
i Venedig, han udførte sine største Verker. Her
byggede han Kirker og Paladser og andre
Pragtbygninger og udførte storartede
Billedhuggerarbeider for Dogepaladset og St. Markuskirken osv.
San-Stefano, liden Sjøstad ved
Marmarahavet, historisk bekjendt ved den foreløbige
Fredsslutning som her fandt Sted 3die Marts 1878
mellem Rusland, som repræsenteredes af Greverne
Ignatiev og Nelidoff, og Tyrkiet, repræsenteret af
Paschaerne Safuet og Sadullah. (Se
Russisk-Tyrkiske Krig af 1877—78.)
Santa-Anna, Antonio Lopez de, mexikansk
General og Statsmand, f. 1797, var 1823 med
at styrte Keiser Iturbide og blev 1829
Krigsminister og Hærens Høistbefalende. 1832 gjorde
han Opstand mod Bustamente og indsatte ved
Vaabenmagt Pedrazza til Præsident. 1833 blev
han selv Præsident og begunstigede som saadan
Aristokraterne og de Klerikale, hvilket havde fire
Provinsers Løsrivelse til Følge. Og da han 1836
bekrigede Texas, hvor de Misfornøiede havde
samlet sig, blev han slagen og fangen. 1837 kom
han fri og deltog i Krigen mod Franskmændene.
1841 blev han atter Præsident, men styrtedes ved
en Revolution 1845. 1846, under Krigen med
de Forenede Stater, blev han Præsident og
Overgeneral og lod sig udraabe til Diktator, men led
flere store Nederlag og flygtede 1847 til Jamaika.
1853—55 var han paany Diktator og styrede med
stor Vilkaarlighed, indtil han styrtedes ved en
Revolution og flygtede til St. Thomas. 1863 fik
han af Keiser Maximilian Tilladelse til at vende
tilbage, men blev atter forvist og søgte siden
gjentagne Gange at vinde den mexikanske Hær for sig
til Revolution. Tilsidst blev han fangen og
dødsdømt, men af Juarez benaadet til at
landsforvises. Han opholdt sig i de Forenede Stater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
