Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sardinien - Sardonisk Smil - Sardou, Victorien - Sargassotang - Sargon - Sari (By) - Saria - Sarkasme - Sarkofag - Sarmater - Sarno - Saron - Saroniske Bugt - Saros - Sarpi, Paolo - Sarpsborg - Sarpsfossen - Sars, Michael
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sardonisk Smil
fuldstændige Nederlag ved Custozza maatte Karl Albert
stutte Vaabenftilftand, rimme Lombardiet og tratte
sig tilbage over Ticino. Ved Afstutningen af
Bllllbenftilftanden indsattes det moderate Ministe
rium Revel-Pinelli, men allerede i December
maatte dette vige for et demokratisk Ministerium
under Gioberti. Det nye Kabinet bevcrgede Kon??
gen ttl at fornye Krigen med Vsterrigerne om
Lombardiet, men efter Piemontesernes Nederlag
ved Mortara og Novara Marts 1849 maatte Karl
Albert give ??bt. Han nedlagde Regjeringen til
Fordel for sin SM Viktor Emanuel den
anden og gik i Lllndflygtighed. Den nye Konge stut
tede strax Vaabenftilftand og lort Tid efter Fred,
hvorved Sardinien sik beholde sine Grandfer. Vik
tor Emanuels Regjeringstid blev af indgribende
Betydning for Sardinien, idet han med Klogflab
og Kraft arbeidede mod det Maal at forene hele
Italien under sit Scepter, trolig stMtet heri af
sin statslloge Minister Cavour. Bigtige Reformer
indfMtes i alle Administrationsgrene, og dette
bidrog i hii Grad til at gjMe Kongen populcrr.
Da Kong Frans af Begge Sicilierne var bleven
fordreven af Garibaldi, forenedes hans Lande med
Sardinien; iforveien havde allerede Toskana, Panna
og Modena erklcrret sig for Viktor Emanuel.
1861 blev denne kronet til Italiens Konge, og
efter den Tid falder Sardiniens Historie fammen
med Italiens.
Sardonisk Smil, en krampagtig Sammen
dragning af Lattermustlerne; i figurlig Forstand
Haansmil, tvungen Latter.
Sardou (udt. Sardu), Victorien, franst dra
matisk Digter, f. 1831, valte fMst Publikums Op
mcrrksomhed i 1860 ved sine Stytter „Monsieur
Garat“ og „Les pattes de mouche“ og har siden
leveret et ftMre Antal Komedier og Dramaer, som
baade i Frankrige og i Udlandet har vundet lll
mindeligt Bifald. De mest bekjendte af hans
Stytter er „Vore Venner“, „Familien Benoiton“,
„Gamle Ungkarle“, „Fernande“, „Dora“, „Odette“,
„Fedora“ og det politiske Skuespil „Rabagas“.
Sardous Arbeider udmarker sig ved en acmdrig,
pikant Dialog, fpendende Handling og stor dra
matisk Effekt. Han har ogsaa strevet Text til fiere
af Offenbllchs Operaer famt udgivet mindre, no
vellistiske Arbeider. 1878 blev han Medlem af
Akademiet.
Sargassotang, Planteslægt af Brunalgernes
Familie, findes i uhyre Masser i Atlanterhavet
mellem 18—22° n. Br. og 7—22° v. L. og
danner det saakaldte Sargassohav.
Sargon, Konge af Asfyrien, fulgte Salmanas
fllr den fjerde pllll Tronen 721 f. Kr. Han fuldendte
Samarias Erobring, udvidede sit Herredimme
over hele Lilleasien og indtog Babylon 709. Han
byggede Slottet i Khorfabad (Dur Sarlin), hvis
Opdagelfe 1843 har faaet sin store Betydning for
Studiet af den assyrist-babylonifte Kultur.
Sari, By i den persiske Provins Masenderan,
med ca. 10,000 Indb.
Saria ell. Soso, By i Sokoto i det indre
Afrika, under 11° n. Br., med ca. 50,000 Indb.
Sarkasme, bitter Ironi, bidende Spot;
sarkastisk, giftig, ironisk, spydig.
Sarkofag kaldtes oprindelig hos Grækerne og
Romerne enstags Ligkister af Kallsten, som hurtig
fortcrrede Liget. Det betegner nu overhoved en
Sars
stMre Stenligliste eller et med Pragt udstyret
Gravmonument af Sten.
Sarmater, et Nomadefolk af den skythiske
Stamme, som i Oldtiden boede i Nord for det
Sorte Hav.
Sarno, By i Italien, i Nærheden af Neapel,
med 15,500 Indb. Den er Sæde for en Biskop.
Saron, i Oldtiden Kystsletten mellem Jaffa
og Kap Karmel i Palastina. Den var bekjendt
for sin yppige Blomsterflor; Sarons Rofer om??
tales i Salomos HMsang 2, 1.
Saroniske Bugt kaldtes i Oldtiden den nu
varende LEginllbugt. mellem Forbjergene Sunion
og Slyllcron i Grcrkenland.
Saros, Komitat i det nordlige Ungarn, 3791
km.² stort, med 176,000 Indb.
Sarpi, Paolo, fremragende italiensk Historiker,
f. 1552, d. 1623, blev lun 26 Aar gammel Ser??
viterordenens Provinsial og fiden dens General
prokurator i Rom. Men dels paa Grund af le
suiternes Efterstrcrbelser og dels for sine Menin
gers Skyld maatte han forlade Rom og var flere
Gange ncrr ved at miste Livet, saa at han tilsidst
maatte skjule sig iet Kloster. I sine kirkehisto
riske Skrifter beljcrmpede han Pavens Krav paa
Ufeilbarhed og tritiferede skarpt Pavemagtens Be??
fatning med verdslige Forretninger og den ??be
tingede Tro paa lesuitismen.
Sarpsborg, By i Smaalenenes Amt, paa
Vestsiden af Glommen, ved Sarvsfosfen, 16 km.
nordost for Fredriksstad, med ca. 3300 Indb.
Vyens fornemste Ncrringsvei er Udstibning af Tra
last, men den har paa Grund af sin Beliggen
hed vansteligt for at konkurrere med det i faa Hen
feende heldigere ftillede Fredriksstad. Som Filge
heraf har dens Folkemcrngde kun langfomt tiltaget.
Af offentlige Indretninger tan navnes den kom
munale Middelskole og Byens Sparebank. 1883
udfMtes 22,361 Regiftertons Tralast, og Vcerdien
af den famlede UdfMsel belM sig til 943,200 Kr.,
paa famme Tid forn Vcerdien af de indfirte Varer
udgjorde 405,500 Kr. Toldintraderne for famme
Aar udgjorde 45,835 Kr. Byens Handelsflaade
havde 1883 en Drcrgtighed af 5,476 Tons med
150 Mands Befcrtning. — Sarpsborg anlagdes
1016 af Olav den hellige, som der opfMte en
forstllnfet Borg til Varn mod Svensternes Ind
fald, og efter hvilken Byen lcrnge kaldtes Borg.
Her llfholdtes det faakaldte Borgarthing for
Vikens Landsdele, ligesom Kong Olav ofte i lan
gere Tid opholdt sig der, hvilket ogfaa var Til
faldet med flere af de filgende Konger. Under
den nordiske Syvaarskrig blev Sarpsborg 1567
afbrcrndt af de Svenste, og Fredriksftads Grund??
lcrggelse kort efter foraarfagede, at den gamle By
itte blev gjenopbygget. Den tiltagende Trcrlast
udfMsel fra Stedet bevirkede imidlertid, at Byen
1839 paany fil KjMstadsrettigheder.
Sarpsfossen ell. Sarpen dannes af Glom
men strax ovenfor Fredriksstad. Faldets Hiide er
itte saa betydelig (ca. 70 Fod), men den svare
Vandmasse gjir det til et as Norges mcrgtigste
Vandfald.
Sars, Michael, fremragende norsk Zoolog, f. i
Bergen 1805, d. 1869, blev 1823 Student fra
Bergens Latinskole og tog 5 Aar senere theologist
Embedsexamen. Allerede som Skoleelev lagde
han sig med Iver efter Naturvidenskaberne og
26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
