Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sassoferrato - Sassolin, se Bor - Satan, se Djævel - Satara - Satellit - Satin - Satire - Satisfaktion - Satrap - Sats - Sat sapienti - Saturation - Saturn - Saturnalier - Saturninus, Lucius Apulejus - Saturninus - Saturniske Vers - Saturnus, se Gudelære, den romerske - Satyr - Sau, se Save - Sauce - Saucise - Saudarkrokur - Saude - Saudesund - Sauerland - Saul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sassoferrato, Giambattista, egentl. Salvi,
italiensk Maler, f. 1605, d. 1685, røbede i sine
Billeder, navnlig i sine talrige Madonnabilleder,
stærk Forkjærlighed for og Paavirkning af Rafaels
Manér. Hans betydeligste Verk er et Alterbillede
i Kirken Sta. Sabina i Rom.
Sassolin, naturlig Borsyre, se Bor.
Satan, d. e. Modstander, se Djævel.
Satara ell. Sattarah udgjør siden 1848 en
Del af Præsidentskabet Bombay i Forindien. —
Hovedstaden Satara, 180 km. sydost for
Bombay, ikke langt fra Floden Kistna, har 25,000 Indb.
og en anglikansk Kirke samt et paa et 1000 m.
høit Bjerg beliggende, overordentlig stærkt Fort.
Satellit, d. s. s. Drabant, Følgesvend;
Biplanet, Maane.
Satin (udt. Satæng), fr., Navn paa Atlask. —
Satinere kaldes i Papirfabrikerne og
Bogtrykkerierne at give almindeligt Papir et fast, glat,
glinsende Udseende ved at lade det gaa en eller
flere Gange gjennem en saakaldt Satinérmaskine.
Dette opnaaes ved at lægge hvert enkelt
Papirark mellem to polerede Zinkplader og lade det
under et stærkt Tryk gaa mellem to Valser.
Satire, oprindelig en folkelig romersk
Digtart, som i dramatisk Form behandlede de
forskjelligste Emner. I Literaturen indførtes den af
Ennius og uddannedes siden af Lucilius, Horats,
Juvenal m. fl. til en didaktisk Digtart, gaaende
ud paa at revse en Tidsalders, et Folks osv. Feil
og Laster særlig ved at latterliggjøre eller drive
Spot med dem.
Satisfaktion, Opreisning, navnlig i
Æresanliggender.
Satrap, Statholderen i det gamle Perserriges
Provinser. — Satrapi, Statholderskab, Provins.
Sats, i Musiken 1) enhver Hovedafdeling af
et større Musikstykke, 2) den harmoniske og
kontrapunktiske Udarbeidelse af et Tonestykke (ren
eller streng Sats, fri Sats), 3)
Instrumentalsats, Vokalsats i en Komposition. — I
Fyrverkeriet en Blanding af forskjellige Slags
Tændstoffer. — I Bogtrykkeriet de Typer, Sætteren
har sat sammen til Trykning.
Sat sapienti, lat., „nok for den Vise“;
„forstaaes uden videre Forklaring“.
Saturation, d. s. som Mætning. En
Opløsning er mættet, naar den har optaget saa
meget af et Stof, at den ikke er istand til at opløse
mere. I Kemien kan Mætning betyde det samme
som Neutralisation, f. Ex. en Syres Mætning
med en Base eller omvendt. (Se forøvr. under
Art. Opløsning).
Saturn, vort Solsystems næststørste Planet,
hvis Middelafstand fra Solen er 1413 Mill. km.,
har en Omløbstid af 29 Aar, 166 Dage og 23
Timer og dreier sig om sin Axe i 10¼ Time.
Banens Excentricitet er ca. ¹⁄18 og dens
Inklination 2° 30′. Saturns største Afstand fra
Jorden er 1648 Mill. km., dens mindste 1192 Mill.
km.; dens Ækvator helder 27° mod Banens Plan,
dens Diameter er 124,000 km. og dens Tæthed
kun ⅛ af Jordens. Paa Grund af den korte
Omdreiningstid er den stærkt fladtrykt ved
Polerne. Den er omgiven af en Atmosfære og har
foruden 8 Maaner et System af Ringe, som
svæver over dens Ækvator, og som giver den et
enestaaende Udseende. Forskjellige Ting tyder paa, at
Ringene er en tæt, skiveformet Samling af ganske
smaa Drabanter. — Saturn, Frugtbarhedens
og Agerbrugets Gud, se Gudelære, den romerske.
Saturnalier, hos de gammelitaliske Folk en
Fest, som feiredes i Rom 17de—19de Decbr. til
Ære for Saturn og til Minde om den lykkelige
Tilstand under hans Regjering. Under Festen
ophævedes al Standsforskjel og alle Forretninger
hvilede.
Saturninus, Lucius Apulejus, romersk
Folketribun, Aar 102—100 f. Kr. Han stillede sig i
skarp Opposition til Senatet og forsøgte at sætte
Gracchernes Agerlove igjennem. Men ved sin
voldsomme Optræden fik han baade Senatet,
Adelen og Borgerne mod sig og dræbtes tilsidst i
aaben Kamp paa Forum.
Saturninus ell. Saturnilus, syrisk
Gnostiker, som paa Keiser Hadrians Tid levede i
Antiokia.
Saturniske Vers, det Versemaal, som
benyttedes til de ældste romerske Digtninger, og hvis
Schema er saaledes:
⏑ ⏑ ⏑ ⏒ | ⏑ ⏑ ⏒
Saturnus, gammelit., se Gudelære, den romerske.
Satyr, enslags Skovguder, som af de græske
Digtere og Kunstnere fremstilledes som Bakkhos’s
Ledsagere. De afbildedes i Menneskeskikkelse, med
Horn i Panden, Stumpnæse, Hale og strittende
Haar, og repræsenterede det ubundne, yppige
Nydelsesliv. — Satyrspil, hos Grækerne enslags
Drama, hvori Satyrer udgjorde Koret og
dannede en komisk Modsætning til de alvorlige,
høitideligt klædte og optrædende Guder eller Heroer,
som udførte den egentlige Handling. Oprindelig
var Satyrspillene identiske med Tragedierne, men
efterhaanden gik de over til at danne et lystigt,
tildels parodisk Efterspil til disse.
Sau, se Save.
Sauce (udt. Soos), Dyppelse; Beits til
Røge- og Skraatobak.
Saucise (udt. Sosis), Stegepølse,
Medisterpølse; en med Krudt fyldt Slange, som benyttes
ved Antændelse af Miner.
Saudarkrokur (udt. Sovdarkrokur),
Handelsplads i det nordlige Island.
Saude, Prestegjeld i Nedre Thelemarken,
bestaar af Sognene Sande og Næs.
Saudesund (tidligere Sandungssund), et smalt
Sund mellem Askøen og nogle mindre Øer i
Askevolds Prestegjeld, Nordre Bergenhus Amt,
bekjendt i Historien ved, at Olav den hellige her
fangede Jarlen Haakon Erikssøn og tvang ham
til at frasige sig sin Ret til Norge.
Sauerland, den Del af Westfalen, som ligger
mellem Floderne Sieg og Ruhr. Distriktet
udgjør 5,430 km.² og er opfyldt af Bjerge, som er
meget rige paa Mineralier, fornemmelig paa
Stenkul.
Saul, Jødernes første Konge, var af
Benjamins Stamme. Han udmærkede sig som Kriger
og befriede Jødefolket for Filisternes,
Amalekiternes og andre Nabofolks Aag, samt sørgede
omhyggelig, for de indre Anliggender. Men da han
omsider kom i Strid med Samuel om de
kongelige Rettigheder, salvede denne David til Konge.
Saul blev herover meget tungsindig og stræbte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
