Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Schjellerp, Hans Karl Fredrik Kristian - Schjøth, Anton Christian Gunnerus - Schlagintweit, Hermann von - Schlegel, August Wilhelm von - Schleicher, August - Schleiden, Matthias Jakob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Schjelleruv
Schjellerup, Hans Karl Fredrik Kristian, dansk
Astronom, f. 1827, blev 1851 Observator ved det
astronomiske Observatorium i KjMenhavn; hans
fornemste Bert er den i 1864 udgivne ..Stjerne??
fortegnelse, indeholdende 10,000 Positioner as tele
stopiste Fixstjerner".
Schjøth, Anton Christian Gunnerus, norsk
Forfatter, f. 1807, d. 1872, var fMst i Handels
l??re. men maatte paa Grund af tiltagende Tung
hirighed ophMe dermed. 1829 tog han Prcrlimi
ncrrexamen, blev Aaret efter Kopist og 1842 kon
gelig Fuldmagtig i RevistonS-DePartementet. Han
udfoldede en ikle ??betydelig literar Virlfomhed, dels
af originalt Indhold, dels Overscettelser. Af hans
Skrifter lan navnes ???Moral for unge KjMmcrnd",
??Vexel-Cours-Tllbel", ???Lcrrebog i Handels-Arit
methil" og ???Geografist Beskrivelse llf Kongeriget
Norge". Hau var desuden en Tid RedaltM af
..Afholdstidende" og af ..Kristiania Intelligents
fedler".
Schlagintweit, Hermann von, tysk Natur
forfler og Reisende, f. 1826, d. 1882, foretog
sammen med sin Broder og Medstuderende Adolf
von Schlagintweit, f. 1829, flere Uudersigel
sesreiser i Alperne. Resultatet af disfe har Bridrene
nedlagt i fortrinlige Skrifter og Karter. Derncrst
foretog de, med UnderstMtelse af Kongen af Preus
fen og det engelff-ostindiste Kompagni, i Forening
med en tredie Broder, Robert von
Schlagintweit (f. 1837) 1854 en videnstabelig Reise til
Forindien, hvor de, dels sammen og dels hver for
sig llnstillede Underfigelfer i de nordvestlige Pro
vinser og Himalayllbjergene, hvorfra de trcrngte
ind i HMllsten. 185? vendte Hermann og Robert
tilbage til Europa, hvorimod Adolf Paa en Reise
til Egnene nord for Himalaya bleu myrdet. 1860
???66 udtom i 4 Bind BrMrenes Beretning om
Reifen med Titelen ???Resultaterne af en vidensta
belig Reife i Indien og HMslen". 1859 blev
Bridrene af det geografiske Selssab i Paris til>
kjendt dets Guldmedalje; Hermann fil 1864
Tilnavnet Sakynlynski, da han nemlig havde over
skredet Bjergljaden Kynlyu ; Robert blev Professor
i Geografi i Giefien. 1868???69 foretog sidst
navnte en Reise i de Forenede Stater, hvoraf
Resultatet var flere interessante Skrifter om det
vestlige Nordllmerilas Forhold.
Schlegel, August Wilhelm von, tysk Digter,
Kritiker og Sprogforsker, f. 1767, d. 1845, stude
rede i Gottingen Theologi og Filologi og blev
1798 Profesfor i Jena. Her udfoldede han en be
tydelig litercrr-lritist Virksomhed, bl. a. som Med
arbeider i Schillers "Horen" og paabegyndte sin
fenere for den tyste Literatur faa betydningsfulde
Overfcettelfe af Shakespeare. Endvidere stiftede
hcm i Forening med sin Broder Friedrich von
Schlegel Tidsskriftet ..Athenæum", udgav sin firste
Samling ???Digte" og, ligeledes i Forening med sin
Broder, ..Karatteristiker og Kritiker". Han og hans
Broder fammen med deres Venner Tieck, Schelling
og Novalis fik forn Reprcrfentllnter for Romcm
titen en vidtrcrttende og dybtgaaende Indflydelfe
paa denne Retnings Dyrkere. 1802 holdt han i
Berlin Forelasninger over Literatur og Kunst.
Blandt hans Arbeider fra denne Periode maa
navnlig fremhcrves hans ..Spanske Theater", som
indeholder ypperlige Overscrttelfer af Calderons
Skrifter. 1804 tiltraadte han med Madame Staël
Schleiden
en Euroftareise og strev 1807 sin ..Sammenligning
mellem Euripides’s og Racines Fadra", som vatte
start Bevagelse i Paris’s literare Kredse. Aaret
efter holdt han i Wien en Ratte ForelceSninger
over dramatisk Kunst og Literatur, hvilke over
sattes ttl fiere Sprog og hilsedes med Begeistring
as Romantikerne. 1818 blev han Profesfor i
Bonn. Ved Siden af Kunst?? og Literaturhistorie
beskjeftigede han sig med orientalske Studier, isar
med Sanskrit, og udgav (1823???30 i 3 Bd.)
..Indische Bibliothek", Brudstytter llf stMre indiske
Digterverter samt ..Kritiske Skrifter". Efter hans
Did udgav Bicking hans ..Samlede Skrifter" (12
Bd., Leipzig 1846???47). — Karl Wilh. Friedrich
von Schlegel, foregaaendes Broder, f. 1772,
d. 1829, fremragende tyfl Literaturhiftoriker og
Sprogforsser. optraadte first med nogle Afhand
linger om Gr??terne og Romerne og deres Poe
sis Historie. Betydelig Opmcrrksomhed vatte hans
fenere (1799) udkomne Roman ..Lucinde", som
narmest var et Indlcrg for Geniets Ret til et
vellystig. Liv. Efterat han 1800 havde nedfat
sig i Jena, gjorde han her sin poetifle Debut,
bl. a. i Broderens Tidsskrift ..Athenæum". 1803
gik han med sin Hustru over til den romerske Kirke
og ftillede sig fra nu af i Opposition til enhver
religiM og politisk Frihedsbevcrgelse. Siden bo
satte han sig i Wien, hvor han holdt Forelas
ninger over den nyere Historie samt over den
crldre og nyere Literatur. Efter at have varet en
kort Tid ciiisllt forn isterrigst Legationsraad optog
han 1818 sine filofofiste og historiske Studier og
Forelasninger, udgav Tidsskriftet ???Concordia",
..Historiens Filofofi" og sine ..Samlede Berker".
— Forcmncrvntes Onkel, Johann Elias
Schlegel, f. 1718, d. 1749, kom 1743 til Dan
mark, hvor han 1748 bleu Professor i Sorø.
Her strev han foruden stere Lystspil, Tragedi
erne ..Hermann" og ..Kanut" samt udgav Uge??
skriftet ???Der Fremde". — Johann Heinrich
Schlegel, foregaaendes Broder, f. 1724. d. 1780.
bleu ved Broderens Indflydelfe kaldet til Dan
mark, hvor hcm blev Professor i Historie og konge
lig Historiograf. Hcm overfatte flere engelske dra^
matisse Arbeider til Tyst og flrev bl. a. ..Gefchichte
der Konige von Dänemarl aus dem oldenburgi
fchen Stamme". — Johann Friedrich
Wilhelm Schlegel, foregaaendes Søn, f. 1765,
d. 1836, studerede Retsvidenstab ved Kjibenhavn??
Universitet, hvor han 1800 blev Profesfor i Lov
kyndighet??. Til hans fornemste Skrifter hirer
..Naturret" og ..Kongeriget Danmarks famt Her
tngdimmerne Slesvigs, Holstens og Lcmenburgs
Statsret". Han indlagde sig ogsaa stor For
tjeneste som Forkjcrmper for Provinsialstcrnder-
Instituttonen.
Schleicher, August, tysk Sprogforsker, f. 1821,
d. 1868 forn Profesfor i Jena, hvor han havde
virket siden 1857. Af hans talrige Skrifter kan
isar fremhcrves ..Sprogfammenlignende Under
figelfer". ???Om Sprogets Betydning for Menne??
ssets Naturhistorie", ..Hacmdbog i det lithauisse
Sprog" og hans ..Sammenlignende Grammatik
for de indogermanisse Sprog".
Schleiden, Matthias Jakob, fremragende tysk
Botaniker, f. 1804, d. 1881, blev 1839 Profesfor i
Jena. 1862 bosatte han sig i Dresden, var 1863 en
lort Tid Profesfor i Plantekemi og Antropologi i
40
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
