Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Schlözer, August Ludvig von - Schmalkalden - Schmarda, Ludvig Karl - Schmauss, Johan Jakob - Schmeller, Johann Andreas - Schmerling, Anton von - Schmichow, se Smichow - Schmid, Christoph von - Schmid, Karl Christian Erhard - Schmidt, Eduard Oskar - Schmidt, Ferdinand - Schmidt, Fredrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Schmallalden
udnavnt til Profesfor i Politik ved Gottingens
Universitet, hvor han virkede til sin Did. Hans
betydeligste historiske Verker er ??Allgemeine nor
bifche Geschichte", ???We.tgeschichte" og en Over
sattelse af Rusferen Nestors KrMiter. Han var
ogfaa en fremragende Statistiker, og hans poli
tiske ???Briefwechfel" og ..Statscmzeigen", havde
betydelig Indflydelfe paa Samtiden.
Schmalkalden, By i den preussiste Provins
Hessen-Nassau, med ca. 7,000 Indb., er historisk
bekjendt ved det „Schmalkaldiske Forbund“,
som 1531 stiftedes her af Protestanter i Nord- og
Mellemtystland mod de Katholste. I Spidsen for
Forbundet stod Landgrev Filip af Hesfen og Kur
fyrft Johan Fredrik af Sachfen. Med Reforma
tionens Udbredelfe tiltog ogfaa Forbundets Magt
og Indflydelfe i Tystland. 1542 formanede det
endog at udjage Hertugen af Brunsvig og der
indfire den protestantiske Kirkeordning. Men da
Keiferen 1546 fik overtalt flere af de protestantiske
Fyrster til at falde fra Forbundet, lyttedes det
ham i den schmalkaldiske Krig, navnlig ved
den frafaldne Moritz af Sachsens Hjelp, at Me??
lagge Forbundets Herr. Kurfyrst Johan Fredrik
blev fangen ved Miihlberg, og Landgrev Filip over
gav sig, hvorefter Forbundet oftliftes (se forivrigt
Reformationen). — De Schmalkaldiske
Artikler kaldes det Forsvarsskrift, som Luther 1536
strev, for paa det Schmallaldiste Forbunds Begne
at overfendes det Koncil, forn Pave Paul den tredie
erllcrrede at ville holde i Mcmtua. Men Prote
ftanterne besluttede ikke at deltage i Koncilet og
underskrev blot Artiklerne. 1580 blev disse Artikler
optagne i Konlordiebogen og sil i flere lutherske
Kirker symbolsk Gyldighet??.
Schmarda, Ludvig Karl, isterrigst Naturforsker,
f. 1819, studerede i Wien Medicin og Naturvi
denstab, blev 1850 Profesfor i Zoologi i Gratz og
1862 i Wien. 1853???57 foretog han en viden
stabelig Reife og befigte herunder LEgypten, Cey
lon, Kaplandet, Australien, Sydamerika, de For
enede Stater og Kcmada. Han har strevet flere
Afhandlinger om de hvirvellM Dyr. en Bestri
velse af sin Reise rundt Jorden, det fcerdeles vardi
fulde Berk ??Dyrenes geografiske Udbredelfe" og
stere andre naturvidenstabelige Arbeider.
Schtmauss, Johan Jakob, tysk Statsretslærer,
f. 1690, d. 1757 forn Professor ved Universitetet
i Gottingen, efter fMst at have indehavt et Pro
fesforat i Halle. Til hans Hovedverker hirer
„Corpus juris publici sacri Romani imperii
academicum“, „Corpus juris gentium academicum“
og ..Neues System des Rechts der Natur".
Schmeller, Johann Andreas, tysk Sprogforsker ,
f. 1785, d. 1852 forn Profesfor ved Universitetet
i Munchen i tyss Vprog og Literatur. Han stude
rede fMst i Schweiz, siden i Spanien, og oprettede
1808 en Privatskole i Schweiz. Efter at have bo
fat stg i Baiern, lagde han sig der fornemmelig
efter Studiet af Foltefproget og Dialetterne.
Hans betydeligste Berker er ..Bairifches Worter??
buch" og ..Cimbrisches Worterbuch".
Schmerling, Anton von, østerrigsk Statsmand,
f. 1805, indtraadte 1829 i Statstjenesten og blev
1846 Appellationsraad i Wien. 1848 reprcesente
rede han Vsterrige ved Forbundsdagen i Frank
furt, til hvis Prasident han valgtes 19de Mai.
Saavel her forn i den tyste Nationalforfamling og
Schmidt
senere som Rigsminister arbeidede han med stor
Dygtighed og Klogflab for de isterrigsse Interes
sers Fremme. Ester at have fungeret en Tid
forn Prcrsident i HMsteret, var hau 1849—51
lustitsminister og gjennemfMte som saadan mange
Reformer, deriblandt mundtlig Retspleie. Udncrvnt
til Statsminister 1860 blev han en as de for
nemste Koncipister af Februarlonstitutiouen as 1861.
1865 udtraadte han paany af Regjeringen og blev
1867 Medlem af Herrehufet. 1861???65 var han
tillige Medlem af den bihmiste Landdag og re
prcrsenterede Wien i den nedre-isterrigste Landdag.
Schmichow, se Smichow.
Schmid, Christoph von, tysk Forfatter, f. 1768,
d. 1854, indehavde flere geistlige Embeder i Baiern
og Würtemberg og udfoldede ved Siden af sin
Embedsgjerning en stor Birtfomhed forn Forfatter
af Skrifter for Ungdommen, L??re- og Lcesebiger,
Fabler, Fortcellinger osv., hvilke alle udmarkede sig
ved et fcrngstende og belcrrende Indhold famt klar
og enkel Fremstilling. Hans famlede Skrifter
udkom i Augsburg 1841—46, i 24 Bind.
Schmid, Karl Christian Erhard, tyst Filosof,
f. 1761, d. 1812, studerede i Jena Theologi og
Filosofi, blev 1791 Professor i Gietzen og 1793
i Jena. Han ndMede stor Indfiydelse baade som
Larer og Skribent. — Hans Søn Johan
Heinrich Theodor Schmid, f. 1799, d. 1836, var
ogfaa en anfet Filofof. Paa Grund af sin Del
tagelse i Burschenschaft v??rede det lcenge fir han
fik offentlig Anfcrttelfe, og first 1829 fil han Til
ladelfe til at nedsatte sig som Docent i leuci ;
Aaret efter blev han Professor i Heidelberg. Af
hans Skrifter lan navnes ..Metaphysik der mnern
Natur". — Reinhold Schmid, foregaaendes
Broder, f. 1800. d. 1873. tyss Retslcrrd, studerede
i Jena og Berlin og bleu paa Grund af sine
Forbindelser med Burschenschaft dimt til flere
Aars Fcestningsarrest, men fil ued Benaadning
Straffetiden nedsat til et Aar. 1832 blev han
Professor i Jena. Hans retsvidenssabelige Skrif
ter fandt en stor Lcrfekreds.
Schmidt, Edvard Oskar, tysk Zoolog, f. 1823,
studerede Naturvidenstab i Halle, Berlin og Jena,
foretog derefter videnstabelige Reiser gjennem ncrften
hele Europa, og blev 1849 Profesfor i Jena,
1855 i Kratau, 1857 i Graz og 1872 i Str??s
burg. Han har udgivet et stMre Antal Skrifter,
hvoraf ifar maa fremhcrves ..Haandbog i den
fammenlignende Anatomi". ..Lcrrebog i Zoologi".
..Atlanterhavets Svainpefcmna". ..Goethes For
hold til de organiske Naturvidenstab.r" og ??Des
cendenslcrre og Darwinisme".
Schmidt, Ferdinand, tysk Forfatter, f. 1816.
har siden han 1845 blev Larer i Berlin udgivet
et stort Antal historiske og kulturhistoriske Billeder,
Biografier af historiske Personligheder, Eventyr,
Fortcellinger af Mythologien og den germcmiste
Heltealder osv., alle fremstillede med stor Anskue
lighed og fortrinlig affattede efter Folkets og Ung
dommens Krav. Navnlig har hans biografiske
Skrifter for Ungdommen stor Betydning i pcrda
gogist Henfeende.
Schmidt, Fredrik, dansk-norsk Geistlig, f. i
Danmark 1771, d. 1840, belladte 1797—1817 et
Presteembede i Norge, men fit siden Anfcrttelfe i
Danmark. 1835 udkom hans „Digte“ og 1868
hans særdeles værdifulde Dagbøger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
