Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Schnorr von Carolsfeld, Veit Hans - Schoa - Schoelcher, Victor - Scholander, Fredrik Vilhelm - Scholastiker - Scholier - Scholten, Johan Heinrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Schoa
Leipzig. Et Flertal af hans Malerier fremstiller Sce
ner af Datidens romantiske Digtninger. Han
udfMte desuden mange historiske Billeder, Por
trotter og Tegninger i Tuscb, Sorttridt og Sepia.
— Hans Søn Julius Schnorr von
Carolsfeld, f. 1794, d. 1872, studerede først i Leipzig
under Faderens Veiledning, derpaa i Wien, Flo
rens og Rom. I Italien lom hans rige Begavelse
som Maler ttl fuld Udvikling under Studiet af de
gamle Mestere. 1827 blev han Professor i Histo
riemaleri ved Akademiet i Munchen. hvor han
forblev til 1848. da han blev udnavnt til Pro
fesfor ved Akademiet i Dresden og Direttir for
Billedgalleriet fammesteds. Af hans talrige Bil
leder, forn alle vidner om storslagen kunstnerisk
Individualitet, kan isar ncrvnes hans ??Bryllupet
i Kana", ??Ruth", ??Jakob og Rachel". samt de
Prcrgtige Freskobilleder i det nye kongelige Slot i
Munchen, forestillende Scener af Karl den stores,
Barbarossas og Rudolf af Habsburgs Historie;
desuden hans Billeder af de mest bekjendte Partier
af ..Niebelungenlied". Efterat han var flyttet til
Dresden udgav hcm 1852???60 sit berimte Illu
strationsverl ??Bibelen i Billeder", forn fik almin
delig Udbredelse. Her udfirte han ogfaa for
Munchen sit Billede af Luther paa Rigsdagen i
Worms samt Kartonerne til Glasmalerierne for
St. Pcmlskathedralen i London. — Ludvig
Ferdinand Schnorr von Carolsfeld, fore
gaaendes Broder, f. 1789, d. 1853 forn Konser
vator ved Belvedere-Galleriet i Wien, var ogsaa
en begavet Kunstner. Af Faderen fik han sin firste
Uddannelse og drog derefter til Wien. hvor han
siden nasten uafbrudt opholdt sig. Som Maler
stuttede han sig nM til den romantiske Stole,
hvis Digtnings mest bekjendte Scener han med
Forljarlighed fremstillede. Isar udmarkede sig
hans Billeder fra Goethes Faust, hvilke findes i
Belvedere-Galleriet.
Schoa, Landsdel i det sydistlige Abessinien,
har siden 1867 vcrret et uafhcrngigt Kongerige.
Landet er bjergfuldt og taller ca. 1½ Mill. Indb.,
som dels er Kristne, dels Muhamedanere og dels
Hedninger. Hovedstaden er Anlober.
Schoelcher, Victor, franst Politiker og Forfatter,
f. 1804, er fornemmelig bekjendt ved sine ihcrrdige
Bestrcebelfer for Negerslaveriets Afstaffelse. 1829
befigte han Amerika og ssrev ved sin Tilbage
komst en Rcette Brochurer dels’ om Negerslaveriet
i og for fig og dels om Frankriges Kolonialpoli
tik. Af disfe Skrifter kan ifar fremhcrves hans
1847 udkomne ??Slaveriets Historie". 1848 blev
han Understlltsselretcrr og fil som saadan strax en
Kommission nedsat til Behandling af SpMgs
maalet om Negerslaveriet med den Filge, at dette
blev afstaffet ide franste Kolonier. Som Med
lem af Nationalforfamlingen hMte han til yderste
Venstre og fatte sig af al Kraft op imod Stats
kupet 1851, hvorfor han maatte flygte. Han op
holdt sig i England indtil Napoleon den tredies
Fald. blev 1871 valgt til Medlem af National
forfamlingen og 1875 til Senator paa Livstid.
Scholander, Fredrik Vilhelm, fvenfl Arkitekt,
f. 1816. d. 1881, blev 1848 Profesfor og 1868
Setretcrr ved Kunstakademiet i Stockholm. Ved
sin originale Begavelfe, forn han udviklede ved
fiere Reifer i Tystland, Frankrige og Italien, fil
han i sin Stilling i Hjemmet betydelig Indfiydelse
Scholten
paa Arkitekturens Udvikling i Sverige, baade di
rekte ved de talrige Bygninger, han opfirte, og
gjennem de mange, som studerede under ham.
Ogsaa som Akuarelmaler lagde han et betydeligt
Talent for Dagen, ligefom hau ogfaa med Held
optraadte forn Digter baade paa Prosa og Vers.
Af hans Skrifter, forn udkom under Pseudonymet
Acharius, kan navnes ..Luisellll", ??Noveller, be
rcittade i ottave rime" og ..Fjolners Saga".
Scholastiker, hos Romerne en Lærer i Vel
talenhet??. Siden er Navnet gaaet over til at be
tegne Reprcrsentanterne for Middelalderens Filo
fofi, Scholastiken. Denne fremstod ved de
fornyede Bestrcrbelser, der gjordes i Retning af
videnstabelig Kultur i de Skoler, forn oprettedes
paa og efter Karl den stores Tid, hvor imidlertid
Filosofien vcrsentlig indstrcrntedes til Theologiens
Omraade. Scholastiken indlededes fra det 9de til
det 11te Aarh. og reprcefenteredes hovedsagelig af
Johannes Scotus Erigena, Munken Gerbert (den
fenere Pave Sylvester den anden), Berengar af
Tours, Lanfranc og Anselm af Canterbury. Ved
den Strid, forn fra Midten af det 12te Aarh.
opstod mellem Realismen og Nominalismen (f.
d.), og hvori fMstncrvnte bleu den seirende Ret
ning, fik Scholastiken stcrrl Fremgang og blev
tilslut fuldftcrndig herskende. Filosofien, l??rte
Scholastikerne, havde ilte Lov til at undersige
eller angribe Kirkelceren ; dens Opgave var lun
llt scette denne i System. ??Filosofien er Theolo
giens Tjenerinde" var Slagordet. Og for at
fremme denne systematiske Ordning as den kirke
lige Troeslcrre udviklede man og bragte i Anven
delse den Aristotelifle Logils og Dialettiks For
mer. De fornemste Scholaitilere i det 12te Aarh.
var Roscellinus, Abailard, Vilhelm af Cham
peaux, Petrus Lombardus og Johannes af Salis
bury; i det 13de Aarh., som var Retningens
Blomstringsperiode, var dens Hovedreprcesentcmter
Alexander af Hales, Albert den store, Thomas af
Aquino og Duns Scotus. Disfe, faavelfom Ret
ningens tidligere Forljcrmpere, havde faameget
stirre Indflydelfe paa Samtiden, fordi lun for
holdsvis faa havde Lcerdom nok til at kunne op
trcrde ved de stirre Difputatfer. I det 14de Aarh.
begyndte Laren at tabe sin Indfiydelse, dels paa
Grund af indre Splittelse, som f. Ex. Striden
mellem Thomas llf Aqnino og Duns Scotus og
deres Tilhangere (Thomifter og Scotister), dels
ved llt den kristelige Mystil med sin FMlsestheo
logi ftillede sig fiendtlig mod Scholastilernes For??
stllndstheologi, og endelig ved at Nominalismen
under Bilhelm af Occam atter begyndte at vinde
Tilhangere. Dog v??rede det endnu lange, inden
Retningen ophirte at verre den dominerende.
Humanismens stcrrle Udbredelse i det 15de Aarh.
gav den vistnok et alvorligt StM, men first ved
Reformationens Seier over Pavevceldet lyttedes
det at befri den theologiste Videnstab for Schola
stikens snevre Aandsretning. Senere har den va
ret gjenoptaget af lefniterne og anvendt i de ka
tholste Skoler og er endnu itte ganske forsvuuden.
Scholier (udt. Skolier), sproglige eller faglige
Bemcrrkninger og Forklaringer, forn af de gamle
Grammatikere, Scholiasterne, tilfMdes disses
Udgaver af Oldtidens klassiske Forfattere.
Scholten, Johan Heinrich, hollandsk Theolog,
f. 1811, blev 1840 Profesfor i Theologi ved
46
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
