Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Schreiber, Aloys Wilhelm - Schreuder, Hans Paludan Smith - Schrevelius, Fredrik - Schröckh, Johann Matthias - Schröder, Friedrich Ludvig - Schröder, Sofie - Schrödter, Adolf - Schröter, Johann Hieronymus - Schrötter, Anton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Schreuder
Lcrrerstillinger og blev 1805 Profesfor ued Uni??
versitetet i Heidelberg. Her vatte han adskillig
Opmcrrksomhed ved sin „Comoedia divina“, som
indeholdt Angreb Paa Datidens poetist-mystifle
Retning, samt ved en Del Digte, som han, I. H.
Vofi og den danste Digter Jens Baggesen havde
strevet, og som Baggesen paa egen Haand lod ud
give. Herved paadrog Schreiber sig Ubehagelighe
der, som end yderligere forøgedes ved hans ??Stor
hertug Karl Friedrich af Badens Levnetsbeskrivelse",
saa at han saa sig nidt til at forlade Heidelberg
og sik 1812 Anfcrttelfe forn badensifl Historiograf.
Som faadan strev han foruden en ??Badens Histo
rie for Skolerne", fiere Bind Eventyr og Sagn
fra Rhinegnene, Digte, Noveller og andre For
tcrllinger.
Schreuder, Hans Paludan Smith, Grund
lcrggeren af den norste Hedningemission, f. 1817 i
Sogndal i Nordre Bergenhus Amt, d. i Natal 1882,
studerede Theologi ved Kristiania Universitet og
tog 1841 Embedsexamen med Udmcrrkelfe. Alle
rede forn ung Student filte han et indre Kald
til at drage ud forn Evangeliets Forkynder blandt
Hedningerne, og Lcrngfelen efter at blive Missio
nar bleu med Tiden stirre og stMre. For end
mere at uddanne sig for dette Kald lcerte hcm sig
fiere Haandverl og lagde sig efter Lcrgelunsten
samt Mede sig som Jager. 1842 bleu han ordi
nere, til Prest og gil Aaret efter som det nylig
stiftede norste Misfionsfelstabs Afsending til Zulu
i Sydafrila. Da Kina blev tilgjcrngelig for Eu
ropcrerne. forfigte Schreuder at stytte sin Mis
fionsvirksomhed did, men han opdagede snart, at
der intet var at udrette, og vendte tilbage til
Zulu. Han lagde sig efter Zulusproget og over
satte forstjellige af Bibelens Biger til dette, samt
ssrev Lcrrebiger m. m. paa dette Sprog. Idet
hele forstod han at erhverve sig almindelig Ag
telfe og Anfeelfe blandt det barbariske Foll. Under
llllehaande Savn og Forfagelfer fik han oprettet
Missionsstlltioner paa forstjellige Steder i Landet.
Efterhaanden opstod der imidlertid en Spending
mellem ham og Misstonsselstabet, og dette fMte
ttl, at han 1873 frafagde fig al Forbindelse med
Selstabet og begyndte at drive sin Missionsvirt
somhed paa egen Haand. Han anlagde en ny
Missionsstation i Natal, og i Norge dannedes en
Komite, hvortil hans Missionsvenner stuttede sig,
for at underftitte hans Virksomhet??. 1866 ordi
neredes hcm til Biskop.
Schrevelius, Fredrik, svensk Retslærd. f. 1799,
d. 1865, studerede i Lund og blev 1844 Professor
i Ciuilret ved Lunds Universitet. Han har bl. a.
udgivet ??Lcrrebog i Sveriges almindelige nugjel
dende Civilret" og ??Lcrrebog i Sveriges alminde
lige nugjeldende Civilproces".
Schröckh, Johann Matthias, tysk Kirkehistoriker,
f. 1733. d. 1808, studerede i Gottingen >og bleu
1762 Professor i Leipzig, 1767 Profesfor i ZEsthe
tik i Wittenberg og 1775 Profesfor i Historie
sammesteds. Foruden hans egentlige Hovedverker
??Kristelig Kirkehistorie" (35 Bd. 1768???1803) og
??Kirkehistorie efter Reformationen" (10 Bd.), kan
navnes hans ..Verdenshistorie for Birn" og
„Historia religionis et ecclesiae christianae“.
Schröder, Friedrich Ludvig, tyst Skuespiller og
dramatisk Forfatter, f. 1744, d. 1816, overtog efter
sin Stedfader den berimte tyste Sluefpiller K.
Schrotter
E. Ackermanns DM dennes Theaterselflab i Ham
burg og uddannede denne Scene til efterhaanden
at blive et Minstertheater baade med Hensyn til
Orden, Vllmspil og Repertoire. Navnlig indlagde
han sig stor Fortjeneste af den dramatiske Kunst i
Tystland ved sine Bearbeidelser af Shakespeares
dramatiske Verter. Selv var han en af sin Tids
firste tragiske Skuefpillere. Han optraadte ogsaa
med Held forn Lyftfpilforfatter. Hans ??Drama
tiske Arbeider" udgjM 4 Bd.
Schröder, Sofie, fremragende tysk Skuespiller
inde, f. 1781, d. 1868, optraadte med glimrende
Succes paa de stirste tyste, isterrigste og russifle
Scener i tragiske veltinderoller som Fcrdra. Medea,
Lady Macbeth, Sappho osv. Ogsaa i Ingénu
faget feirede hun store Triumfer. — Vilhelmine
Schröder-Devrient, foregaaendes Datter, tysk
Sangerinde, f. 1804, d. 1860. blev 15 Aar gam
mel anfctt ved Burgthecttrets Ballet i Wien. men
forlod fnart denne for at studere den dramatiske
Sangllmst. I lort Tid opnaaede hun ogfaa usced
vanlig stor Anerkjendelse som dramatisk Sanger
inde, navnlig brid hun fuldstandig igjennem ved
sin glimrende UdfMelse af Leonores Rolle i ???Fi
delio". Saavel under sine langere Ophold ved
de store tysse Scener som paa sine Koncertreiser
i Rusland. Frankrige og England HMede hun
Bifald, forn en af sin Tids betydeligste Kunstner
inder. 1823 crgtede hun den bekjendte Sanger
Karl Devrient, fra hvem hun allerede 1828 blev
stilt. 1849 forlod hun Theatret og agtede Aaret
efter en liflandst Adelsmand, men optraadte dog
fenere nogle Gange paa Theatret i Berlin.
Schrödter, Adolf, tysk Genremaler, f. 1805,
d. 1875, l??rte first Kobberstittertuusten og git 1829
ttl Diisseldorf. hvor hau uddannede sig som Maler
og allerede to Aar efter leverede vcrrdifulde Ar
beider. Hans humoristiske Genrebilleder vandt
snart Publikums Indest, navnlig hans Vertshus
og Binkjcrlderscener fra Rhinegnene famt hans
Billeder af ??Don Quixote", ??Münchhausen" og
Flllftaffiaderne, hvoraf flere er Raderinger eller
Trasnit. Saavel disse som hans ypperlige Kar
rikaturer, Arabesker og Randtegninger udmcrrler
sig ved Fantasirigdom, Lune og fremragende Kom
posttionstlllent. Af hans Raderinger har ifcrr
??Der Geist der Flasche" gjort megen Lytte. 1859
blev han Profesfor i Frihaandstegning ved den
polytekniske Skole i Karlsruhe.
Schröter, Johann Hieronymus, tysk Astronom,
f. 1745, d. 1816, blev 1778 Amtmand i Lilien
thal i Hannover, hvor han indrettede sig et Ob
servatorium med fortrinlige, delvis af ham felv
lonstruerede Instrumenter. Han har ved sine
lagttagelfer af Macmen og ved sine grundige
Skrifter gjort sig sardeles fortjent af Astronomien.
Til hans betydeligste Berker hMer ??Selenotopo
grafiske Fragmenter", ..Afroditografiste Fragmen
ter" og ??Bidrag til de nyeste astronomiske Op
dagelfer".
Schrötter, Anton (siden, ved hans Opdagelse [[** vel settefeil for Optagelse **]]
i Ridderstcmden, Ritter von Kristelli), bekjendt
isterrigst Kemiter, f. 1802. d. 1875, blev, efter at
have sinderet i Wien, 1834 Professor i Kemi
i Gratz og 1843 Professor ved Polytelnitum i
Wien. Han er navnlig bekjendt som Opdager
af den amorfe Fosfor, hvorom han skrev
49
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
