Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Schweiz - Schweizer, Alexander
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Schweiz
Statsgjeld af ca. 200 Mill. Frks. Stirstedelen
llf sidstncrvnte Gjeld er stiftet ved den fenere
Tids storartede lernbaneanlceg. Militcerucrsenet
er grundet paa almindelig Vcrrnepligt. Ara det
20de til det 32te Aar staar den Vcrrnepligtige i
Linien (Bundesauszug) , som taller tilsammen
105,000 Mand as alle Vaabenarter, fordelt i 8
Divisioner, og fra det 33te til det 44de i Lande
varnet, hvis Styrke er 91,000 Mand. Forsuars
vcrsenet traver en aarlig Udgift af henved 16
Mill. Frts., men den militcere Vvelfe er HM man
gelfuld, og nogen egentlig Ofsicersstand existerer
ilte, ligefaalidt forn nogen staaende Har. En Del
af Udgifterne ved Militcrrvcrsenet bares afMand
stllberne selv. — Historie. Schweiz’s Historie
fM det lom i BerMing med Romerne er ind
hyllet i MMle. De seneste Aars Opdagelfer af
de mange Pcrlebygninger i Landets Indfjier la
ster et og andet Streiflys over dets Urbeboeres
Scrder og Slitte, men oplyser intet om deres
Hcrrlomst og Landets fMste Bebyggelfe. Det
fMste historisk bekjendte Folk i disse Egne er Hel
vetierne, en keltisk Folkeftamme mellem Rhinen.
lurabjergene og Alperne. I det Iste Aarh. f.
Kr. tom de under romerst Herredimme og antog
Seierherrernes Sprog og Skikke. Ca. 400 e.
Kr. bemcegtigede Alemannerne sig StMstedelen af
det nuvarende Schweiz, forn tort efter blev en
Del af det frankiste Monarki. I det 9de Aarh.
blev det forenet med Burgund og i Begyndelfen
af det 11te Aarh. med det tyste Rige. Dettes
Keisere lod Landet bestyre af Hertugerne af Zcih
ringen, under hvis Regjering det i flere Henseen
der git fremad. Men da denne Slcrgt nddMe
1218, deltes Landet mellem forstjellige Fyrstehuse,
som Savoien, Habsburg, Kyburg m. fl. og var
lange et Bytte for LovlMhed og Udsugelse as
enhver Art. Huset Habsburg havde imidlertid
erhveruet det meste af Schweiz, og da det besteg
den tyste Keifertrone, forstod Schweizerne at sikre
fig flere Rettigheder. Men da de fMste hcibs
burgfie Keisere vilde indflrcrnle deres Frihed og
desuden behandlede dem haardt, forbandt Schwyz.
Uri og Unterwalden sig til at forfvare sin nedarvede
Frihed. Om de uhistoriske Sagn om Kampe mod de
isterrigsse Lcmdfogder, se Gessler og Vilhelm Tell.
Hertug Leopold af Vsterrige forfigte 1315 at lue
de opscetsige Bjergboere og rykkede ind i Landet
med en udsigt Har. men led ved Morgarten et
fuldstcrndigt Nederlag. Lykten gav Schweizerne
Mod, og derfor stuttede flere af Kantonerne sig til
det nyoprettede Forbund. De isterrigsse Hertuger
forfigte vel fenere at underkue det tapre Folk,
men efter at hllve lidt det totale Nederlag ved
Sempach 1386 og ved Ncifels 1388, stuttede de
Fred med Schweiz. I nasten 100 Aar havde nu
Schweizerne udvortes Fred, indtil Burgunds kri
gerske Hertug Karl den driftige forfigte at under??
lagge sig Landet. Men han var itte heldigere
end sine Forgjcrngere, idet han 1476 tabte de blo
dige Slag ved Granson og Murlen og Aaret efter
faldt ved Nancy under et nyt Forfig paa at un
dertvinge Schweizerne. Forbundet voxede nu faa
at det 1513 talte 13 Kantoner. Keifer Maximi
lian den fMste forfigte vel at havde sin Hiiheds
ret over Schweiz. men efter 1499 at vare bleven
staaet af Schweizerne, stuttede hcm Fred med
dem og opgllv ethvert Krav Pllll Landet, faa at
Schweizer
det nn igrunden var uafhcrngigt af Tystland, ung
tet dette first halvandet hundrede Aar senere blev
offentlig anerkjendt (ved den westfalste Fred 1648).
Schweizernes Tapperhet?? og fjeldne Krigslykke ind
gjM Nabomagterne Respekt, og disse sigte gjerne
at sikre sig deres Venstab og Bistand i sine Kon
flikter med andre Magter. I Begyndelsen af det
16de Aarh. lod Schweizerne sig overtale til at op
trcrde forn Italienernes Allierede i Krigen mod
Frankrige og forjog Franstmandene fra Mailand;
men kort efter tilfilede Kong Frans den firste dem
et alvorligt Nederlag ved Marignano, hvorefter de
stuttede Fred, og siden den Tid har Schweiz stedfe
holdt sig neuttlllt under de europaiste Forvillin
ger. Imidlertid lod schweiziste Linietropper sig
hverve til fremmed Krigstjeneste, isar i Frank
rige, hvor en Schweizergarde bestod lige til Ud
bruddet af den store franste Revolution. For
bundsstaten var imidlertid i Tidens LM bleven
betydelig udvidet. dels ved KjM, dels ved. at en
kelte tilstidende Distrikter frivillig stuttede sig til
Forbundet, dels endelig ved. at de forstjellige
Kantoner ligefrem annetterede omliggende Di
strikter. Den Uro i Sindene. forn fulgte med
Reformationen. greb ogsaa Schweizerne. da en
stor Del af Befolkningen stuttede sig ttl Zuinglis
og Kaluins L??re, og det truede endog med, at en
Borgerkrig stulde udbryde. En anden Grund til
Uenighed var, at de enkelte Kantoners Forfat
ninger var faa yderst forstjellige. idet nogle var
helt igjennem demokratiske, andre ncesten fuldkom
men aristokratiske. Misstemningen tiltog mere
og mere, og i Slutningen af det 18de Aarh.
blandede den franste Republit sig i Sagen. En
franst Hcer rykkede ind og ordnede egenmcrgtigt
Forholdene, og efter endel Stridigheder endte det
med, at Napoleon 1803 gav Landet en ny For
fatning og til LM herfor fratog det Kantonerne
Wallis. Genf og Neufchcttel, forn indlemmedes i
Frankrige. Men paa Wienerkongressen blev de
igjen tilbllgegivne Schweiz, ligesom Landet sam
tidig blev sitret en stedfevarende Neutralitet. Den
gamle MisnM ulmede imidlertid op igjen, dels
fordi Byerne havde en uforholdsmessig stor Ind
flydelfe, og 1830 udbrid der en almindelig Reis
ning blandt Landbefoltningen. Dette firte til, at
de forstjellige Kantoners Forfatninger efterhacm
den revideredes og fit en friere Form, dog ikke
uden stor Modstand af de tidligere Magthcwere
og den katholste Geistlighed. First 1874 lyttedes
det at faa Ende pllll denne Forfatningsstrid, idet
en af Regjeringen foretagen Revision blev god
kjendt med 42,000 Stemmers Overvegt. Nogle
Aar iforveien vedtog Forbundsdagen lesuiternes
Udvisning af Landet.
Schweizer, Alexander, schweizisk reformert
Theolog, f. 1808, blev, efter at have studeret i
Zurich, 1835 Professor i Theologi fammesteds.
Som saadan fulgte han famme Retning som
Schleiermacher (s. d.), idet han forenede et dybt
religiM Gemytsliv med grundig filosofisk Viden
og modig Krittk. Blandt hans betydeligste Ver
ker tan navnlig fremhcrves: ??Den reformerte
Kirkes Troeslcrre, ???De protestantiske Centraldog
mer inden den reformerte Kirke" og ???Den kriste
lige Troeslare, fremholdt efter protestantiske
Grundscrtninger".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
