Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Senat - Send eller Sendret - Seneca, Annæus, den ældre, sædvanlig kaldet Rhetor. — Lucius Annæus Seneca, med Tilnavnet Filosofen - Senefelder, Aloys - Senegal - Senegambien eller Vestnigritien - Sener. — Seneskeder. — Senehinde. — Seneknuder (Ganglieknuder) - Seneschall - Sengetæge, se Væggelus - Senil. — Senilitet. — Senior - Senior, N. W. - Senjen - Senjens Nikkelverk - Senkov - Senkowskij, Ossip Iwanowitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Send
bestod paa Republikens Tid af dem, forn havde be-
Nadt de hiiere Embeder fra Kvæstoratet og op
over. De sammenlaldtes af Konfulerne og havde
stor og afgjMende Indflydelfe saavel paa Lovgiv
ningens Omraade forn paa de vigtigste Grene af
Stlltsstyrelsen overhoved. — Benavnelsen Senat
er ogsaa i Middelalderen og den nyere Tid bleven
anvendt, dels paa Regjeringsraadet i
Hansestæderne og dels paa FMftekammeret i flere af de
lonftitutionelle Stater.
Send eller Sendret (Synodus), enslags
geistlig Domstol, som iscrr i Middelalderen anvendtes,
navnlig i den fpanste Kirte. og forn bestod i, at
Bistoperne eller andre HMtstaaende Geistlige ttl
visse Tider drog omkring og dMte, med Pre
sterne forn Meddomsmcend, i alle Slags Forseel
ser mod SMdagens Helligholdelfe, Edslovene, de
ti Bud osv.
Seneca, Annæus, den ældre, sædvanlig kaldet
Rhetor, romersk Forfatter og Veltalenhedslærer,
f. ca. 54 f. Kr., d. ca. 39 e. Kr., udgav
„Oratorum et rhetorum sententiæ, divisiones, colores“,
hvoraf nu kun Brudskytter haves. — Hans Søn
Lucius Annæus Seneca, med Tilnavnet
Filosofen, stoisk Filosof, f. ca. 4 f. Kr., var Keifer
Neros Lærer og kom ved haus Tronbestigelfe i
hii Gunst ved Hoffet. Siden blev han dog mis??
tcrnkt for at have deltaget i Pifos Sammensvar??
gelfe. anklagedes og dMsdimtes 65 e. Kr. Han
havde en Tid megen Indflydelfe paa Stlltsstyrel
sen og var en frugtbar Forfatter af filofofiste
Skrifter; desuden har han strevet 9 Tragedier.
Senefelder, Aloys, Stentrykkerkunstens
Opfinder, f. i Prag 1771, d. 1834, var oprindelig
Skuespiller, men forlod tidlig Scenen og betraadte
den literare Bane. Da han imidlertid paa Grund
af Fattigdom ilke lunde faa sine Berker trykte,
begyndte hcm at experimentere med et llf ham
felv opfundet Tryttellpparctt, hvilket omsider ledede
til Opfindelfen af Stentrykkerkunsten (se Stentryk).
Senegal, Flod i Senegambien, i det vestlige
Afrika, kommer fra Sudan og dannes ved Sam
menlM af Floderne Kokora, Bafing og Faleme.
Hovedstrimmen, som i Begyndelsen danner flere
store Vandfald, flyder gjennem Senegambiens
Sletteland, hvor den optager flere Bifloder, og
falder ved Fort St. Louis ud i Atlanterhavet.
Dens Længde er ca. 1,580 km.
Senegambien eller Vestnigritien kaldes
den bjergige Kyststrækning i Vestafrika, som ligger
mellem 10° og 18° n. Br. og mellem
Atlanterhavet og Landene ved Floden Niger. Landet, som
gjennemftrimmes af Senegal, Gambia og flere
andre store Floder, udgjør ca. 990,000 km.² og
er tæt befolket. Indbyggerne er for det meste
Negre, som deler sig i mange Folkeslag og
Stammer. Jordbunden er frugtbar og frembringer de
sædvanlige afrikanske Produkter. Klimatet er et
af de hedeste paa Jorden og tildels meget usundt.
Enkelte Dele llf Landet er koloniserede af Euro
pcrere. Ved Senegal har Franstmandene en Ko
loni, forn udgjM ca. 220,000 km.², med 222,000
Indb. Kolonien, hvis Hovedstad er St. Louis,
med 16,000 Indb., udfører Gummi, Huder, Hvede,
Guld, Elfenben osv. Ogsaa Engelskmændene og
Portugiserne har Besiddelser i Senegambien. Eng
land Guvernementet Gambia og Portugiserne
Guinea.
Sener, de hvide, glinsende Strenge, som dan??
ner Bindemidlet mellem Musklerne og de Ben,
hvortil Musklerne faster sig, eller hvorfra de
udspringer. De bestaar af sædvanligt fast
Bindevæv, indeholder ofte elastiske Fibre og er paa
mange Steder omgivne af Bindevævsskeder, de
saakaldte Seneskeder, samt tildels overtrukne med
slimet Vædske, som gjør deres Overflade glat. —
Senehinde (Facie, Aponeurose), ligeledes be??
staaende as Bindevcrv, tjener vcrsentlig til at om
give Mustlerne og at adstille dem. —
Seneknuder (Ganglieknuder), fpcrndte, med Vcedfie fyldte
Svulster, forn ifar er hyppige paa Haandryggen og
foraarsllges ved Sygdom i Senefiederne.
Seneschall kaldtes tidligere i Frankrige og
England de Hofembedsmænd, som havde
Overopsyn med det kongelige Husvæsens indre
Anliggender, og som siden tillige indehavde visse
Dommerembeder.
Sengetæge, se Væggelus.
Senil, oldingeagtig; Senilitet,
Oldingeagtighed, Affældighed. — Senior, den ældre.
Senior (udt. Sinior), N. W., engelst Stats
ilonom, f. 1790, d. 1864, var 1826—31
Professor i Vkonomi ved Oxford Universitet; hans
Monomist-videnstabelige Skrifter udmarker sig ved
en fjelden Kundstabsfylde og Klarhet?? i Fremstil
lingen.
Senjen, Norges næststørste Ø, ligger i Tromsø
Amt mellem Malangenfjord i Nord og
Andfjorden i Syd, adstilles fra Fastlandet ved det smale
Gisund og er 1,917 km.² stor. Øen er paa
den mod Fastlandet vendende Side fordetmeste
stad og har store dyrkbare Vidder famt ikke ??be
tydelige LMstove; dens nordvestlige Side, som
vender mod Nordishavet, har derimod et yderst
vildt og forrevet Udfeende. Fjeldene antager ofte
de forunderligste Former og gaar paa mange
Steder faa brat ned mod Havet, at ikke et
Græsstraa lan faste sig ved dem. Fjeldene er dog ilte
forholdsvis HMe; de vigtigste er Astria, Mælen
(der ser ud som en Sukkertop), Bredtinden,
Skindkollen, Snefjeld og
Kjærringberget. Paa Vestsiden stilker desuden flere Forbjerge
frem, af hvilke nogle er vigtige Seilmcrrler; de
betydeligste af dem er: Kjølva mellem Øifjord
og Medfjord, Gilberget sammesteds, der næsten
gaar lodret ned i Havet, Oxehornene mellem
Medfjord og Ersfjord, Træltinderne mellem
Ersfjord og Nordfjord, Teisten paa Sydvest
siden af sidstnævnte Fjord, og Senjehesten,
Vens sydligste Punkt. Lcmgs hele Havlysten
drives ikke ubetydeligt Torske- og Seifiske, især fra
Medfjord.
Senjens Nikkelverk, et af Norges yngste
Bergverker, anlagdes 1873 paa Gaarden Havns
Grund i Bergs Prestegjeld paa Senjenøens
Vestside og eies nu af et engelst Selskab. 1875 var
der ved Verket 117 Arbeidere ved Grubedriften
og 105 ved Hyttedriften, og Udbyttet var 291,500
Centner Nikkelmalm til en Værdi af 870,000 Kr.
Senere er Verket dog gaaet stærkt tilbage.
Senkov, By i det russiske Guvernement
Pultava, med 11,000 Indb.
Senkowskij, Ossip Iwanowitsch, russisk
Forfatter og Orientalist, f. 1800, d. 1858, blev 1822
Professor i orientalske Sprog i Wilna og kort
Tid efter i Petersburg. Hans samlede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
