Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Shirley, James - Shirting - Shoddy - Shoreham, New- - Shrapnels - Shreveport - Shrewsbury - Shrop eller Salop - Shukowskij, Wassilji Andrejewitsch - Siam - Siamesiske Tvillinger - Sibbern, Fredrik Kristian - Sibbern, Valentin Kristian Vilhelm. — Georg Kristian Sibbern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Shirting
Skuespil, som alle røber Begavelse baade med
Hensyn til Sprogbehandling og dramatisk Teknik,
men mangler Dybde. De mest bekjendte af hans
Arbeider er: „The lady of pleasure“, „The
grateful servant“, „The admiral of France“ og
„Ajax and Ulysses“.
Shirting, tæt, lærredsvævet Bomuldstøi,
hvoraf den groveste og starteste Sort i England
kaldes Stout.
Shoddy, Affaldsuld, som opsamles fra Ma??
fiinerne i Kladesfllbrikerne og blandet med almin
delig Uld anvendes til Fabrikcttion af simplere
TMer.
Shoreham, New- (udt. Nju - Sjaarham),
By i det engelske Grevskab Sussex, med 11,000
Indb., Havn og Sjøbade.
Shrapnels (udt. Schræpnels),
Granatkardætsker, saa kaldte efter Opfinderen Sir Henry
Shrapnel (se Projektil).
Shreveport, By i Staten Louisiana i
Nordamerika, med 8,000 Indb.
Shrewsbury (udt. Schrusbørri), Hovedstad i
Grevstadet Shrop i England, ved Floden Severn,
med flere hiiere Lareanstalter, Videnskabsselskaber,
samt Ruiner af Bygninger fra Middelalderen, har
ca. 24,000 Indb. og betydelig Industri i Uldstoffer
og Lin.
Shrop eller Salop, Grevskab i det vestlige
England, 3,404 km.² stort, med ca. 250,000 Indb.,
hvis Hovednæringskilder er Agerbrug, Kvægavl
og Bergverksdrift samt Manufakturer. Hovedstad
er Shrewsbury (s. d.).
Shukowskij, Wassilji Andrejewitsch,
fremragende russisk Digter, f. 1783, d. 1852, begyndte
sin literare LMebane som RedattM af Bladet
„Wjestnik Ewropy“, til hvilket han leverede en
Ratle fortræffelige originale Digterverker og
Oversættelser. 1812 deltog han i Krigen mod
Napoleon og skrev under Felttoget et Bind Krigssange,
som vakte stor Begeistring. 1817 blev han
Huslærer hos den keiserlige Familie og Medlem af
Akademiet i Petersburg. Hans „Samlede Verker“
udtom 1850 i Petersburg i 10 Bind.
Siam, Kongerige i Bagindien, begrændset af
Malakkastrædet, britisk Bagindien, Binna, Anam,
Kokintinll og Siambugten, udgjM 800,340 km.²
og taller ca. 6½ Mill. Indb., hvoraf 2 Mill.
er Siamesere og 2 Mill. Laos, Resten
Kinesere, Malaiere o. a. Landet er i det hele taget
bjergfuldt, men særdeles frugtbart og
gjennemstrømmes af de tre Hovedfloder Salvén, Menam
og Mekhong med talrige Bifloder. Landet
frembringer fornemmelig Sulter, Peber, Tobak,
Bomuld, Ris og de fadvcmlige ostindifle
Kryderier. Af vilde Dyr forekommer navnlig Elefcm
ten i stor Mangde. Den faakaldte hvide Elefant
llnfees i Siam for hellig. De egentlige Siame
fere, forn hirer til den mongolske Race, er det
herskende Folk. De bekjender sig til Buddhismen,
Prefterne er meget talrige og i Almindelig
hed kundstllbsrige, hvorimod Follets store Masse
i hii Grad er uvidende. Stirstedelen af Han
delen med Yderverdenen foregaar i Bangkok og
drives mest af Kinefere. Der udfMes hovedfll??
gelig Ris, Sutter, Kryderier, Huder og Teattra.
1877 belM IndfMfelsocrrdien sig til ca. 6 Mill.
og UdfMselen til ca. 9 Mill. Dollars. Forfat??
ningen er abfolut Enevalde. og Kongen udMer
Sibbern
den lovgivende Magt i Forening med et Stats
rand og et Ministenlllld. Hcm valges llf Mi
niftenlllldet og Prinserne af de fire hiiefie Rang
klasser blandt SMnerne af Kongehuset. Lan
dets Sttidsmagt er kun ??betydelig; Flaaden be
staar af to Korvetter og to Kanonbande. Hoved
stad er Bangkok (s. d.). — Kun lidet vides om
Siams aldste Historie. Buddhismen og med den
indisk Kultur indførtes ca. 638 e. K. 1511 kom
de første Europæere, Portugiserne, til Landet og
ansatte nogle Missionærer der. I Slutningen as
det 16de Aarh. herskede Birmanerne i Siam;
siden var Landet i over hundre Aar vexelvis i
Handerne paa Portugisere, Franstmand og Hol
lcrndere. Ca. 1750 fil Birmanerne niter Overta
get og hcrrjede frygteligt, men blev fordrevne af
en Kinefer, forn igjen maatte vige for en indfMt
HMding ved Navn Chakri, der bl. 11. ogsaa ??n
-lagde Bangkok. En Eftertommer llf ham, Chrom
Chiat, erobrede 1829 Lao og fôr frem med stor
Grufomhed faavel mod de Indfidte forn mod Eu
ropcrerne. Efter ham fulgte 1831 en AZtling af
Chlllridynaftiet, Khan-Fa-Mongkut, forn dide 1852.
Baade han og hans Efterfilger, dennes Efterfil
ger famt den nuregjerende Konge,
Chow-Fa-Chula-Longkorn, som kom paa Tronen 1868, har
alle sMget for Landets Udvikling efter europaifl
MMster. 1881—82 foretog Nordmanden Carl
Bock en Underfigelfesreife gjennem Siam og Lao.
Siamesiske Tvillinger, to sammenvoxede
Bridre, Chang og Eng, forn 1829 18 Aar gamle
fMtes ttl Nordamerika, hvor de saavelsom i Eu??
ropa reiste om og viste sig for Penge. De agtede
to Sistre, havde hver ni BMn og dide 1874 med
to Timers Mellemrum.
Sibbern, Fredrik Kristian, dansk Filosof, f. 1785,
d. 1872, røbede allerede som ung Student
usædvanlig Begavelse. Efter at have t??get Doktor
graden i Filofofi og gjort en langere Udenlcmds??
reise holdt han startt besigte filofofiste Forelas
ninger i KjMenhavn. Som Filosof stuttede han
sig narmest til Schellings Identitétslære. Af
hans Skrifter kan ifar navnes: „Meddelelser af
Indholdet af et Skrift fra Aaret 2135“, „Gabrielis
Breve“, „Om Elskov“, „Psychologi“, „Om
Erkjendelse og Granskning“, „Om Poesi og Kunst“,
„Logik som Tankelære“ og „Bidrag til at opklare
den kristelige og kirkelige Frihed“.
Sibbern, Valentin Kristian Vilhelm, norsk
Statsmand, f. 1779, d. 1853, indtraadte i
Militæretaten og blev 1800 Premierløitnant ved
Smaalenske Dragonregiment. 1812 udnævntes han til
Major ved Akershusske ridende Jægerkorps, og
valgtes af dette til Medlem af Rigsforsamlingen
paa Eidsvold 1814. Fra Smaalenene mødte han
som Medlem af det overordentlige Storthing s. A.
og valgtes til Medlem af den Komité, som skulde
underhandle med de svenske Kommissærer. Kort
efter udnævntes han til Amtmand i Smaalenene,
blev 1823 Stiftamtmand i Akershus og 1831
Statsraad, hvilten Stilling han indehavde til
1850. Han var desuden Medlem af samtlige
Storthing 1815—1824 og var flere Gange
Præsident i Storthinget og Lagthinget. — Hans
Søn Georg Kristian Sibbern, f. 1816,
tog 1837 juridisk Embedsexamen og ansattes
Aaret efter ved den norske Statsraadsafdeling
i Stockholm. 1842 blev han Legationssekretær i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
