Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sideration. — Siderisk Aar. — Siderisk Maaned - Siderografi - Siderokrati - Sideroxylon - Sidi Hescham - Sidmouth, Viscount Henry Addington - Sidney, se Sydney - Sidney, Algernon - Sidney, Filip - Sidon - Sidonius Apollinaris - Sidste Dages hellige, se Mormoner - Sidste Olie - Sidu-Hall eller Hall paa Sida - Siebenbürgen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Siderogrllsi
mellem hver Gang Maanen passerer en given
Fixstjerne, er 27⅓ Dag. (Se forøvr. Art. Aar og
Maaned).
Siderografi, Staalstik.
Siderokrati, Voldsherredømme, Magtens Ret,
Regjering med Sværdet.
Sideroxylon (Sideroxylon triflorum),
Jerntræ, et paa de vestindiske Ver voxende Tra, hvis
Ved er af en jernagtig Haardhed og Tyngde. Den
største Mængde „Jerntræ“ kommer i Handelen fra
Martinique.
Sidi Hescham, Kystlandskab i det nordvestlige
Afrika, langs Atlanterhavet, HMte fM til Marokko,
men er nu uafhangigt.
Sidmouth (udt. Sidmuth), Viscount Henry
Addington, engelsk Statsmand, f. 1755, d. 1844,
blev 1782 Medlem af Underhuset, hvor han stut??
tede sig til Pitt og valgtes 1789 til Prasident;
1801 blev han FMfteminifter efter Pitt, i hvil
ken Egenstab han blandt andet stuttede Freden ttl
Amiens 1802. Men allerede 1804 maatte han
vige for Pitt, da denne stuttede sig ttl Fox’s og
Sheridans voldfomme Opposttionspartt, navnlig
paa Grund af den KraftlMhed, Sidmouth udvifte
ved Rustningerne til den Krig, som 1803 uar ud??
brudt med Frankrige. 1806 dannede han i For
ening med Fox og Grenville et nyt Kabinet, som
dog kort Tid efter oftlistes ved Fox’s Did. En
delig var han 1812—22 Indenrigsminister under
Lord Liverpool.
Sidney, se Sydney.
Sidney (udt. Sidni), Algernon, engelsk
Statsmand, f. 1620, d. 1683, Søn af Grev Robert
af Leicester, stuttede sig som ivrig Republikaner
tidlig til Pllrlllmentshcrren, men negtede dog llt
underskrive DMsdommen over Karl den firste.
Under Cromwells Protektorat levede han tilba
getruttent paa et Gods og strev sine berimte
„Samtaler om Statsstyrelsen osv.“ Ved Restau
rationen 1660 var han Gesandt i Kjibenhavn,
men da han ilte vilde benytte sig af den almin
delige Amnesti, levede han i ??blandet og vendte
fMst 1677 tilbage til England. Aaret efter blev
han Medlem af Underhufet, hvor han strax stut
tede sig til Oppositionen. 1681 tog han Parti
med Lord Rusfell og Hertugen af Monmouth i
deres Bestrcrbelfer for at udelutte Jakob den an
den fra Tronen; desuden var han med at danne
den faakaldte Ryehouse-Sammensværgelse, forn
bl. a. gik ud paa at myrde Kongen, og da den
1683 blev opdaget, maatte han tilligemed Russell
betræde Skafottet.
Sidney, Sir Filip [[** sic **]], engelsk Digter, f. 1554,
d. 1586, blev efter Tilendebringelfen af sine Stu
deringer optagen ved Hoffet og lom i stor Yndest
hos Dronning Elisabeth. Stor Lytte gjorde
hans Hyrderoman „Arcadia“ der ogsaa sil Be
tydning som stilistisk Forbillede for mange llf de
fenere engelske Forfattere. Et betydeligt Arbeide
er ogsaa hans „Defence of Poesy“; de bedste af
hans poetiske Arbeider er hans Sonnetter.
Sidon, Fønikiens aldste og betydeligste By,
erobredes 722 f. Kr. af den asfyriste Konge Sal
mllNllsfar, lom siden til det babyloniske Rige og
derefter under Persernes Herredimme, i hvilken
Periode den atter fremblomftrede. Efter Slaget
ued Isfos 333 indlemmedes den i Alexander den
stores Rige, kom efter hans Did under BEgyp-
terne, var derefter en Tid forenet med Syrien
og tilfaldt endelig Romerne. Fra Middelalderen
og udigjennem var Byen hyppig Gjenstand for
voldfomme Kampe, navnlig under Korstogene.
Sllllledes erobredes den 1109 af Kong Balduin
af Jerusalem og den norste Konge Sigurd lor
slllfarer.
Sidonius Apollinaris, en kristen Forfatter,
f. i Lyon ca. 430, d. ca. 487, beklædte fom Keifer
Avitus’s Svigersøn en Tid de høieste Embeder
i Rom, men lod sig 472 udnævne til Biskop i
Clermont, hvor han hovedfagelig beskjeftigede sig
med literare Arbeider. Foruden flere Digte
strev hcm en Rakke Breve i ni Bøger, som in??
beholder mange vcrrdifulde historiske Oplysninger.
Sidste Dages hellige, se Mormoner.
Sidste Olie, i den katholske Kirke et af de
syv Sakramenter, meddeles de Dødssyge.
Sidu-Hall eller Hall paa Sida, en af
Islands magttgste og mest anfete Mænd i Slut
ningen af det 10de og Begyndelfen af det 11te
Aarh., nedstammede paa mMrene Side fra Ragn
vald MMejarl. Han var en af de firste, forn
ved Missioncrren Thangbrcmds Ankomst til Is
land lod sig dMe. Under Stridighederne mellem
de stridbare NjaalssMner og deres Modftandere
vifte Hall sig som en upartisk og fredelstende
Mand. og efter Branden paa Bergthorshval lytte
des det hans magtige Indflydelfe at faa Parterne
forligte.
Siebenbürgen, Storfyrstendømme, siden 1867
forenet med Ungarn, ligger mellem Ungarn, Bu
kowina, Moldau og Valaliet og udgjM 54,943
km.², med 2,200,000 Indb. Landet er meget
bjergigt og særdeles frugtbart, har et sundt Klima
og gjennemstrimmes af flere større Floder, hvoraf
Alt, Maros og Szamos er de betydeligste. Af
Befolkningen er ca. 1,200,000 Rumaner, 570,000
Magyarer, 235,000 Tyskere og Resten Zigeunere,
Jøder, Armeniere, Czecher, Bulgarer og Grækere.
Den magyariste Del af Indbyggerne bekjender
sig for det meste til den romerst-latholste, den
reformerte og den unitarianste Kirke, Tysterne ifar
til den lutherske og Valakerne til den grcrfl
klltholste og graft-orientalske Kirke. Jordbunden
frembringer de fadvcmlige Kornforter, dog dyrkes
ifar Mais ; Vin- og Frugtavlen er meget betydelig,
ligefaa Slovdriften, Kvag- og Biavlen. As Me
taller findes Guld, Silv, Bly, Kobber og Jern,
endvidere er Saltprodultionen af stor Betydning.
— Sit Navn har Landet faaet efter de i det 12te
Aarh. af tyste Kolonister anlagte fyv Byer
Hermannstadt, Klausenburg, Kronstadt, Bifiritz,
Mediasch, Mühlenbach og Schäszburg [[** -ss- ell. -sz- her?? **]]. Det hMte i
Romertiden til Dacien (Moldau og Valakiet).
1004 blev det af Stefan den firfte gjort ttl
ungarfl Provins og regjeredes af forstjellige Boi??
voder, indtil Voivoden Johan Zapolya 1535 er??
holdt Landet som suverænt Fyrstendømme.
Efterat Voivoderne, understøttede af Tyrkerne, i lange
Tider havde vedblevet at feide mod det østerrigske
Keiserhus, blev Landet 1687 fuldstændig erobret
af Østerrigerne, men beholdt dog sin egen Fyrste
og Forfatning, indtil dets Fyrstehus 1713 uddøde,
og Siebenbürgen blev forenet med Ungarn. 1765
blev det gjort til Fyrstendømme. Under de
revolutionære Bevægelser i Ungarn 1848—49
hjemsøgtes Siebenbürgen frygtelig af Insurgenterne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
