Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sieyès, Emanuel Josef - Sif (Thors Hustru) - Siffer, se Ziffer - Sigalon, Xavier - Sigambrer - Sigbrit Willums - Sigdal. — Sigdalselv, d. s. s. Simoa (s. d.) - Sigebert af Gembloux - Sigel, Franz - Sigeum eller Sigeon. — Den sigeiske Indskrift - Sigfred (Søn af Harald haarfagre) - Sigfred (Vikingehøvding) - Sighvat Sturlassøn, se Sturlungaætten - Sighvat Thordssøn - Sigismund (tysk Keiser) - Sigismund (polske Konger). — Sigismund den første. — Sigismund den anden, August. — Sigismund den tredie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sif
som gik umiddelbart forud for Revolutionen, skrev
han 1789 det berømte Flyveskrift „Hvad er
Trediestanden“, hvilket vakte stor Opsigt. Valgt til
Medlem af Nationalforsamlingen fik han megen
Indflydelse paa Dagens Begivenheder, og hans
kort Tid efter udkomne Skrift „Undersøgelse og
Fremstilling af Menneskets og Borgerens
Rettigheder“ paavirkede ikke mindre Stemningen blandt
Folket. Som Medlem af Konventet stemte han
for Ludvig den fextendes Did og blev efter Ro
bespierres Fald Medlem af de Femhundredes
Raad. Efterat han 1798—99 havde varet Gesandt
i Berlin, blev han Medlem af Direltoriet, stut
tede sig derpaa til Bonaparte, hvem han virlfomt
understMtede ved Statskupet 18 Brumaire. Un
der Napoleon blev han Senator, derefter Greve
og Præsident i Senatet. Efter den anden
Restauration landsforvistes han som Kongemorder og
vendte first tilbage efter Julirevolutionen 1830.
Han døde som Medlem af Akademiet.
Sif, i den nordiske Mythologi Thors Hustru.
Siffer, se Ziffer.
Sigalon (ud. Sigalong), Xavier, fransk Maler,
f. 1790, d. 1837, udmærkede sig som Historiemaler
og vatte navnlig stor Opsigt ved sit Billede
„Giftblandersken Locusta“.
Sigambrer, et germanisk Folk, som paa
Cæsars Tid boede ved Rhinen. De kjæmpede i
længere Tid med vexlende Held mod Romerne, indtil
de omsider blev overmandede og spredte sig til for
stjellige Kanter. Hovedmasfen af dem synes fe
nere at vare gaaet op i Frankerforbnndet.
Sigbrit Willums, Kong Kristian den andens
fortrolige Raadgiverinde, var indvandret fra
Holland til Bergen, hvor Kristian som Prins gjorde
hendes Bekjendtskab og indledede et
Kjærlighedsforhold med hendes Datter Dyveke (s. d.). Sigbrit
viste sig siden at vare usædvanlig dygtig i alle
Handelsanliggender og blev af Kongen overdraget
Bestyrelsen af Toldvæsenet o. m. Sin Indflydelse
hos Kongen benyttede hun til at hæve
Borgerstanden paa Adelsstandens Bekostning. Hun fulgte
med Kongen, da han 1523 maatte forlade
Danmark.
Sigdal, Prestegjeld i Busteruds Amt, bestaar
af Sognene Sigdal, Eggedal og KrMSherred. —
Sigdalselv, d. s. s. Simoa (s. d.).
Sigebert af Gembloux, brabantinsk Munk,
f. 1030, d. 1112, strev stere historifie Verker,
hvoraf især hans Verdenskrønike „Chronikon“ er
bekjendt; den behandler Tidsrummet 381—1111
og slutter sig til Prospers Fortsættelse af
Hieronymus’s Krønike.
Sigel, Franz, tysk-amerikansk General, f. 1824 i
Baden, traadte ind i Arméen og blev Løitnant, men
maatte paa Grund af Deltagelse i Heckers Fristaretog
1848 flygte til Schweiz. Han sluttede sig Aaret efter
til den badensiste Revolution og blev Krigsminister
og Medlem af den proviforiste Regjering, derpaa
Overgeneral for de badensist-pfalste Tropper, hvilke
han ttlstut maatte fMe over paa fchweizist Terri
torium. Siden reiste han til Amerika, hvor han
paa forstjellige Steder erncrrede sig som Jour
nalist og Larer. Ved Borgerkrigens Udbrud fik
han et Regiment, siden en Brigade og var ved
flere Leiligheder heldig. Efter Krigen var han
en Tid RedattM i Baltimore og flyttede 1867
ttl New-York.
Sigeum eller Sigeon, et Forbjerg ved Troja
i Lilleasien, hvor Athilleus’s, Patroklos’s og
Antilokhos’s Grave stal have ligget. Her fandtes i
det 18de Aarh. den sigeiske Indskrift, fom nu
opbevares i British Muséum.
Sigfred, Søn af Harald haarfagre og Haakon
Jarls Datter Aasa, blev efter fin Broder Half
dan fvartes Did 934 tagen til Konge af Trin
derne, men blev tort efter overfalden af sin anden
Broder Erik Blodixe og drabt.
Sigfred, nordisk Vikingehøvding i sidste
Halvdel as det 9de Aarh., foretog med sine
Vikingeskarer 885 et Herjetog til Frankrige og satte sig
fast i Rouen. En franst Har, forn fendtes mod
Bitingerne, blev staaet, og Sigfred drog med 700
Skibe op efter Seinen mod Paris, forn han be
leirede i to Maaneder. Under Baarflommen ide
lagdes en Del af de Beleiredes Forsvarsverker,
og da en tyst Har, som var kaldt til Hjelp, intet
formanede, blev Pariserne nidt til at indgaa For??
lig, hvorester Sigfred h??vede Beleiringen mod at
faa en tlcettelig Sum udbetalt. Nogen Tid efter
vendte han tilbage, trat sine Skibe overland forbi
Paris og feilede opefter Seinen, Yonne og Oife.
Keiser Karl den tytte flygtede til Elsas, Bitin
gerne Plyndrede og afbrcrndte flere Byer og ved
blev efter Sigfreds Did at herje Landet paa det
grusomste.
Sighvat Sturlassøn, se Sturlungaætten.
Sighvat Thordssøn, en af de fornemste
norske Skalde paa Olav den helliges Tid, blev
kort efter dennes Ankomst til Norge hans
Hirdmand og en af hans mest betroede Mænd. Hans
Kvad danner en af de vigtigste Kilder til Olav
den helliges Saga.
Sigismund, tysk Keiser, f. 1362, d. 1437,
Sin af Keifer Karl den fjerde, fit ved Faderens
Did Martgrevstabet Brandenburg og blev ved
Giftermaal Arving ttl Ungarn, hvor han dog
fMst efter langere Kamp blev Konge. Paa Grund
af nogle Stridigheder med Voivooen af Balakiet
lom hcm i en uheldig Krig med Tyrkiet, som
endte med hans fuldstandige Nederlag ved Nilo
polis 1396. Efterat han en Tid havde opholdt
sig i Grcrtenland som Flygtning, gjorde Unga
rerne ved hans Tilbagekomst Opstand og tog en
anden Konge, men han fit UnderftMtelse, reiste
en Har og erobrede sin Trone tilbage. 1411
blev han valgt til tyst Keiser og 1419 efter
Wenzels Did til Konge i Bøhmen. Ham styl
des i vcrsentlig Grad Sammenkaldelsen af Kon
ciliet i Constanz 1414—18, hvorved det store
Schisma i Kirken ophavedes. Ved at indvilge i
DMsdommen over Johan Huss fremkaldte han
Hufsitterlrigen 1419—35, ved hvis Tilendebrin
gelse han first lom i rolig Besiddelse af den bM??
miste Kongekrone. 1415 solgte han Brandenburg
til Fredrik af Hohenzollern. Med ham uddide
det luxemburgske Hus, hvorefter hans Lande gik
over til Albrecht den anden af Vsterrige.
Sigismund, Navn paa tre polske Konger. —
Sigismund den første, f. 1467, d. 1548, var
Søn af Kasimir den fjerde og regjerede fra 1506;
han var en fredelskende og dygtig Fyrste, som mod
sin Villie maatte ligge i stadig Krig med Russerne
og andre Nabofolk. Reformationen fik ved hans
Frisind rask Indgang i Polen, navnlig i
Storpolen og polsk Preussen. — <sp>Sigismund den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
