Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd (Konger i Norge). — Sigurd Jorsalfarer. — Sigud Mund - Sigurd (Søn af Magnus Erlingssøn) - Sigurd af Reyr - Sigurd Favnesbane - Sigurd Hjort - Sigurd Jarlssøn - Sigurd Kaabe - Sigurd Ladejarl - Sigurd Lødvessøn - Sigurd Orm i Øie eller Sigurd Snogøie - Sigurd Ranessøn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sigurd
Sigurd, Navn paa to Konger i Norge.
Sigurd Jorsalfarer, Søn af Magnus Barfod,
f. 1090, d. 1130, blev ved Faderens DM 1103
t??gen ttl Konge fammen med sine BrMre Sy
stem og Olav. Paa denne Tid var de kristne
Foll grebne af en hellig Iver for Korstogene,
og fiere Nordmand havde allerede deltaget i dem.
Den unge Sigurd blev ogfaa reven med af
den almindelige Begeistring, og 1107 drog han
afsted med en veludrustet Flaade for at ljcrmpe
for det hellige Lands Befrielse. Den fMste
Binter tilbragte han i England, den anden i
Spanien og Baaren 1109 stog han en maurist
SjMMerflaade udenfor Portugals Kyst; en anden
SjMMerflaade beseirede han i Gibraltarstrcrdet og
bestod desuden fiere heldige Kampe med Mau
rerne i Portugal, forn dengang beherskedes af dem.
Udpaa Sommeren 1110 naaede han det hellige
Land, og hjalp Kong Balduin ved Erobringen af
Sidon. Fra Palastina feilede han til Konstanti??
nopel, hvor han optraadte med stor Pragt, og
drog derfra med sine Mand overland gjennem
Bulgllnen, Ungarn, Vsterrige, Baiern og Schwa??
ben til Jylland, hvor han af den danste Konge
Niels fil et fuldt udrustet Stil??, og naaede 1111
Norge. Efter fine BrMres Did blev han Ene
konge, men var i sine sidste Leveaar betagen af
enstags Vanvit??, forn ofte forledede ham til ??be
sindige Handlinger. Som Konge indfirte han
Tienden i Norge, samt oprettede Stavanger Bispe
ftol. — Sigurd Mund, Søn af Harald Gille,
f. 1133, d. 1155, blev efter sin Faders Drab 1136
kaaret ttl Konge tilligemed sine Bridre Inge, Mag
nus og Eystein. De var alle ved Faderens Did
Birn og derfor tun blinde Redstaber i de raa
dende Partiers Haand. Efterat de var blevne voxne,
opstod der Uenighet?? mellem BrMrene, hvilken
fnart udartede til aaben Feide. Under denne blev
Sigurd overfaldt i Bergen og drabt (10de Juni
1155).
Sigurd, Søn af Magnus Erlingssøn, blev
efter Faderens Fald af Øyeskeggerne kaaret til
deres HMding, men under Slaget i Florevaag
1194, da hans Flot blev tilintetgjort af Sverre,
fprang han overbord og blev drabt, idet ban for
sigte at frelse fig ved Svimning.
Sigurd af Reyr, en af den norske Konge
Haakon herdebreds paalideligste Mand, og i Kon
gens Ungdom den egentlige FMer for hans Parti,
tog vigtig Del i Slaget ved Oslo 1161, hvor
Kong Inge Krokryg faldt, og blev lort ester af
Haakon udnavnt til Jarl. Han faldt 1163 i
Slaget paa Ree mod Erling skakke.
Sigurd Favnesbane, germanist Sagnhelt af
Bilsungeatten, drcrbte, ifilge Sagnet, Lindormen
Favne, forn paa Gnitaheden bevogtede en stor
Skat, og bemagtigede sig denne. I Frcmlland
forlovede han sig med Brynhild paa Hindarfjeld,
men hos Kong Gjuke, som han befigte, fik han
en Trolddrik. forn gjorde, at han glemte hende.
Hcm agtede Gudrun og stuttede Fostbroderflab
med hendes Bridre, Gjukungerne eller Nivlun
gerne. En af dem, Gunnar, elskede Brynhild og
fik Sigurd til i hans Navn at hente hende, hvad
han felv ille kunde. Sigurd holdt i Gunnars
Skikkelfe Bryllup med Brynhild og firte hende
hjem til Gunnar, og da huskede han forfent sit
Lifte til hende. Engang, da Brynhild og Gudrun
badede sig i Fallesstab, aabenbarede denne, hvor
ledes det var gaaet ttl. Brynhild lunde ikle for??
fone sig med, at Sigurd flulde vare gift med
Gudrun, og hun overtalte derfor sin Mand og
hans Bridre til at drabe ham. Derefter drcebte
hun sig selv og blev brandt paa samme Baal som
Sigurd (s. Siegfried).
Sigurd Hjort, efter Sagnet Konge paa Ringe??
rike, stal have varet Harald haarfagres Bedftefader
paa mødrene Side.
Sigurd Jarlssøn, en uægte Søn af Erling
skakke, blev efter Faderens Did 1179 opfoftret llf
Kong Sverre, men stuttede sig fenere til Bistop
Nitolllus ArnessM og var med at stifte Vyesteg
gernes OprMsstok. Efter disses Nederlag i Flore
vaag flygtede Sigurd ttl Danmark, men stog sig
senere til Baglerpartiet og blev en af dets for
nemste Firere.
Sigurd Kaabe, Søn af Vesete Jarl paa
Bornholm og Broder llf Bue digre, var en af
lomsvikingern.es fornemste HMdinger. Efter Ne??
derlaget i HjMungavllllg reddede han sig ved Flugten.
Sigurd Ladejarl, Sin af Haakon Grjot
gardssM, blev ester sin Faders Fald af Harald
hllllrfagre udnavnt til Jarl i TrMdelagen. Det
skyldes vcrsentlig Sigurds Indflydelfe, at Haakon
Adelstensfoftre ved sin Hjemkomst blev antagen til
Konge af TrMderne, og han optraadte fenere forn
Magler i de religiise Tvistigheder mellem Kon
gen og hans hedenske Undersaatter. Han blev
962 indebrandt af Harald Graafeld, hvilken Nid
dingsdllad i hii Grad bidrog til at gjMe Erils
fMnerne forhadte af Folket.
Sigurd Lødvessøn, Jarl paa Orknøerne i
Slutningen af det 10de og Begyndelsen af det
11te Aarh., var af MMejarlernes 3Et. Han stog
den stotste HMding Fiulaich, som med en stor
Har drog imod ham, og underlagde sig hele det
nordlige Skotland samt SyderMrne. Af Olav
TryggvesfM lod han sig overtale til at antllge
Kristendommen, forn samtidig blev indfirt paa
Orknierne. Uagtet han i Navnet var Norges
Vafal, herskede han dog i Virkeligheden som en
ullfhcengig Fyrste, og hans Svogerstab med den
stotste Konge Mcrlkolm bidrog meget til hans
Magts Udvidelfe. Han faldt iet blodigt Slag
mod den irske Overkonge Brian Boroimhe (Brian
staget) 23de April 1014.
Sigurd Orm i Øie eller Sigurd Snogøie,
Sin af den nordiske Konge Ragnar Lodbrog, blev
efter Sagnet ved Faderens Did Konge over Sjal
land, Skaane og Halland famt i Norge over hele
Bilen.
Sigurd Ranessøn, fra Steig (nu Stegen)
paa Haalogaland, en af de mcegtigste uorste Stor
mcrnd paa Magnus BllrfodS Tid, fulgte Kongen
paa hans sidste Vesterhllvstog og var en llf dem.
som lcengft holdt ud, efterat Magnus var falden
i det blodige Slag i Ulster 1103. Hcm var gift
med en Halvfister as Kong Magnus. Paa Grund
af en Tvist med Sigurd lorfalfarer faldt han i
dennes Unaade, men Kong Eystein tog sig med
Iver af hans Sag, og den faa ud ttl at stulle
fire ttl Ufred mellem Kongerne. For at forebygge
dette gik Sigurd Ranessøn i al Hemmelighed lige
til Kong Sigurd og erklærede, at han heller vilde
lide Døden, end at Hans Sag skulde paaføre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
